Svamp
Her på siden har vi samlet en række forskellige præparater til behandling af svamp. Alle produkterne er evalueret og udvalgt af vores apotekspersonale. Læs mere...
Svamp
Her på siden har vi samlet en række forskellige præparater til behandling af svamp. Alle produkterne er evalueret og udvalgt af vores apotekspersonale. Når du køber dine lægemidler mod svamp hos os, er du således garanteret produkter, der virker effektivt.Det er vigtigt, at du vælger den rette behandling til netop den type svamp, som du er ramt af. Det kan din læge hjælpe dig med at afklare. Har du spørgsmål til behandling af svamp, er du velkommen til at kontakte vores farmakonomer og farmaceuter for rådgivning.Hvad er svamp?
Svamp er en almindelig lidelse, der kan opstå flere steder på kroppen, afhængig af hvilken svampeinfektion man er ramt af. Dog er neglesvamp, fodsvamp og svamp i skeden nogle af de mest kendte typer svampeinfektioner.Svamp bruges ofte som en kortere betegnelse for svampeinfektion i huden. Er man ramt af en svampeinfektion, betyder det således, at man er ramt af en type svamp, som angriber et hudområde. De mest almindelige typer svampe, som forårsager svampeinfektioner, er enten gærsvampe (candida og malassezia furfur) eller dermatofytter:
- Dermatofytter kan være årsag til fodsvamp, neglesvamp, ringorm (svamp på kroppen), svamp i lysken og svamp i hovedbunden
- Candida er ofte årsagen til bleeksem, udslæt i ansigtet, svamp under brystet og svamp i skeden
- Malassezia furfur er årsagen til blandt andet Pityriasis versicolor (svamp på overkroppen)
Gærsvampe som Candida og Malassezia furfur findes normalt på huden, og giver først gener, når de i perioder vokser. Dermatofytter er derimod ikke normalt til stede på huden, men kan angribe huden udefra. Alle tre typer af svampe kan dog være meget ubehagelige og give store gener.
Kan svamp smitte?
Både ja og nej. Det afhænger af typen af svamp. Candida svamp og Malassezia svampen smitter som udgangspunkt ikke fra person til person. Det skyldes, at de findes normalt på huden hos alle mennesker. Hvis en kvinde har svamp i skeden, er det dog muligt at smitte sin seksuelle partner under samleje.Gærsvampe kan vokse sig større, hvis der sker en ændring af bakteriefloraen i skeden. Derudover kan fugt og varme også give gode vækstbetingelser. Når svampene vokser og giver gener og ubehag, kan det være nødvendigt med behandling.Dermatofytter kan smitte mellem mennesker eller mellem dyr og mennesker. For eksempel smitter ringorm i mange tilfælde fra dyr til mennesker, mens fodsvamp og neglesvamp smitter mellem mennesker, særligt i våde rum som svømmehaller og omklædningsrum.
Symptomer på svamp
Hvilke symptomer man oplever, når man er ramt af en svampeinfektion, afhænger i høj grad af, hvor på kroppen man er ramt og hvilken type svamp, man er ramt af. Herunder giver vi dig overblik over nogle af de mest kendte typer svampeinfektioner, og hvilke symptomer disse kan give:
- Fodsvamp kan give symptomer som svie, kløe, skællende hud og sprækkedannelse mellem tæerne og under fødderne. Der kan desuden forekomme rødme og en brændende fornemmelse på fødderne.
- Neglesvamp kan forekomme på både tånegle og fingernegle, og blandt andet også opstå ved fodsvamp. Neglesvamp giver gule negle, som kan være ujævne og fortykkede.
- Ringorm (svamp på kroppen) viser sig ved udslæt i form af røde ringe på huden, som kan være tørre og skællende og give kløe.
- Svamp i lysken ses særligt hos sportsudøvere, og viser sig ved et rødt, kløende, afgrænset udslæt, som kan være tørt og skællende, og give en brændende fornemmelse.
- Intimsvamp/svamp i skeden giver symptomer som kløe og svie i skeden og ved kønslæberne. Derudover forekommer der et hvidt, klumpet og lugtfrit udflåd, som ligner hytteost.
- Svamp på overkroppen viser sig ved et rødt udslæt på armene, ryggen og overkroppen, som kan være let skællende. Når huden er solbrun, vil udslættet miste pigment og blive bleget.
Midler til behandling af svamp
Svamp kan behandles med forskellige svampedræbende midler. På Webapoteket finder du et stort udvalg af både creme mod svamp, neglelak mod svamp og piller mod svamp. Hvilke typer cremer og midler du skal anvende, afhænger af, hvor på kroppen du er ramt af en svampeinfektion.
Creme mod svamp
Creme mod svamp indeholder et aktivt lægemiddelstof, som virker ved at ødelægge svampenes cellevægge og dræbe svampen. Vi har et kvalitetsudvalg af creme mod svamp, som kan anvendes mod både fodsvamp, ringorm og Pityriasis versicolor. Her kan blandt andet nævnes Lamisil creme mod fodsvamp, Finigen creme og Brentan Creme. Canesten creme kan anvendes både mod fodsvamp, ringorm og intimsvamp.
Neglelak og neglevæske mod svamp
Neglelak og neglevæske mod svamp har en svampedræbende virkning, og er effektivt til behandling af neglesvamp. Vi har blandt andet Finail neglelak mod neglesvamp, Nicolin Neglesvamp Ozone Pen og Scholl Neglesvamp behandling.
Vaginaltabletter/vagitorier
Piller mod svamp anvendes ved svamp i skeden i form af vaginaltabletter/vagitorier, som indføres i skeden. Vaginaltabletterne indeholder lægemidler, som virker svampedræbende. I vores sortiment finder du blandt andet Canesten vaginaltabletter, som kan anvendes ved svamp i skeden.
Brug for hjælp?
Under hvert produkt kan du læse mere om, hvordan det enkelte produkt skal anvendes.
Har du spørgsmål til, hvilke midler til behandling af svamp du skal vælge, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte vores apotekspersonale for at få rådgivning.
Canesten©, clotrimazol Kombinationspakning af vaginaltablet og creme. 1 vaginaltablet indeholder 500 mg clotrimazol og 1 g creme indeholder 10 mg/g clotrimazolVirkning og anvendelse: Canesten er et svampedræbende middel, som virker mod forskellige former for mikroorganismer, som f.eks. gærsvampe og skimmelsvampe etc. Canesten kan bruges mod betændelse i skeden og de ydre kønsorganer, der skyldes mikroorganismer, som Canesten virker på. Dosering (voksne og børn over 12 år): 1 dags behandling: En vaginaltablet 500 mg anbringes dybt i skeden ved sengetid som engangsdosis. Vaginaltabletten indføres ved hjælp af applikatoren i pakningen. Under graviditet bør vaginaltabletten indføres med fingrene uden brug af applikator for at undgå beskadigelse af livmoderhalsen. Af praktiske hensyn bør behandling undgås under menstruation. Ved symptomer på huden omkring skedeåbningen appliceres cremen 2-3 gange daglig på det inficerede område og der fortsættes i 1-2 uger indtil 3 dage efter symptomerne er væk. Seksualpartner bør kun behandles, hvis der er symptomer (f.eks. kløe og rødme), og efter samråd med lægen. Canesten creme eller Canesten vaginalcreme 1 % appliceres 2-3 gange dagligt i 1-2 uger indtil symptomerne er væk. Hvis symptomerne varer ved i mere end 7 dage kontaktes lægen. Brug ikke Canesten: Ved overfølsomhed over for clotrimazol eller et af de øvrige indholdsstoffer. Vær ekstra forsigtig med at bruge Canesten: Bør ikke anvendes til unge kvinder under 15 år og til kvinder i eller efter overgangsalderen eller ved gentagne betændelser inden for 2 måneder. Lægen kontaktes ved feber (temperaturer over 38°C), smerter i den nedre del af maven, rygsmerter, illelugtende udflåd, kvalme, blødning fra skeden, og/eller samtidige smerter i skulderen samt ved betændelse i underlivet for første gang. Der må ikke bruges tamponer, udskylning af skeden, sæddræbende midler eller andre produkter, der anvendes i skeden under behandling med Canesten. Brug ikke Canesten samtidigt med kondom eller pessar, da det kan nedsætte sikkerheden af disse midler under behandlingen. Brug af anden medicin: Fortæl det til lægen, hvis du anvender tacrolimus (medicin, der virker dæmpende på immunforsvaret). Samtidig anvendelse af Canesten kan øge virkningen af tacrolimus, og din læge vil derfor følge behandlingen nøje. Graviditet: Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det ikke at anvende Canesten i det første trimester af graviditeten. Der er begrænsede oplysninger fra behandling med clotrimazol hos gravide kvinder. Dyreforsøg tyder ikke på, at der er skadelige virkninger på afkommet. Hvis du anvender Canesten, mens du er gravid, må du ikke bruge applikatoren (indføringshylsteret), da den kan irritere livmoderhalsen. Hvis du er gravid, er det derfor bedre at bruge vaginaltabletter end vaginalcreme, da vaginaltabletterne kan indføres med fingrene (uden brug af applikator (indføringshylster)). Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin. Amning: Canesten bør ikke anvendes under amning, da det har vist sig i dyreforsøg, at clotrimazol overføres til mælken. Bivirkninger: Ikke almindelige: Kløe, udslæt, stikkende/ brændende fornemmelse, irritation, ubehag/smerte. Sjældne: Allergiske reaktioner. Pakninger: Kombinationspakning m. vaginaltablet 500 mg 1 stk. + creme 1% 20 g. Pris: Ikke fast pris. Læs oplysningerne i indlægssedlen eller på emballagen omhyggeligt før anvendelse.L.DK.04.2014.0805










































