Ernæringsdrikke er særligt udviklet til personer med nedsat appetit, sygdomsrelateret vægttab eller øget behov for næringsstoffer. Produkterne kan anvendes som supplement til den almindelige kost eller erstatte hele måltider, afhængig af typen.
Fuldgyldige og supplerende ernæringsdrikke
Hvad er forskellen på fuldgyldige ernæringsdrikke og supplerende ernæringsdrikke?
- Fuldgyldige ernæringsdrikke indeholder alle essentielle næringsstoffer, som fedt, kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler. Fuldgyldige ernæringsdrikke kan anvendes som eneste ernæring i en periode, og er især velegnet til personer, som har svært ved at indtage nok mad, eller personer, der har et højt energibehov, men en lille appetit.
- Supplerende ernæringsdrikke indeholder stadig næringsstoffer som fedt, kulhydrat og protein, men ikke nok til at erstatte et helt måltid. De kan anvendes som tilskud til almindelig mad, f.eks. ved nedsat appetit eller efter sygdom.
Hvilke typer ernæringsdrikke findes der?
Hos Webapoteket finder du ernæringsdrikke i forskellige konsistenser og smagsvarianter.
Mælkebaserede ernæringsdrikke er ofte cremede og energitætte. Desuden har de mælkebaserede ernæringsdrikke det højeste kalorie- og proteinindhold. De kan anvendes som eneste ernæringskilde i en længere periode.
Saftlignende ernæringsdrikke er mere forfriskende og lettere i konsistensen. Disse ernæringsdrikke er oftest uden fedt, men indeholder en større mængde kulhydrater end mælkebaserede ernæringsdrikke.
Smagsvarianter og anvendelsesmuligheder
Webapotekets udvalg af ernæringsdrikke fås i mange smagsvarianter, herunder appelsin, jordbær, kaffe, æble og vanilje. Desuden fås enkelte produkter også med neutral smag, f.eks. Nutridrink Compact Protein Neutral, som er egnet til madlavning eller til personer med smagsforstyrrelser.
Se også vores udvalg af ernæringsdrikke med tykkere konsistens, som kan være relevante ved synkebesvær (dysfagi).
Grøn recept og tilskudsmuligheder
Kan man få ernæringsdrikke på recept? Ja, visse medicinske tilstande giver din læge eller hospitalet mulighed for at udstede en såkaldt grøn recept, som giver 60% tilskud til udvalgte ernæringsdrikke. Dette gælder eksempelvis medicinske tilstande som kræft, svær undervægt eller neurologiske lidelser.
Ernæringspræparatet skal være optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over tilskudberettigede produkter.
En grøn recept er i bogstaveligste forstand grøn og skal udskrives af egen læge eller hospitalslæge. Med recepten gives der tilskud til ernæringsprodukter. Du kan læse mere om den grønne recept her.
Hvordan anvendes ernæringsdrikke i hverdagen?
Ernæringsdrikke fås både som fuldgyldige og supplerende drikke, og kan derfor anvendes forskelligt.
Ernæringsdrikke kan anvendes som et supplement til måltider, f.eks. ved lav appetit eller træthed. Hvis du har behov for ekstra energi eller næring, kan ernæringsdrikke anvendes som mellemmåltid.
Har du derimod behov for fuldgyldig ernæring, kan ernæringsdrikke anvendes som måltidserstatning.
Tilpasning til individuelle behov
Det er muligt at tilpasse ernæringsdrikke til individuelle behov. Produkter med højt proteinindhold kan anvendes ved øget behov for muskelopbygning eller vedligehold. Ernæringsdrikke med tykkere konsistens anbefales ved tygge- og synkebesvær.
Har du synkeproblemer? Se vores udvalg af fortykningsmidler til mad og drikke her.
Ernæringsdrikke i håndkøb
Ernæringsdrikke kan købes i håndkøb. Bliv klogere på de mest kendte mærker her:
- Nutridrink har et bredt udvalg af både fuldgyldige og supplerende drikke og fås med forskellige smagsvarianter.
- Fresubin har mange varianter af energidrikke, herunder produkter med højt proteinindhold og tyktflydende produkter.
- Resource har et stort udvalg af ernæringsdrikke, som fås i forskellige smagsvarianter og er velegnet til forskellige formål.
Alle mærker har specifikke produkter til forskellige behov. Er du i tvivl om, hvilket produkt passer til dine behov, kan vi rådgive dig.
Har du spørgsmål til ernæringsdrikke?
Spørg vores farmaceuter og farmakonomer. Vi står klar med faglig rådgivning om valg og anvendelse af ernæringsdrikke – både med og uden recept.
Af farmakonom Pia V.
Oktober 2025