Overgangsalder, klimakterium, menopause…

Uagtet hvad vi kalder det, er det et faktum, at overgangsalderen for mange kvinders vedkommende er en besværlig proces at komme igennem – og noget, som de fleste af os frygter. 2 ud af 3 kvinder oplever gener ved overgangsalderen og den sidste tredjedel er så heldige ikke at få væsentlige gener.

 

Menopausen er derfor et relevant emne, som vi kvinder gerne vender og deler erfaring med hinanden om. Gode råd til hvad der kan lindre overgangen er som regel kærkomne.

Der findes heldigvis flere produkter og løsninger, som kan hjælpe. I denne artikel har vi samlet fakta, symptomer, årsag og gode råd til kvinder i overgangsalderen.

 

Hvornår går man i overgangsalder?

Det varierer fra person til person, hvornår menopausen indtræffer, og den gennemsnitlige alder er 51,6 år. De fleste er mellem 47-55 år, når de går i overgangsalderen. Rygere går i menopause ca. 2 år tidligere end ikke rygere. Endelig er det en god idé at se på sin mor og hendes overgangsalder, for der er en vis arvelighed i, hvordan kroppen opfører sig.

 

Hvad sker der i kroppen i overgangsalderen?

Overgangsalderen skyldes, at kroppens produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron i første omgang kommer til at svinge og til sidst ophøre. Forklaringen er, at kvindens æggestokke ældes, og at mængden af æg derved mindskes, og til sidst modnes der ikke flere æg i æggestokkene.

 

Symptomer på overgangsalder

  • Uregelmæssig menstruation
  • Hede- og svedeture
  • Symptomer fra urinvej og skede

Menstruationsændringer vil være det første tegn. Uregelmæssig menstruation kan forekomme, og der kan opleves lange og kraftige menstruationer.

80% vil opleve hedeture i varierende grad. Det kan opleves som pludselige bølger af varme i kroppen og kan også give hjertebanken, og man kan blive svimmel. Det er oftest mest generende om natten og kan påvirke nattesøvnen. Hedeture kan begynde i tiden op til menopause og kan fortsætte i op til 4-5 år. Man kan have 5-10 daglige hedeture – nogle rammes hårdere og får mange flere.

På grund af faldet i kønshormon i kroppen ændres slimhinderne og bindevævet i både urinveje og skeden. Det giver sig som tørre slimhinder i skeden, øget risiko for blærebetændelser samt påvirkning af blærens funktion, der kan give problemer ved at holde på vandet ved hoste, løb og grin.

 

Hvad kan du selv gøre?

Det er som sagt forskelligt, hvor meget din krop reagerer på hormonændringerne under overgangsalderen. Heldigvis findes der produkter, som kan hjælpe til at mindske gener og bivirkninger ved at hormonniveauet falder.

Vi har samlet en række produkter samt gode råd til de forskellige udfordringer, der er omkring overgangsalderen. Klik på linkene nedenfor for at læse mere.

  • Underlivsproblemer i overgangsalderen
  • Kosttilskud omkring overgangsalderen.
  • Femarelle – et kosttilskud indeholdende det patenterede stof DT56a udviklet til kvinder omkring klimakteriet

 

Find gode produkter til overgangsalderen her >>

 

 

Webapoteket, februar 2022