Hudsvamp

Hudsvamp

Hudsvamp er et begreb, der kan dække over forskellige lidelser i huden.
  • Fodsvamp er f.eks. en af de hyppigste former for hudsvamp. Her er symptomerne kløe, svien og sprækkedannelse i huden. Det ses ofte som svamp mellem tæerne. Der kan desuden forekomme brænden på fodsålerne.
  • Svamp ses også i hudfolder, som f.eks. under brystet, i skridtet og armhuler, hvor der er fugtigt og varmt. Her ses svampen som rødme, irritation og skældannelse.
  • Svamp kan også findes på hals, øverste del af kroppen og på armene. Her viser det sig som udslæt, der skæller let og kan være lyst eller rød/mørk i farven.
Hudsvamp kan behandles med håndkøbslægemidler i form af creme. Creme mod svamp på huden virker ved at ødelægge svampenes cellevægge og derved dræbe svampen.

Er du i tvivl, så få altid din læge til at stille diagnosen for korrekt behandling af hudsvampen.