Ernæringsdrikke med tykkere konsistens

Ernæringsdrikke med tykkere konsistens

Tyktflydende ernæringsdrikke er udviklet til personer, som har svært ved at synke eller tygge almindelig mad. Tyktflydende ernæringsdrikke er også velegnet til personer, som er småtspisende eller som døjer med mundtørhed og smerter i mund og hals.

De fleste ernæringsdrikke med tykkere konsistens kan anvendes som eneste ernæring og som supplement. Enkelte produkter, f.eks. Fresubin Thickened Level 2 og Fresubin Thickened Level 3, er dog ikke egnet som fuldgyldig ernæring grundet et højt proteinindhold.



Hvornår anvendes produkter med tykkere konsistens?

Ernæringsdrikke med tykkere konsistens kan anvendes ved synkebesvær (dysfagi), efter slagtilfælde (apopleksi) og ved neurologiske sygdomme.



Fordele ved tykkere konsistens

Der er flere fordele ved ernæringsdrikke med en tykkere konsistens. Det er vigtigt, at personer, som lider af synkebesvær, kan synke sikkert. Fortykkede ernæringsdrikke glider langsommere gennem munden og svælget, hvilket kan mindske risikoen for, at væsken kommer i luftrøret i stedet for spiserøret.

Tyktflydende ernæringsdrikke er nemmere at kontrollere i munden, hvilket gør dem velegnede til ældre og småtspisende personer.

Se også vores udvalg af fortykningsmidler, hvis du ønsker at konsistensen af mad- og drikkevarer skal tilpasses manuelt.



Få hjælp til at vælge det rette ernæringsprodukt

Har du brug for faglig rådgivning ved synkebesvær? Vores farmaceuter og farmakonomer kan besvare dine spørgsmål om ernæringsdrikke og synkebesvær.




Af farmakonom Pia V.
Oktober 2025