Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Levering 0-2 hverdage

Levering 0-2 hverdage

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Dansk apotek
Forsiden
Receptmedicin Recept

Apotekets beredskab

Det anbefales at have et velforberedt hjemmeberedskab, så man kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Her på siden finder du et udvalg af relevante apoteksprodukter til et godt hjemmeberedskab.
Læs mere...


Apotekets beredskab – produkter til dit hjemmeberedskab

Et hjemmeberedskab kan hjælpe dig og din husstand, hvis hverdagen bliver påvirket af eksempelvis strøm- eller vandafbrydelser. Myndighederne anbefaler, at du kan klare dig selv i tre døgn under en krise.

Hos Webapoteket finder du apoteksprodukter til dit hjemmeberedskab – fra førstehjælpsudstyr og hygiejneartikler til jodtabletter. Her kan du få overblik over relevante produkter og finde det, der passer til din husstands behov.



Hvad skal du have i dit hjemmeberedskab?

Når du sammensætter dit beredskab i hjemmet, er det en god idé at tage udgangspunkt i de produkter, du allerede bruger. Gennemgå din førstehjælpskasse, dine hygiejneartikler og din nødvendige medicin, så du ved, hvad du har, og hvad du eventuelt mangler.

Apoteksprodukter er en del af dit samlede hjemmeberedskab. Du skal også tænke på blandt andet mad, drikkevand og muligheden for at modtage information fra myndighederne. Find de samlede anbefalinger hos Styrelsen for Samfundssikkerhed.



Førstehjælpskasse og sårpleje til hjemmet

En førstehjælpskasse samler udstyr til mindre skader ét sted. På siden finder du blandt andet plaster, engangshandsker, vaskeklude samt produkter til rens af sår. Du kan vælge en færdig førstehjælpskasse eller supplere det førstehjælpsudstyr, du allerede har derhjemme.

Gennemgå indholdet med jævne mellemrum, og erstat produkter, der er brugt eller har overskredet udløbsdatoen. Opbevar udstyret samlet, så du nemt kan finde det, når du får brug for det.



Medicin som en del af dit hjemmeberedskab

Bruger du receptmedicin, bør den indgå i dine overvejelser om hjemmeberedskabet. Er du i tvivl om, hvordan du planlægger din medicinbeholdning, kan du spørge vores apoteksfaglige team eller din læge til råds.

Kontrollér udløbsdatoerne, og følg anvisningerne om opbevaring på pakningen. Medicin skal opbevares utilgængeligt for børn.



Jodtabletter

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer under 40 år samt gravide og ammende har medicinske jodtabletter til rådighed som en del af hjemmeberedskabet.

Jodtabletter skal kun tages, når myndighederne anviser det. Kosttilskud med jod kan ikke bruges som erstatning for medicinske jodtabletter.

Følg altid myndighedernes aktuelle vejledning, og læs indlægssedlen før brug.



Tilpas beredskabet til din husstands behov

Dit hjemmeberedskab skal passe til dem, du bor sammen med. Har du små børn, kan eksempelvis bleer og modermælkserstatning være relevante. Tænk også på særlige behov hos ældre, personer med sygdom og kæledyr.

Har du spørgsmål til medicin, sårpleje eller andre apoteksprodukter til dit beredskab? Du er altid velkommen til at kontakte vores apotekspersonale for personlig rådgivning.