Handelsbetingelser for varer og abonnementsbetingelser

 

Indholdsfortegnelse:

  1. Generelle oplysninger

  2. Medicinbestilling

  3. Betaling

  4. Levering

  5. Fortrydelsesret og returnering

    5.1 Fortrydelse af en del af købet

    5.2 Varer undtaget fortrydelsesretten

    5.3 Varens stand, når du sender den retur

    5.4 Tilbagebetaling af købsbeløbet

  6. Reklamationsret

  7. Køb af varer på abonnement

    7.1 Betaling af abonnement

    7.2 Pakning og afsendelse af varer på abonnement

    7.3 Opsigelse af abonnement

  8. Klageadgang

  9. Standardfortrydelsesformular

 

1. Generelle oplysninger

Når du handler på webapoteket.dk (”Hjemmesiden”), handler du med det danske apotek:

Gazelle Online Apotek (”vi”, ”os”, ”vores”)

CVR-nummer: 38101994

Adresse: Bavne Alle 25, 8370 Hadsten

Tlf.nr.: +45 87851133

Mailadresse: kundeservice@webapoteket.dk

Hjemmeside: www.webapoteket.dk

Selskabsform: Enkeltmandsfirma ejet af apoteker Trine Løvgren Persson

Etableringsår: 2016

 

For at drive apotek i Danmark skal man have bevilling fra Lægemiddelstyrelsen. Du kan finde Gazelle Online Apotek på Lægemiddelstyrelsens liste over apoteker, der lovligt sælger medicin på nettet.

Gazelle Online Apotek er medlem af Danmarks Apotekerforening, og webapoteket.dk er e-mærket.

Du kan udelukkende bestille varer via Hjemmesiden. Det er ikke muligt at hente bestilte varer på adressen.

Når du handler med Gazelle Online Apotek, indgås aftalen på dansk. For at handle på Hjemmesiden skal du være fyldt 15 år og have eget elektronisk betalingskort. For visse produkter gælder desuden en grænse på 18 år, bl.a. smertestillende medicin, ligesom du alene kan tegne et abonnement, når du er fyldt 18 år. Handler du som virksomhed, skal virksomheden have dansk CVR-nr. og adresse.

Har du spørgsmål til din medicin, andre varer eller din bestilling, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8785 1133 eller via vores kontaktunivers, som du finder under punktet "Kundeservice" øverst til venstre på Hjemmesiden. Vi bestræber os på at besvare alle mails inden for 1 hverdag.

Se vores åbningstider i kundeservice her. Kundeservice har lukket søndag, helligdage, juleaftensdag og grundlovsdag. Nytårsaftensdag er åbent som om lørdagen.

 

2. Medicinbestilling

Du kan handle håndkøbs- og receptmedicin på Hjemmesiden. Vær opmærksom på, at der er en særlig pris for forsendelse af kølevarer – se nærmere her.

For at handle receptmedicin skal du have en elektronisk recept. For at du kan se dine recepter og lægge dem i kurven, skal du logge ind med NemID. Hvis du vil være fri for at skulle taste dit CPR-nummer, hver gang du skal købe receptmedicin, kan du vælge at tilknytte dit NemID til din kundeprofil. På den måde vil dit CPR-nummer være forudfyldt, hver gang du logger ind med NemID. For oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder dit CPR-nummer, se vores persondatapolitik.

For ordrer med receptmedicin samt apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler overholdes gældende dansk lovgivning for apoteker.

Det betyder, at du altid ved køb af receptmedicin får vist den billigste vare som det første, når du åbner din recept. Ønsker du et andet tilsvarende produkt end det billigste kan du vælge ”vis tilsvarende.” Her vises en liste, hvor du frit kan vælge et af de øvrige dyrere produkter, som Lægemiddelstyrelsen har vurderet, er ligeværdige med det ordinerede receptpligtige lægemiddel. Du vælger selv i recept-købsflowet, hvorvidt du ønsker det billigste eller et af de tilsvarende, men dyrere produkter. De viste produkter genereres automatisk af Lægemiddelstyrelsen - og er de samme som alle apoteker får vist. Vi har således ingen indvirkning på eller særlige incitamenter til at påvirke, hvilket receptpligtigt produkt du vælger. Der vises alle de lægemidler, som er tilgængelige i den såkaldte lægemiddel-takst.

Ved medicinbestilling kan det i særlige situationer, jf. apoteker- og lægemiddelloven, ske, at vi ser os nødsaget til at annullere en ordre helt eller delvis. I sådanne tilfælde kontakter vi dig altid pr. mail eller telefon med information om baggrunden.

Du kan ikke fortryde køb af medicin, jf. pkt. 5.2 nedenfor.

 

3. Betaling

På Hjemmesiden kan du betale med:

  1. Dankort 
  2. Visa
  3. Visa Electron
  4. Danske MasterCards
  5. Udenlandske MasterCards
  6. EAN nummer (kan kun anvendes af offentlige virksomheder)
  7. MobilePay
  8. Forbrugsforeningskort (kan ikke anvendes til betaling af håndkøbslægemidler, receptmedicin, modermælkserstatning og varer i abonnement)

Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet i relation til en bestilt vare trækkes først fra din konto, når den pågældende vare afsendes.

 

4. Levering

Du kan forvente, at din bestilling afsendes inden for 1-4 dage. Nogle transportører leverer ikke på helligdage, hvorfor der disse dage kan være længere levering.

Enkelte varer kan have en længere leveringstid. Sker det for den vare, du har valgt, vil vi give dig besked på Hjemmesiden eller i ordrebekræftelsen. Forsinkede varer eftersendes uden beregning, hvis de indgår som en del af en samlet ordre.

Vi anbefaler, at du kontrollerer varen ved modtagelse og kontakter os med det samme, hvis transportøren ikke har leveret pakken i hel stand.

Har du valgt hjemmelevering, kan der være tale om flexlevering, hvor pakker ofte leveres om natten. Hvis du bestiller varer til levering på meget kolde eller varme dage, skal du derfor være opmærksom på at hente pakken ind, når den leveres, da varerne kan blive udsat for frost eller varme ved valg af denne leveringsmetode.

Leveringsomkostningerne varierer alt efter, om du er Profilkunde eller Klubkunde. Se den fulde oversigt over fragtpriser, transportører, leveringstid, samt hvilke lande vi sender til, her.

 

5. Fortrydelsesret og returnering

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Hjemmesiden, jf. dog pkt. 5.2 nedenfor. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af varen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Det kan du gøre ved at skrive en besked til os via punktet "Kundeservice" øverst til venstre på Hjemmesiden, sende en mail til kundeservice@webapoteket.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i disse handelsbetingelser.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur til os.

Du skal selv betale returforsendelsen, og du bærer risikoen for varen under tilbagesendelsen til os. Returvarer sendes til vores adresse som oplyst øverst i disse handelsbetingelser. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

I forhold til fortrydelse af køb af varer på abonnement, gælder samme regler som beskrevet ovenfor, idet hver levering skal anses for et nyt køb.

 

5.1 Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne refunderet, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

5.2 Varer undtaget fortrydelsesretten

Køb af varer inden for følgende kategorier kan ikke fortrydes: 

  1. Varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, f.eks. varer, der skal opbevares på køl, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 4.

  2. Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, f.eks. medicin, forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 5.

 

5.3 Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få leveringsomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

5.4 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for, jf. pkt. 5.3 ovenfor.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en dyrere forsendelse, end den billigste standardforsendelse, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi modtog din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller indtil vi har modtaget dokumentation for, at varen er returneret (det tidspunkt, der kommer først).

 

6. Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder bl.a., at du har 2 års reklamationsret.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis din reklamation er berettiget, kan du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Sådan gør du:

Tag et billede af den defekte vare og vedhæft dette i en henvendelse til os via punktet "Kundeservice" øverst til venstre på hjemmesiden. Giv os en detaljeret beskrivelse af fejlen og oplys hvis muligt LOT- eller Batch nr., som du oftest kan finde på varens indpakning. Husk også at oplyse dit ordrenummer.

Er reklamationen berettiget, sender vi dig en returlabel eller refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan refundere dine leveringsomkostninger.  

Varen sendes til vores adresse som oplyst øverst i disse handelsbetingelser.

 

7. Køb af varer på abonnement

Det er muligt at abonnere på en stor del af varerne på Hjemmesiden, såfremt du opretter en kundeprofil på Hjemmesiden. Det betyder, at du kan få en eller flere bestemte varer tilsendt automatisk med et fast interval.

For at tegne et abonnement skal du være fyldt 18 år og være bosat i Danmark. Det er muligt at have flere forskellige abonnementer på én gang.

 

7.1 Betaling af abonnement

Selve abonnementet er gratis, du betaler kun for de varer, du abonnerer på, samt for levering heraf. Betalingen for varerne foregår ved, at du tilmelder et betalingskort til abonnementet, hvorfra vi automatisk trækker beløbet for varerne. Når du tilmelder dit betalingskort til abonnementet reserveres 1 kr. på kontoen tilknyttet det tilmeldte betalingskort. Dette beløb hæves ikke.

Den samlede pris for abonnementet afhænger af, hvilke varer du abonnerer på. Priserne på varerne i abonnementet er de gældende dagspriser den dag, vi pakker din ordre.

Du kan se, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder dine betalingskortoplysninger i vores persondatapolitik.

 

7.2 Pakning og afsendelse af varer på abonnement

Du kan få overblik over og rette i dine abonnementer ved at logge ind på din kundeprofil og vælge "produktabonnementer". Under "produktabonnementer" kan du se, hvornår en sending i abonnementet behandles. Du kan rette i sendingen til og med torsdagen før den uge, hvor sendingen behandles.

Så vidt det er muligt, afsendes varer i abonnementet i den uge, som du har fastsat. Ugedagen for leverancen fastsættes dog af os.

Vi tager løbende stilling til hvilke varer, der kan abonneres på, og forbeholder os ret til at annullere et abonnement, hvis vi ud fra en apoteksfaglig vurdering skønner, at abonnementet er uhensigtsmæssigt. I sådanne tilfælde kontakter vi dig altid pr. e-mail eller telefon med information om baggrunden for annulleringen.

 

7.3 Opsigelse af abonnement

Abonnementet er uden binding og kan opsiges til hver en tid. Opsiges et abonnement mens en sending behandles, ophører abonnementet når denne sending er betalt og afsendt.

 

8. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, bedes du kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår af pkt. 1 ovenfor. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage

til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til Europa-Kommissionens online klageportal.

 

9. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Du kan også fortryde dit køb ved at sende en mail på den mailadresse, der er angivet i pkt. 1 ovenfor med nedenstående informationer.

Til:

Gazelle Online Apotek

Bavne Alle 25

8370 Hadsten 

Tlf.nr.: +45 87851133

Mailadresse: kundeservice@webapoteket.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

______________________________________________________________________________________

Bestilt den: ___________________________     Modtaget den:  ___________________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)    

______________________________________________________________________________________

Dato: _________________

 

Disse handelsbetingelser er senest opdateret 12. maj 2022.