Smertestillende
Når du har ondt eller er ramt af feber, er smertestillende midler gode at have ved hånden. Som apotek er det vigtigt for os, at du køber lægemidler på et oplyst grundlag, så du får den rette lindring til dit eller dit barns behov. Læs mere...
Smertestillende håndkøbslægemidler
Når du har ondt eller er ramt af feber, er smertestillende midler gode at have ved hånden. Som apotek er det vigtigt for os, at du køber lægemidler på et oplyst grundlag, så du får den rette lindring til dit eller dit barns behov.Medicin til lindring af smerter findes med forskellige aktive lægemiddelstoffer. Nogle er bedst egnet til for eksempel hovedpine og menstruationssmerter, imens andre er bedst egnet til ledsmerter og muskelsmerter. Du er altid velkommen til at kontakte vores apotekspersonale for rådgivning eller læse vores anbefalinger her.Hvad er smertestillende medicin?
Smertestillende håndkøbsmedicin er midler, som virker lindrende på smerter som for eksempel menstruationssmerter, hovedpine og tandpine.I folkemunde omtales midlerne ofte som smertestillende piller. I fagsprog er piller helt runde tabletter, men sådan er der næsten ingen, der ser ud længere. I dag er det ofte aflange tabletter. Her på apoteket kalder vi dem derfor ikke for smertestillende piller, men for smertestillende tabletter.De smertestillende midler findes også i andre former - for eksempel som stikpiller eller i flydende form til børn.
Find smertestillende plaster til lokalbedøvelse af huden her >>
Hvordan virker smertestillende midler?
Smertestillende midler virker ved at blokere således, at kroppen ikke producerer de stoffer, som giver følelsen af smerte. Det vil sige, at lægemiddelstoffet påvirker dannelsen af de signalstoffer, som sendes videre til centralnervesystemet.
Forskellige typer af smertestillende lægemidler
Når du køber smertestillende medicin i håndkøb, kan du købe præparater af flere forskellige navne, men de indeholder alle en af følgende aktive lægemiddelstoffer.Når du skal vælge det rette smertestillende middel til dit behov, er det derfor godt at kende til de forskellige lægemiddelstoffer, som er dem, der giver dig den egentlige virkning. Der er forskel på, om du har behov for at få lindret svage smerter, dæmpet feber eller smerter i muskler og led.
Paracetamol:
Lægemiddelstoffet paracetamol virker smertelindrende og febernedsættende. Stoffet kan anvendes mod for eksempel hovedpine, menstruationssmerter, muskelsmerter eller ved feber.Vi anbefaler altid paracetamol som førstevalg til smertelindring, da midlet generelt har få bivirkninger.Håndkøbslægemidler med paracetamol:
Ibuprofen:
Ibuprofen er et såkaldt NSAID, hvilket står for non-steroid antiinflammatorisk lægemiddel. Midlet virker smertestillende og febernedsættende, foruden dæmpende på inflammation og hæmmende på aggregering (sammenklumpning af blodpladerne).Inflammatoriske smertetilstande kan for eksempel være en forstuvning og andre muskel- og ledsmerter. I disse tilfælde anbefaler vi ibuprofen, da den smertelindrende effekt vil være større end ved brug af paracetamol. Ibuprofen kan også anvendes mod menstruationssmerter.Håndkøbslægemidler med ibuprofen:
Acetylsalicylsyre:
Acetylsalicylsyre er ligeledes et NSAID og virker i høj grad ligesom ibuprofen, dog virker acetylsalicylsyre hæmmende på sammenklumpning af blodpladerne i længere tid.Midler med lægemiddelstoffet anbefales i mindre grad end ibuprofen, da acetylsalicylsyre har større risiko for at give mavegener.Håndkøbslægemidler med acetylsalicylsyre:
Diclofenac og piroxicam:
Også diclofenac og piroxicam er klassificeret som NSAID. Disse findes dog kun som gel, ofte kaldet creme, til udvortes brug. De virker lokalt smertelindrende og anvendes direkte på stedet, hvor smerten opstår. Det kunne for eksempel være et forstuvet led, hvor muskler og led er ømme.Håndkøbslægemidler med diclofenac og piroxicam:
Koffein:
I visse smertestillende midler, som eksempelvis Treo, Panodil Extra og Arax Ekstra, er der tilsat koffein, som findes i kaffe. Koffein virker opkvikkende og forstærker effekten af det smertestillende stof, som er i medicinen.
Codein:
I Kodimagnyl er der tilsat en lille mængde codein, som i kroppen omdannes til morfin. Mængden af codein er dog så lille, at den smertestillende effekt formentlig ikke kan påvises. I en tablet findes ca. 10 mg codein, som omdannes til cirka 1 mg morfin i kroppen.
Smertestillende medicin til børn
Her på apoteket bliver vi ofte spurgt hvor meget smertestillende, børn må få. Det helt korte svar er: Sørg altid for at læse indlægssedlen på den pågældende medicin. Så får du altid det rette svar, for den medicin, du har købt.Når det kommer til dosering af smertestillende midler til børn, afhænger det af barnets vægt. Det kan nemlig være meget forskelligt, hvor meget børn på samme alder vejer.Vi anbefaler paracetamol som smertelindrende medicin til børn. Præparaterne hedder ofte noget med "junior", som for eksempel Panodil Junior eller Pinex Junior.Smertestillende til børn findes som flydende mikstur, der smager sødt og skal sluges. Miksturen kan eventuelt blandes op i yoghurt eller saft - vær dog opmærksom på om barnet vil indtage hele portionen med yoghurt eller hele glasset med saft. Desuden findes smertestillende til børn som suppositorier, som er stikpiller, der skal indføres i endetarmen. Disse er gode at anvende, hvis barnet ikke vil indtage en flydende mikstur.
- Til børn over 2 år anbefaler vi paracetamol.
- Findes som flydende mikstur, der skal sluges, eller som stikpiller til endetarmen.
- Tal altid med lægen hvis dit barn under 2 år har behov for smertestillende medicin.
Smertestillende medicin til gravide og ammende
Anbefalinger til dig, der er gravid:
Er du gravid eller ammende, er der vigtige forholdsregler at tage sig, når det kommer til medicin - herunder også smertestillende medicin. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man indtager så lidt medicin som muligt under en graviditet.Som gravid bør du ikke tage smertestillende medicin af typen NSAID, herunder midler med ibuprofen og acetylsalicylsyre - medmindre du har fået det anvist af din læge. Dette omfatter lægemidler som for eksempel Ipren, Ibuprofen, Kodimagnyl og Treo. Sundhedsstyrelsen fraråder dette på grund af risiko for misdannelser i 1. og 2. trimester, og på grund af risiko for blødning og kredsløbsforstyrrelser hos barnet i 3. trimester.Hvis du absolut har behov for smertelindring eller febernedsættende medicin, er paracetamol i lavest mulige dosis i kortest mulig tid en mulighed, der ifølge sundhed.dk anses for at være sikker. Vi anbefaler dog, at du altid taler med din læge, inden du anvender smertelindrende medicin, når du er gravid.
Anbefalinger til dig, der ammer:
Sundhedsstyrelsen anbefaler paracetamol og ibuprofen som førstevalg til behandling af smerter, når du ammer.Daglig, vedvarende eller blot kontinuerlig behandling med acetylsalicylsyre i doser, som virker smertestillende anbefales ikke under amning, da risikoen for bivirkninger stiger ved daglig brug. Det gælder for eksempel Kodimagnyl og Treo. Lejlighedsvis brug anses for at være i orden.
Sådan skal du tage smertestillende håndkøbslægemidler
Hvornår begynder smertestillende at virke?
- Paracetamol: Virker ofte efter ½-1 time og varer ved i 4-6 timer.
- Ibuprofen: Virker ofte efter 1-2 timer og varer ved i 4-6 timer.
- Acetylsalicylsyre: Virker ofte efter ½ time og varer ved i 3-6 timer.
- Diclofenac og Piroxicam: Virker ofte inden for 1 time ved lokal anvendelse.
Hvor meget smertestillende må man tage?
De fleste præparater må du indtage højst 3-4 gange dagligt. Læs instruktionen i indlægssedlen på det enkelte lægemiddel.Har du behov for behandling i mere end 3-5 dage, bør det ske i samråd med din læge.
Vi anbefaler:
- Læs altid indlægssedlen inden du tager et lægemiddel.
- Tal med lægen hvis dine smerter ikke forsvinder.
- Indtag aldrig mere af den smertestillende medicin, end den anbefalede dosering, som står på pakken.
- Anvend smertestillende medicin i håndkøb i så kort tid som muligt og i så lav dosering som muligt.
- Vi anbefaler paracetamol som førstevalg, når du har behov for at lindre smerter.
Panodil, Panodil Zapp, Panodil Brus, Panodil Hot, Panodil Junior (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza. Dosering: Panodil og Panodil Brus, Panodil Zapp: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 1 g 3-4 gange i døgnet, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan 500 mg 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Panodil og Panodil Brus: Børn 2-11 år: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Minimum doseringsinterval: 6 timer. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Børn under 2 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Zapp: Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Hot: Voksne (inkl. ældre) og børn på 15 år og derover: 2 breve (1 g) 3-4 gange i døgnet, dog højst 8 breve (4 g) pr. døgn. I enkelte tilfælde kan 1 brev (500 mg) 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Børn under 15 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Junior oral suspension og suppositorier: Børn på 2 år og derover: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Minimum doseringsinterval: 6 timer. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Børn under 2 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Alle: Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis. Overdosis med paracetamol kan medføre leversigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, hos personer med underskud af glutathion, ved hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. Se indlægssedlen eller konsulter din læge eller apotekspersonalet for information om interaktion med andre lægemidler samt andre former for interaktion. Panodil Zapp, Panodil Brus og Panodil Hot desuden: Ved nedsat hjertefunktion og natrium- eller saltfattig diæt (indeholder natrium). Panodil Brus desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder sorbitol E420). Panodil Hot desuden: Forsigtighed ved Føllings sygdom/PKU (indeholder aspartam E951). Indeholder farvestoffer, som kan medføre allergiske reaktioner samt ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder saccharose). Panodil Junior oral suspension desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder sorbitol E420 og maltitol E965). Indeholder konserveringsmidler (E215, E217, E219), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Graviditet og amning: Kan anvendes, men bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid og med lavest mulig doseringsfrekvens. Bivirkninger: Almindelige: Rødmen af rektalslimhinden (suppositorier). Øvrige bivirkninger; se indlægssedler. Pakninger: Ingen vejledende mindstepris for: Panodil, filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Brus, brusetabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Hot, pulver til oral opløsning, breve á 500 mg: 10 stk. Panodil Junior, oral suspension 24 mg/ml: 60 ml og 200 ml. Panodil Junior suppositorier 125 mg og 250 mg: 10 stk. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk for: Panodil, filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk., Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk, Panodil Brus, brusetabletter 500 mg: 20 stk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2019 GSK or licensor.Panodil Extra (paracetamol + caffein), filmovertrukne tabletter 500 mg/65 mg. Anvendelse: Korttidsbehandling af feber f.eks. i forbindelse med forkølelse og influenza samt milde til moderate smerter f.eks. hovedpine, tandpine, menstruationssmerter samt muskel- og ledsmerter. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 15 år og derover: 1-2 tabl. hver 4.-6. time. Maksimal enkeltdosis: 2 tabl. Maksimal daglig dosis: 6 tabl. Den angivne dosis må ikke overskrides. Den laveste effektive dosis bør anvendes i kortest mulig tid. Min. dosisinterval: 4 timer. Børn under 15 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion er dosisjustering nødvendigt. Forsigtighedsregler: Bør administreres med særlig forsigtighed hos personer med kronisk alkoholmisbrug, alvorligt nedsat lever- og nyrefunktion og Gilberts syndrom. Forsigtighed bør udvises ved patienter i samtidig behandling med lægemidler, der påvirker leverfunktionen, dehydrerede patienter og patienter med kroniske ernæringsforstyrrelser (lave glutathionreserver i leveren) og glucose-6-phosphatdehydrogenase-mangel eller alkoholafhængighed. Alkoholiske drikke bør undgås. Samtidig overdreven indtag af kaffe eller the kan medføre irritabilitet og en følelse af anspændthed. Samtidig indtagelse af andre produkter indeholdende paracetamol skal undgås pga. risikoen for svær leverskade ved overdosering. Paracetamol overdosering kan forårsage leverskade, der kan kræve levertransplantation eller føre til død. Langvarig brug af ethvert smertestillende middel mod hovedpine kan forværre hovedpinen (medicinoverforbrugshovedpine). Forsigtighed bør udvises hos astmapatienter, som er følsomme for acetylsalicylsyre. Bivirkninger: Almindelig: Søvnløshed, rastløshed, svimmelhed, takykardi, kvalme pga irritation af maven. Øvrige bivirkninger; se indlægsseddel. Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes under graviditet pga. mulige negative effekter af caffein. Amning: Kan anvendes under amning ved normale terapeutiske tilstande, hvis kliniske fordele opvejer ulemper. Pakninger: 10 stk og 20 stk: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2019 GSK or licensor. Panodil Zapp (paracetamol), filmovertrukne tabletter 500 mg. Indikation: Svage smerter, febernedsættende. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 1 g 3-4 gange i døgnet, dog højst 4 g pr. døgn. Børn 2-11 år: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Børn under 2 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning *Kontraindikationer: Svær leverinsufficiens, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne. *Interaktioner: Metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol, warfarin, flucloxacillin. *Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Forsigtighed skal udvises ved lever- og nyreinsufficiens. Tilfælde af nedsat leverfunktion/leversvigt ved maksimale terapeutiske doser er rapporteret ved underskud af glutathion, hvorfor vedvarende brug og maksimale doser frarådes hos disse patienter. Ved underskud af glutathion kan brug af paracetamol øge risikoen for metabolisk acidose. Risiko for medicinoverforbrugs-hovedpine og nyreskade ved længerevarende brug. *Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Se produktresumé. *Overdosering: Overdosis på > 6 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller > 125 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Ligeledes kan overdosis af paracetamol pga. høje samlede dosisniveauer over en periode forårsage irreversibelt leversvigt. Akut pankreatitis er observeret, ofte med hepatisk dysfunktion og levertoksicitet. Lægemiddelformer: Panodil suppositorier, Panodil filmovertrukne tabletter, Panodil tabletter med modificiceret udløsning, Panodil Hot, Panodil Brus, og Panodil Junior suspension og suppositorier. Udlevering: HX18: 10 stk. HA18: 20 stk. B: 100 stk. Tilskud: 100 stk.: Generelt tilskud. Pakninger: 10 stk.: Ingen vejledende mindstepris. 20 stk. og 100 stk.: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Haleon Denmark ApS er indehaver af markedsføringstilladelserne. Trademarks owned or licensed by Haleon. ©2025 Haleon or licensor. Bivirkninger, både kendte og nyopdagede, bedes indberettet hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen (www.meldenbivirkning.dk) eller Haleon (mystory.nd@haleon.com).































































