Mave i balance

 

Lider du af forstoppelse, diarré, luft i maven, hæmorider eller halsbrand?

Her får du vores gode råd og anbefalinger til både at forebygge og bekæmpe disse problemer. Vi guider dig til, hvilke produkter du kan anvende for at få en mave i balance.

 

Lad os guide dig:

Læs mere om den mave-tarmlidelse, der passer til din udfordring ↓

 

Forstoppelse              Diarre                                   
Hæmorider              Halsbrand og oppustet mave

 

 

 

Produktinformation: Galieve Cool Mint, oral suspension, enkeltdosisbeholder; Galieve Cool Mint, oral suspension; Galieve Peppermint, tyggetablet (natriumalginat, natriumhydrogencarbonat og calciumcarbonat)

INDIKATIONER: Lægemiddel til behandling af symptomer på gastro-oesophageal reflux såsom sure opstød, halsbrand og fordøjelsesbesvær (relateret til refluks), for eksempel efter et måltid, under graviditet eller hos patienter med symptomer relateret til refluksøsofagitis. DOSERING: Oral administration. Oral suspension flaske/enkeltdosisbeholder: Voksne og børn over 12 år: 10-20 ml/1-2 breve efter et måltid og ved sengetid (op til fire gange dagligt). Tyggetablet: Tygges grundigt før de synkes. Voksne og børn over 12 år: 2-4 tabletter efter et måltid og ved sengetid (op til fire gange dagligt). Børn under 12 år: Bør kun anvendes efter lægens anvisning. FORSIGTIGHEDSREGLER: Kan anvendes under graviditet og amning. Hvis symptomerne ikke bliver bedre indenfor syv dage, bør læge kontaktes. Du skal tage hensyn til indholdet af natrium og calcium, hvis du er på natrium- eller calciumfattig diæt. Tyggetablet: Indeholder aspertam, som kan være skadeligt for patienter med fenylketonuri. Oral suspension: Indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Der bør gå 2 timer mellem indtagelse af Galieve og andre lægemidler. BIVIRKNINGER: Meget sjældent ( 1/10.000) kan patienter udvikle allergiske reaktioner såsom nældefeber, astmalignende anfald eller pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk reaktion). PAKNINGSSTØRRELSER: Oral suspension flaske: 150 og 300 ml, enkeldosisbeholdere: 24x10 ml; Tyggetablet: 24 og 48 stk. Læs omhyggeligt vejledningen på pakken og indlægssedlen. Læs mere på www.galieve.dk. Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S, Tlf. 44 44 97 01, www.rbhealthcare.dk

Produktinformation: Gangiden®, Gangiden Neutral® pulver til oral opløsning
Anvendelse: Til behandling af kronisk forstoppelse og ophobning af hård afføring i tarmen, hvilket kan opstå efter langvarig forstoppelse (dette kaldes for fækalom), hos voksne, unge og ældre.
Gangiden®, Gangiden Neutral® indeholder flg. aktive stoffer: Macrogol 3350, natriumchlorid, natriumhydrogencarbonat og kaliumchlorid.
Dosering og indgivelsesmåde: Kronisk forstoppelse: Behandling med Gangiden®, Gangiden Neutral® må normalt ikke overstige 2 uger, men kan om nødvendigt gentages. Voksne, unge og ældre: 1-3 breve daglig fordelt på flere doser afhængigt af individuel respons. Børn under 12 år: Gangiden®, Gangiden Neutral® bør ikke anvendes til børn under 12 år. Fækalom: Behandling
overstiger normalt ikke 3 dage. Voksne, unge og ældre: Daglig dosis er 8 breve, der alle bør indtages i løbet af 6 timer. Børn under 12 år: Brug er frarådet. Nedsat hjertefunktion: Ved behandling af fækalom bør der ikke tages mere end 2 breve i timen. Nedsat nyrefunktion: Det er ikke nødvendigt at justere dosis ved behandling af forstoppelse eller fækalom.
Indgivelse: Brevets indhold opløses i 125 ml vand og drikkes. I forbindelse med brug mod fækalom kan der opløses 8 breve i 1 liter vand.
Kontraindikationer: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne, ved hul i tarmvæggen, hvis tarmen er blokeret, ved tarmslyng samt ved svære inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Chrohns sygdom og colitis ulcerosa og toksisk megacolon.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Gangiden®, Gangiden Neutral® pulver opløst i væske erstatter ikke sædvanligt væskeindtag, og et passende væskeindtag bør opretholdes. Diagnosen fækalom skal bekræftes af en læge inden behandling. Det er muligt, at optagelsen af andre lægemidler kan blive midlertidigt reduceret i forbindelse med brug af Gangiden®, Gangiden Neutral®. Personer med synkebesvær, skal konsultere en læge inden behandlingen. Kontakt straks lægen ved pludselige mavesmerter, rektal blødning eller andre symptomer på iskæmisk colitis. Der skal tages hensyn til at Gangiden®, Gangiden Neutral® indeholder kalium og natrium. Tal med din læge eller apotek, hvis du skal tage 3 eller flere breve dagligt i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lavt salt (natrium) indhold.
Citron- og limearomastofferne i Gangiden® indeholder 0,8 mg sorbitol (E420) pr. brev.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Der bør ikke tages andre lægemidler gennem munden, i en time før og en time efter indtagelse af Gangiden®, Gangiden Neutral® da samtidig brug af Gangiden®, Gangiden Neutral® kan nedsætte virkningen af visse former for medicin som f.eks. midler mod epilepsi. Personer med synkebesvær skal
konsultere en læge inden start behandlingen.
Graviditet og amning: Gangiden®, Gangiden Neutral® kan anvendes under graviditeten og hos kvinder, der ammer.
Bivirkninger: Kontakt straks lægen og stop med at anvende Gangiden®, Gangiden Neutral® hvis du får tegn på allergi, ved symptomer, der tyder på forstyrrelser i elektrolyt- eller væskebalancen (fx væskeophobning, åndenød, svækkelse, tiltagende træthed, dehydrering, hjertesvigt). Gener i mave-tarmkanalen er de hyppigste bivirkninger: mavesmerter, diarré, opkastning, kvalme, fordøjelsesbesvær, udspiling af maven, maverumlen, luft i tarmene og ømhed i endetarmsåbningen. Mild diarré går sædvanligvis over efter nedsættelse af dosis. Andre bivirkninger er: Allergiske reaktioner inklusiv anafylaktisk reaktion, vejrtrækningsbesvær
og hudreaktioner såsom hævelser, nældefeber, kløe, udslæt og rødmen, hovedpine.
Overdosering: Kontakt lægen eller apoteket hvis der forekommer voldsom udspilen og svære smerter i maven eller udtalt væsketab som følge af opkastning eller diarré.
Udlevering: Kan købes i håndkøb på apoteket. Tilskud: Ikke tilskudsberettiget.
Pakninger: Gangiden®, Gangiden Neutral®, pulver til oral opløsning 10 breve, 20 breve, 50 breve og 100 breve. Pris: ikke fast pris. Spørg efter de dagsaktuelle priser på apoteket.
Læs indlægssedlen i pakningen grundigt før brug.
Produktinformationen er afkortet i forhold til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer for Gangiden® dateret 14. juli 2022 og Gangiden Neutral® dateret 14. juli 2022.
Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos:
Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 63 95 10 00

Produktinformation: Microlax® (Natriumcitrat og natriumlaurylsulfoacetat)
Rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder. 90 mg/ml Natriumcitrat og 9 mg/ml natriumlaurylsulfoacetat. Anvendelse: Mod forstoppelse. Dosering: Indholdet af 1 tube tømmes i endetarmen ca. 15 minutter før effekt ønskes. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til patienter med kendt allergi overfor indholdsstofferne, som lider af blødende eller smertende hæmorroider, betændelse i tarmen eller ved akutte mave-tarm problemer. Årsagen til forstoppelsen bør undersøges, hvis der dagligt er behov for afføringsmiddel. Behandlingen bør ophøre ved blødning fra endetarmen eller længerevarende manglende tarmbevægelse. Bør kun anvendes dagligt i korte perioder. Bør kun anvendes til børn under 3 år, ammende og gravide efter samråd med læge. Tal med din læge hvis du tager medicin som indeholder natriumpolystyrensulfonat. Indeholder sorbinsyre, som kan give lokalt udslæt (f.eks. kontakteksem).
Bivirkninger: Følgende bivirkninger er rapporteret med frekvensen ukendt: mavesmerter, tynd afføring, ubehag og svien ved endetarmen samt overfølsomhedsreaktioner. Pakninger: 4 stk., 12 stk., 50 stk. Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk McNeil Denmark ApS, tlf. 70 20 52 12. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Juni 2021.