
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Medilax Opløsning
667 mg/ml - 1000 ml
Medilax Opløsning er et håndkøbslægemiddel, der virker afførende og anvendes ved forstoppelse.
Midlet benyttes også ved svære leversygdomme, hvor leveren ikke som normalt kan nedbryde alle de stoffer, der dannes i eller optages fra tarmen.
- Lactulose virker lokalt i tarmene, bl.a. ved at suge vand til sig.
- Midlet ændrer bakteriefloraen i tarmene, så der dannes færre af de stoffer, der kan skade den syge lever yderligere. Midlet optages ikke i blodbanen.
- Den afførende virkning indtræder sædvanligvis få timer efter indtagelsen, men i enkelte tilfælde kan der gå 2-3 dage.
Virksomme stoffer i Medilax Opløsning
LactuloseSådan anvender Medilax Opløsning
Ved forstoppelse:
- Voksne og børn over 14 år: Du begynder med at tage 15-30 ml dagligt.
Når Medilax Opløsning virker, kan du nøjes med den halve dosis. Hvis Medilax Opløsning ikke virker efter 3 dage, kan du fordoble dosis.
- Børn under 5 måneder: 3-6 ml dagligt fordelt på 2 doser.
- Børn 5-12 måneder: 10 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.
- Børn 1-14 år: 5-15 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.
Barnet skal have Medilax Opløsning, indtil afføringen er blevet normal. Det sker normalt i løbet af 7-10 dage. Derefter skal barnet have mindre og mindre doser de følgende uger og behandlingen stopper.
- Du må ikke bruge Medilax Opløsning til børn under 2 år uden lægens anvisning.
- Vedligeholdelsesdosis: Individuelt, idet der tilstræbes 3-4 bløde afføringer i døgnet.
Gode råd og tips
Ønskes en anden form, findes Magnesia 500 mg tabletter mod forstoppelse og mavesyre - Magnesia 500 mg
Graviditet og amning
Kan anvendes.
Mulige bivirkninger ved Medilax Opløsning
Meget almindelige (>10%):
- Mavesmerter, oppustethed og luft fra tarmen.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Kvalme, opkastning, diarré.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Tal med lægen, hvis du tager vanddrivende midler, digoxin (hjertemedicin), binyrebarkhormoner (hydrocortison, prednison m.v.) eller svampemidlet amphotericin B.
Vær opmærksom på
- Ved høje doser kan behovet for insulin øges hos personer med sukkersyge.
- Bør ikke anvendes, hvis man ikke kan tåle galactose og lactose.
- Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Før brug bør du læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Alternativt kan du finde den på indlægsseddel.dk. Er du i tvivl, kontakt egen læge.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Medilax Opløsning 667 mg/ml findes i pakningsstørrelserne 100ml, 250ml, 500ml og 1000 ml.
Medilax Opløsning indeholder:
- Lactulose
- renset vand