Den store guide til corona hjemmetest

Læs mere om de forskellige typer af coronatests her, og bliv klogere på hvad du skal være opmærksom på, når du køber test til hjemmebrug.

På Webapoteket kan vi tilbyde både en covid-19 antigentest og en antistoftest til hjemmebrug, samt antigen test til professionel brug på eksempelvis skoler og uddannelsesinstitutioner.

 

Disse testtyper findes til corona 

Der findes fire typer af test for coronavirus:

  1. PCR-test: Halspodning, hvor du får svar indenfor 24-48 timer.
  2. Covid-19 hjemmetest: Næsepodning, hvor resultatet kan aflæses efter 15-20 minutter. Antigentesten er CE-godkendt af et bemyndiget organ og dermed godkendt til hjemmebrug. Køb Corona hjemmetest her.
  3. Hurtigtest: Næsepodning, hvor du får svar indenfor 30 minutter. Det er en såkaldt antigentest, som undersøger, om der findes virusproteiner i prøven. Den anbefales til screening af blandt andet personale på plejecentre, skoler og uddannelsesinstitutioner, større grupper, smittestop-sporing samt screening på arbejdspladser. Der er nye lyntest under udvikling, som kan give svar hurtigere, og som ikke kræver så lange podepinde.
  4. Antistoftest: Fingerprik, hvor analyse af blodet kan vise, om man har været smittet, og at der derved kan være opnået immunitet i en periode. Du kan købe antistoftest her.

Det er vigtigt at huske, at alle tests er øjebliksbilleder. Det vil sige, at de fortæller, om du er smittet i det øjeblik, du bliver testet. Du kan for eksempel blive smittet dagen efter en test, og derfor er afstand og grundig hygiejne altid en god idé.

Det er også vigtigt at vide, at PCR-tests og hurtigtests (antigentest)/Covid-19 hjemmetest på ingen måde må sammenlignes. Det er to vidt forskellige testmetoder, der anvendes.

Sensitiviteten på en hurtigtest/Covid-19 hjemmetest er langt lavere end på de suveræne PCR-tests. Det vil sige, at der skal langt mere virus i kroppen til at give en positiv hurtigtest/Covid-19 hjemmetest end ved en PCR-test. Dette forklarer, at nogle kan teste positiv med PCR-test, men ikke med en hurtigtest/Covid-19 hjemmetest.

 

Min selvtest er positiv, hvad gør jeg?

Som Sundhedsstyrelsen skriver, bør du gå i selvisolation for at undgå at smitte andre.

  

Sådan vælger du en sikker hjemmetest

Som dansk apotek går vi ikke på kompromis med kvaliteten af selvtests, og vi sælger kun produkter, som lever op til de danske myndigheders krav.

En hjemmetest til påvisning af coronavirus hører til produktgruppen ”medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik” og skal leve op til bekendtgørelsen om dette.

  1. Covid 19-hjemmetest skal være CE-mærket
  2. Der skal på testen være fire tal, som viser hvilket bemyndiget organ, der har godkendt selvtesten. Disse finder du uden på pakken, hvor der skal stå CE og herunder 4 tal. De henviser til et bemyndiget organ (notified body) i EU, som du kan se her.
  3. Selvtesten skal indeholde en dansk brugsvejledning.

 

Find Sundhedsstyrelsens vejledning om Covid-19 antigentest til selvtest her:

Sundhedsstyrelsens vejledning >>

 

Hvor pålidelige er de selvtest, man kan købe?

Den tyske lægemiddelstyrelse, Bundesinstitut Für Impfstoffe und biomedizinische Arzneimittel (Federal Institute for Vaccines and Biomedicines), Paul Ehrlich Institut, har lavet en tilgængelig sammenlignende evaluering af sensitiviteten (hvor præcise testene er) af en lang række covid-19 hjemmetests.

Resultatet præsenteres i to tabeller, hvor tabel 1 indeholder alle de hjemmetests, der levede op til sensitivitetskriteriet, og tabel 2 indeholder de tests, der ikke levede op til kriteriet. Hele publikationen kan læses her.

Alle hjemmetests, du kan købe på Webapoteket.dk, ligger i tabel 1 i den tyske undersøgelse og lever op til sensitivitetskriteriet:

Medio februar 2022 har Hvidovre Hospital fortaget en sammenlignende undersøgelse, af ”hurtigtest” til hjemmebrug. 

Konklusionen i denne undersøgelse er:

  • Der kan være stor variation i pålideligheden mellem de forskellige hurtigtest, der er på markedet
  • Hurtigtest til næsen er mere nøjagtig end spyttest til at fange Covid-19
  • Hurtigtesten bør være et supplement til PCR-test
  • En hurtigtest er billigere end en PCR-test, og den er derfor et relevant værktøj

Resultaterne fra undersøgelsen kan ikke overføres direkte til vores hverdag. Det kan godt være rigtig svært at udføre i hurtigtest derhjemme. Følgende råd kan hjælpe til at foretages testen så korrekt som muligt.

  • Hurtigtesten skal tages i den forreste del af næsehulen
  • Brug altid en hurtigtest til næsen fremfor til svælg og spyt
  • Podepinden skal indføres lige ind i næsen vandret ca. 3 cm ind langs bunden af næsen, det er her prøven skal udføres. Se I denne instruktionsvideo hvordan testen udføres korrekt 
  • Prøven bør indsamles fra begge næsebor
  • Der kan være lidt forskel fra mærke til mærke i hvor mange gange der skal drejes rundt med podepinden, og hvor mange dråber der skal i prøvebrønden. Følg altid den enkelte producents brugsanvisning nøje

 

Husk, før du køber covid-19 hjemmetest

Vi anbefaler, at du kun køber hjemmetests, som har dansk tekst og CE-mærkning. Det er vigtigt fordi, der er en risiko for, at testen ikke virker og giver et falsk negativt svar. Der er i denne tid desværre risiko for at støde på hjemmetests, som ikke lever op til kvalitetskravene.

Vi følger hele tiden markedet og mulighederne tæt, og vi opdaterer løbende denne side, så snart der er ny viden og godkendte produkter på markedet.

   

Mere om corona

 

 

Af farmaceut Gunvor B., juli 2022