Muskelsmerter og ledsmerter

 

Muskelsmerter

De fleste har oplevet muskelsmerter efter overbelastning af musklerne f.eks. ved hård motion eller ved tunge løft. Smerterne mærkes mest dagen efter, men de aftager derefter, når musklerne restituerer og bruges igen.

Muskelsmerter kan også opstå som følge af sygdom. Det hedder sekundære muskelsmerter. Eksempler på sådanne sygdomme kan være diskusprolaps, slidgigt eller medicinske sygdomme såsom sukkersyge og muskelgigt.

Der findes også en tredje type af muskelsmerter, som er dem, der opstår af en ukendt årsag.

 

Ledsmerter

Ledsmerter kan være akutte eller opstå ved en overbelastning.

  • En forstuvning kan for eksempel forårsage akutte ledsmerter, idet leddet bliver delvis eller helt revet over.
  • Ledsmerter grundet overbelastning opstår, når leddene bliver udsat for gentagende bevægelser, f.eks. ved et fysisk hårdt arbejde. Ledsmerter opleves oftest i knæ, skuldre, fingre eller hofter.

 

Behandling af muskel- og ledsmerter

Hvis du vil lindre dine smerter i muskler eller led med håndkøbsmedicin, anbefales det, at du forsøger at lindre dem med svagt smertestillende medicin såsom paracetamol. Eksempler på lægemidler, som indeholder paracetamol, er:

Hvis du udover smerterne også oplever symptomer som rødme, ømhed og hævelser, kan det være tegn på en inflammatorisk tilstand. Her vil den effektive behandling bestå af en NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drug) i stedet, da denne type lægemidler også har anti-inflammatorisk virkning. Et eksempel på en NSAID, som kan anvendes, er:

I nogle tilfælde kan det være mere effektivt med en NSAID til udvortes brug. Det betyder, at det er lokalvirkende og dermed behandler smerten direkte på området, hvor det gør ondt. En NSAID til udvortes brug anvendes derfor ved lokale smerter i led eller muskler og kan også være relevante ved forstuvninger eller forstrækninger. Et eksempel er på en NSAID, der fås til udvortes brug, er:

  • Diclofenac - f.eks. Voltaren Gel - kun til anvendelse på huden.

Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalet dosis og følge indlægssedlens anbefalinger. Hvis du oplever, at dine smerter fortsætter eller forværres, efter du har været i behandling, skal du henvende dig til lægen.
Brug af Voltaren Gel til behandling af akutte skader som f.eks. forstuvninger bør ikke overskride 7 dage. Ibuprofen må også maksimalt anvendes i 7 dage i træk, da en overskridelse af dette kan give bivirkninger. 

 

Find smertestillende håndkøbslægemidler her >>

 

Inflammation i muskler og led

Hvis smerterne er fulgt af symptomer som hævelse, rødme og ømhed, kan det være tegn på en inflammation.

Ved inflammatoriske tilstande er den smertestillende effekt større ved brug af en NSAID end lægemidler indeholdende paracetamol.

Hvis ledsmerterne varer ved i flere uger, bliver kraftigere uden nogen forklaring, du føler dig træt på trods af rigelig af søvn, og de nævnte symptomer er til stede, bør du kontakte lægen.

 

Træning hjælper på muskel- og ledsmerter

Ved muskel- og ledsmerter har bevægelse og træning en positiv effekt. Motion hjælper med at opbygge en stærk muskulatur, som kan støtte og hjælpe de omkringliggende svage led. Dette er især vigtigt for ældre mennesker, fordi muskler og led bliver svagere med årene.

Ved fysisk aktivitet vil belastningen af både muskler og led reduceres, hvis man sørger for at opvarme kroppen inden. Vi anbefaler derfor, at du sørger for en blid opvarmning som en indledende del af din træning.

Det er samtidig vigtigt, at man ikke går for hurtigt frem med træning, da det kan resultere i pludselige overbelastninger og udløse et tilbagefald af smerterne.

 

 

Webapoteket, april 2024