Overgangsalder - alt du skal vide som kvinde
8 ud af 10 kvinder oplever én eller flere gener i forbindelse med overgangsalderen, men der er meget, du kan gøre for at mindske generne og give din krop de bedste betingelser under den forandrende livsfase. Læs med her, hvor vores farmakonom guider om overgangsalderen.
Hvornår går man i overgangsalderen?
Overgangsalderen indtræffer typisk mellem 47 og 55 år, men det varierer fra kvinde til kvinde. Den perimenopausale fase – altså overgangen op til den sidste menstruation – kan begynde flere år tidligere. Her kan menstruationen blive uregelmæssig, og de første symptomer viser sig.
Rygere går som regel i overgangsalderen 1–2 år tidligere end ikke-rygere. Der ses desuden en vis arvelighed, så du kan ofte bruge din mors alder som pejlemærke.
Hvad sker der i kroppen?
I overgangsalderen falder produktionen af de kvindelige hormoner østrogen og progesteron i æggestokkene. Det påvirker mange systemer i kroppen – blandt andet:
-
Temperaturregulering
-
Slimhinder i skeden og urinrør
-
Knogler og muskler
-
Hjerte-kar-system
-
Psyke og søvn
-
Hud og hår
De hormonelle forandringer kan give forskellige symptomer, som typisk topper de første år efter menopausen.
De mest almindelige symptomer
Blødningsforstyrrelser
Et tidligt tegn på overgangsalder kan være, at menstruationen ændrer sig. Den kan blive uregelmæssig, kraftigere eller svagere, og nogle gange helt udeblive i perioder.
Hedeture og nattesved
De mest kendte symptomer er hedeture og nattesved. De skyldes, at kroppen bliver mere følsom over for temperaturændringer. En hedetur føles som en pludselig varmebølge, der breder sig i overkroppen og ansigtet, ofte efterfulgt af sved og kuldefornemmelse. Hedeture kan vare fra få sekunder til flere minutter og er mest udtalte om natten. Mange oplever, at det forstyrrer søvnen og energiniveauet i dagtimerne.
Ændringer i hud og slimhinder
Det faldende østrogenniveau gør slimhinderne tyndere og tørrere. Det kan give kløe, svie og ubehag i skeden samt smerter ved samleje. Tynde slimhinder i urinrøret kan desuden øge risikoen for blærebetændelse og urininkontinens. For at lindre tørhed og irritation kan man bruge fugtgivende intimgel eller barrierecreme, som beskytter mod udtørring og ubehag. Produkter med mælkesyre og hyaluronsyre hjælper med at bevare den naturlige balance og fugt. Find produkter til lindring af vaginal tørhed her.
Psykiske symptomer
Overgangsalderen kan påvirke humør og mental balance. Mange oplever perioder med irritabilitet, humørsvingninger, uro eller let depression. Nogle beskriver også nedsat koncentration eller "hjernetåge". For mange hjælper motion, søvn og stressreduktion. Kosttilskud med urter som rødkløver, salvie eller humle kan støtte hormonbalancen naturligt, mens B6-vitamin bidrager til at regulere hormonaktiviteten og understøtte nervesystemet.
Søvnproblemer
Søvnproblemer kan skyldes hormonforandringer, hedeture eller uro. Et tilskud med baldrianrod, citronmelisse eller humle kan fremme naturlig søvn og afslapning. Et fast søvnmønster og begrænsning af koffein og skærmtid om aftenen hjælper også. Find kosttilskud til søvn her.
Træthed og lav energi
Mange kvinder oplever lavere energiniveau og hurtigere udmattelse. Kosttilskud med B6- og B12-vitamin kan mindske træthed og støtte energiomsætningen. Urter som rosenrod og guarana kan supplere ved at øge mental og fysisk energi – især i perioder med øget belastning.
Hukommelse og koncentration
Midlertidige udfordringer med hukommelse og fokus er almindelige i overgangsalderen. Et kosttilskud med ginkgo biloba kan støtte blodcirkulation og kognitive funktioner, og magnesium kan hjælpe ved træthed og uro. Et stabilt blodsukker og regelmæssig motion er også vigtigt for hjernens energi.
Langsigtede helbredseffekter
Selv om overgangsalderen er en naturlig proces, kan de hormonelle ændringer øge risikoen for visse sygdomme. Det gælder især:
Knogleskørhed (osteoporose)
Østrogen medvirker til at opbygge og beskytte knoglerne. Når niveauet falder, sker der et øget knogletab, hvilket øger risikoen for brud og svækkede knogler. Derfor anbefales tilstrækkeligt kalk og D-vitamin samt vægtbærende motion som f.eks. gang, dans eller styrketræning. Hvis du ikke får ca. 800 mg kalk dagligt gennem kost og drikke, anbefaler Fødevarestyrelsen et kalktilskud, gerne kombineret med D-vitamin, som øger optagelsen. F.eks. UniKalk Overgangsalder. Find tilskud med kalk her og tilskud med D-vitamin her.
Hjerte- og kredsløbssygdomme
Efter menopausen stiger risikoen for hjerte-kar-sygdom, bl.a. fordi kolesterolbalancen ændrer sig. Østrogen har tidligere beskyttet mod forhøjet LDL-kolesterol, men efter menopausen falder denne effekt. Et hjertevenligt liv med sund kost, motion, røgfrihed og begrænset alkohol er derfor vigtigt.
Urininkontinens og blæreproblemer
Slimhinderne i urinvejene bliver tyndere og mere sarte, hvilket kan føre til inkontinens og hyppige blærebetændelser. Træning af bækkenbunden og god intimpleje kan mindske risikoen.
Hvad kan du selv gøre?
Selv om overgangsalderen ikke kan undgås, kan man gøre meget for at mindske generne.
-
Hedeture, uro og humørsvingninger
Kosttilskud med rødkløver og B6-vitamin kan bidrage til en mere behagelig overgangsalder og støtte hormonbalancen. Derudover kan salvie hjælpe med at reducere svedtendens og varmefølelse. -
Tørre slimhinder og ubehag i underlivet
Brug fugtgivende intimgel dagligt eller efter behov for at bevare fugtbalancen. En barrierecreme kan beskytte huden mod bakterier og irritation. Undgå parfumebaserede produkter og brug evt. bomuldsundertøj for at mindske friktion. -
Søvnproblemer
Urtebaserede kosttilskud med baldrian, humle og citronmelisse kan fremme naturlig søvn og afslapning. Et fast søvnmønster og god søvnhygiejne (mørke, ro og køligt soveværelse) hjælper også. -
Lav energi og træthed
Kosttilskud med B6- og B12-vitamin kan støtte energistofskiftet. Tilskud med rosenrod og guarana kan reducere mental træthed og fremme fokus. En balanceret kost med grøntsager, fuldkorn, fisk og magert protein er desuden vigtig. -
Knoglesundhed
Sørg for at få nok kalk og D-vitamin dagligt, enten gennem kosten eller som tilskud. Fysisk aktivitet – særligt vægtbærende motion – er afgørende for at bevare stærke knogler. -
Hukommelse og koncentration
Et kosttilskud med ginkgo biloba kan hjælpe med at bevare mental klarhed og blodcirkulation. Kombiner gerne med magnesium og B-vitaminer, som støtter nervesystemets normale funktion.
Hormonbehandling – en individuel beslutning
For kvinder med moderate til svære gener kan hormonbehandling være en effektiv løsning. Behandlingen erstatter en del af det østrogen, kroppen ikke længere producerer, og kan lindre hedeture, søvnløshed og vaginal tørhed. Hormonbehandling er på recept og findes som systemisk behandling med tabletter, gel, plaster og spray, eller som lokal behandling med cremer, vagitorier eller som østrogenholdig ring.
Det er dog vigtigt at tale med sin læge eller gynækolog, da hormonbehandling ikke er egnet til alle. Behandlingen vurderes ud fra alder, symptomer og eventuelle risikofaktorer (f.eks. blodpropper eller brystkræft i familien).
Læs mere om overgangsalder og hormonbehandling her.
Gode råd til dig i overgangsalderen
-
Spis varieret og få nok protein, kalk og D-vitamin
-
Motionér regelmæssigt – både styrke og kondition
-
Undgå rygning og begræns alkohol
-
Sørg for tilstrækkelig søvn og hvile
-
Tal åbent om dine symptomer – med din læge, partner eller veninder
-
Overvej naturlige tilskud, hvis du ønsker ekstra støtte
Af farmankonom Pia V.
November 2025