Skal man forebygge loppeproblemer og flåtbid?

Svaret er ja!

 

Flåter kan overføre alvorlige sygdomme til både dyr og mennesker, og det er derfor vigtigt at undgå flåtbid. Webapoteket vil derfor anbefale, at man beskytter både sig selv og sine kæledyr mod flåter, så risikoen for at få flåtbid nedsættes. Desuden er lopper en af de mest almindeligt forekommende parasitter hos danske kæledyr, og lopper er et stort problem, som man ser hele året rundt. Så hvis man vil sikre sig mod at få lopper i hjemmet og på sine dyr, så skal man sørge for, at hunden og/eller katten er beskyttet hele året rundt.

Flåter: Danmarks farligste dyr

Naturstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at de regner med, at der siden 1985 er kommet fem gange så mange flåter i Danmark1. Selv om de fleste er helt uskadelige, kan nogle flåter være bærere af bl.a. bakterier og virus, som kan overføre sygdom til mennesker og dyr. I Danmark skyldes en af de mest almindelige flåtbårne sygdomme hos kæledyr borreliabakterier, som via flåtens bid kan blive overført til mennesker og dyr2. Flåter kan desuden også overføre Anaplasma-bakterien til hunde, samt TBE-virus (hjernehindebetændelse), der tidligere kun var udbredt på Bornholm, men de senere år har spredt sig til visse dele af Sjælland. Dette er nogle af årsagerne til, at det er vigtigt at undgå flåtbid.

 

Lopper: Til stor gene og plage

Lopper kan også overføre sygdomme til vores kæledyr, bl.a. bændelorm. Lopper er desuden en stor plage for både mennesker og dyr, når de først er kommet ind i hjemmet. De formerer sig eksplosivt og kan give anledning til kløe, irritation og udvikling af loppeallergi hos dit kæledyr. Når man først har fået lopper i sit hjem, vil det tage langt tid at komme dem til livs. Det skyldes, at loppernes æg, larver og pupper vil ligge i omgivelserne: I tæpper, senge, gulvsprækker osv. Her kan pupperne overleve længe. Derfor anbefales det, at man behandler alle dyr i hjemmet i minimum 3 måneder, for at komme et loppeproblem til livs. Lopper overlever også om vinteren, og Webapoteket anbefaler derfor forebyggende behandling af dine kæledyr hele året rundt.

 

Beskyt din hund mod lopper og flåter

I Danmark findes der rigtig mange produkter til forebyggelse og behandling af lopper og flåter. Det kan være svært at gennemskue udvalget. Vi vil gerne hjælpe dig med at få et overblik. Der findes produkter, som har dokumenteret effekt, og derfor er registreret som medicinske produkter. Desuden findes der produkter, der ikke er registreret som medicin, og dermed heller ikke har dokumenteret effekt, sikkerhedsstudier, osv. I denne artikel fokuseres på de medicinske produkter, som opdeles i håndkøbsprodukter og receptpligtige produkter.

 

Håndkøbsprodukter

Håndkøbsprodukter kan købes direkte på Webapoteket.
Disse produkter har været på markedet i flere år og er velkendte og veldokumenterede produkter. Der findes både spot-on produkter (pipetter, man drypper i nakken) og tabletter/granulater, som gives i maden/munden. De mest brugte produkter i Danmark er Advantage, Bayvantic vet og Frontline Combo Vet. Alle er produkter, som dryppes i nakken månedligt, og som beskytter mod både lopper og flåter. De ligger bundet i hudens fedtlag, og det er derfor ikke nødvendigt for flåter og lopper at skulle bide din hund og suge blod, for at produktet skal virke.

Advantage dræber både lopper og loppelarver som findes i omgivelserne. ved at bryde loppens livscyklus – se hvordan her. Advantage er meget anvendelig i vintertiden, hvor behovet for beskyttelse for flåter ikke er nødvendig.

Bayvantic har den ekstra fordel, at det samtidig også virker flåtafvisende. Når flåten hopper på en hund behandlet med Bayvantic, vil flåterne føle en brændende fornemmelse i fødderne, og derfor ikke ønske at kravle rundt på hunden. De vil derfor slippe deres greb ganske hurtigt, hoppe af og dø ude i skovbunden – fremfor at forblive på hunden, og dermed eventuelt nå at bide sig fast på hunden, inden den dør. Se hvordan Bayvantic virker her. Bayvantic er det eneste produkt i håndkøb, der har denne flåtafvisende effekt.

 

Receptpligtige produkter

Blandt de receptpligtige produkter er der kommet flere nye tabletter på markedet. Disse tabletter virker systemisk, dvs at de optages i kroppen og går i blodbanen. Både lopper og flåter derfor skal bide sig fast på værten og starte indtag af føde (dvs suge blod), før de udsættes for det aktive stof. Derfor kan risikoen for sygdomme overført fra parasitter ikke udelukkes. Desuden findes der et loppe- og flåthalsbånd på recept, som har samme flåtafvisende effekt, som Bayvantic, og som dermed nedsætter risikoen for flåtbid og flåtbårne sygdomme. Webapoteket anbefaler produkter, hvor lopperne og flåterne ikke skal bide dyret for at have effekt, for på den måde minimeres risikoen for de alvorlige flåtbårne sygdomme.

 

1 http://naturstyrelsen.dk/78306
2 http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/skovflaat.htm

 

Webapoteket, juli 2019