Vigtig viden om solen - eksperten svarer på spørgsmål

Rohan Mehenawi, svensk farmaceut og yngre dermatolog, svarer her på spørgsmål om, hvordan du bedst beskytter din hud mod solen.

 

Hvordan kan solens stråler skade huden?

Solstrålerne består af energirige UV-stråler (UVA, UVB) i forskellige bølgelængder (290-400 nm). Disse stråler kan forårsage solskoldning, tidlige aldringstegn samt skader på cellernes DNA, som kan føre til udvikling af hudkræft. Solens stråler kan desuden give mørkere pigmentering af huden (hyperpigmentering) - se mere om sol og pigmentforandringer her.

  • Solskoldning
  • Pigmentforandringer
  • Tidlige aldringstegn
  • Skader på cellernes DNA

UVA-strålerne udgør den største andel, ca. 95% af sollyset, og har lavest energi. De går dybt ned i læderhuden og skader hudens bindevæv. Gennem forskellige mekanismer skades de kollagen-producerende celler, der kaldes fibroblaster. Det er kollagenet, der giver huden dens spændstighed og modstandskraft, så skade på fibroblasterne og kollagenet fører på sigt til, at huden ældes for tidligt. Læs mere om sol og rynker her.

 

Hvordan beskytter du dig bedst mod solen?

Når du skal beskytte dig mod solens stråler, handler det om at blokere sollyset. Brug af solbeskyttelse anbefales i høj grad. Med dette menes solbeskyttelse i alle former, fx solhat, dækkende tøj, solbriller, holde sig i skyggen og solcremer.

  • Solhat
  • Dækkende tøj
  • Solbriller
  • Skygge
  • Solcreme

 

Hvornår skal du beskytte dig mod solens stråler?

Solstrålerne er mest intense mellem klokken ti om morgenen og klokken fire om eftermiddagen. UV-strålingen har tendens til at være stærkest i dette tidsrum, især i sommerperioden, hvor UV-indekset er højest.

Det er en forkert at tro, at skyer og koldt vejr mindsker UV-strålernes skadende virkninger, selvom strålingen har tendens til at være stærkest i sommerperioden. Man kan let snyde sig selv, når varmeeffekten forsvinder, hvis skyerne dækker for solen. Faktum er, at ca. 80% af UV-strålerne, både UVA og UVB, trænger gennem skyerne. Det er derfor lige så vigtigt at beskytte sig mod solen under disse omstændigheder.

 

Bør man være ekstra forsigtig i solen, hvis man anvender anti-ageing produkter?

Anti-age produkter som indeholder retinoider (vitamin-A) og hydroxysyrer (AHA, BHA, PHA) har en keratolytisk effekt dvs. en fortynding af det øverste hudlag, hvilket resulterer i, at UV-lys kan trænge dybere ind. Anvender man denne type produkter, bør man beskytte sin hud regelmæssigt, når man er udendørs, uanset årstid.

 

Er man stadig eksponeret for solens skadelige virkninger, når man er indendørs?

Glas absorberer UV-stråling under 320 nm, hvilket gør, at UVA-stråler, der har en bølgelængde mellem 320 og 400 nm, trænger igennem. Dette indebærer eksponering for UV også indendørs, hvis man opholder sig tæt på vinduet eller kører bil. Visse professioner, som fx chauffører, er mere udsatte for langvarig eksponering og dermed for tidlig aldring af huden.

 

Behøver man stadig solcreme, hvis ens makeup indeholder solfaktor (SPF)?

Makeup, der indeholder SPF, har indbygget solbeskyttelse - men man skal huske, at solbeskyttelsesproduktet bør være jævnt fordelt på eksponeret hud, hvilket kan være svært at opnå med makeup alene. Derfor kan det være godt at supplere med en solcreme under makeuppen.     

 

Find en solcreme, som passer til netop dine behov

Solbeskyttelse er en vigtig del af dét at passe på sin hud i solen. Find en solcreme, der passer til netop din hudtype og dine behov, så du har lyst til at bruge den hver dag. Vichy har en lang række forskellige solcremer med bredspektret beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler for at sikre, at du finder dit perfekte match.

 

Find hele udvalget af Vichy solpleje her.