Microlax Rektalvæske
12 x 5 ml
Microlax er et håndkøbslægemiddel, der virker afførende og anvendes ved forstoppelse. Microlax virker ved at øge vandindholdet i afføringen og gør afføringen mere blød.
- Microlax virker kun på afføringen i endetarmen. Det bliver ikke optaget i kroppen.
- Du kan bruge Microlax ved forstoppelse og til at tømme tarmen før operation, før kikkertundersøgelse af endetarmen eller før røntgenundersøgelse af tarmen.
- Indeholder to aktive ingredienser, der giver den lindrende effekt mod forstoppelse ved at øge vandindholdet i afføringen og blødgøre afføringen.
- Lægemidlet kommer i en mini-tube, med en spids, der er tyndere end en stikpille.
- Microlax virker lokalt og hurtigt - den lindrende virkning sætter ind blot 15 minutter efter anvendelse.
- Velegnet til både voksne og børn.
Virksomme stof i Microlax Rektalvæske
- Natriumcitrat (dihydrat)
- Natriumlaurylsulfoacetat
Sådan anvender du Microlax Rektalvæske
- Microlax kan anvendes til både børn og voksne. Du bør kontakte din læge, inden du giver Microlax til et barn.
- Du skal bruge Microlax ca. 15 minutter før, du ønsker, at det skal virke.
Børn under 3 år:
- Enden af tuben vrides af
- Spidsen af tuben fugtes med en dråbe af tubens indhold
- Tuben indføres til markeringen midt på tubens spids
- Tuben tømmes for dens indhold (5 ml).
- Tuben holdes sammenklemt, mens tubens spids trækkes ud af endetarmen.
Voksne og børn over 3 år:
- Enden af tuben vrides af
- Spidsen af tuben fugtes med en dråbe af tubens indhold
- Tuben indføres i hele sin længde i endetarmen.
- Tuben tømmes helt.
- Tuben holdes sammenklemt, mens tubens spids trækkes ud af endetarmen.
Gode råd og tips til forstoppelse
- Få nogle gode toiletvaner. Gå på toilettet, så snart trangen er der helst på samme tidspunkt hver dag, fx efter et solidt morgenmåltid, der sætter gang i tarmen.
- Spis regelmæssigt og tyg maden grundigt.
- Spis grov og fiberrig kost (grove kornprodukter, frugt og grønsager), som stimulerer tyktarmens aktivitet og gør afføringen blødere.
- Drik rigeligt med væske. 1 til 1½ liter om dagen. Et ekstra glas ved hvert måltid er ofte nok
- Motionér mindst ½ time om dagen. Gang, løb eller cykling er bedst ved forstoppelse.



