Solcreme - alt du skal vide om solbeskyttelse

Vi ved godt, at vi bør beskytte vores hud mod solen. Men hvorfor er det nu, at solens UV-stråler er skadelige? Og hvad skal man kigge efter, når man vælger solcreme? Få svarene her, når vi tager fat i solbeskyttelsens ABC og kommer omkring UV-stråler, solfiltre, indhold og mærkning af solcreme.

 

Hvorfor beskytte sig mod solens stråler?

Der er mange gode grunde til at beskytte sig mod solens UV-stråler. Disse stråler kan nemlig forårsage:

  • Fotoaldring: En forandring i elastin- og kollagenfibrenes retning, der får huden til at blive slap og miste dens spændstighed og rynker opstår
  • Solintolerance/solallergi (rødme, kløe, soleksem)
  • Pigmentforandringer (mørke plamager på huden)
  • Udvikling af hudkræft senere i livet

 

Hvad er UVA-stråler, UVB-stråler og blåt lys?

Solens lys indeholder UVA, UVB og UVC stråler. UVC er meget skadelige, men disse opfanges heldigvis næsten 100% af jordens atmosfære og trænger derfor ikke igennem til os. UVC-stråling bruges bl.a. medicinsk til desinfektion af sygehusafdelinger.

UVA og UVB stråler trænger igennem jordens atmosfære og ned til os. Det er vigtigt, at vi har fokus på UVA- og UVB-stråling, da begge typer stråler kan forårsage skader på mennesker. Strålerne kan skade huden og i værste tilfælde føre til hudkræft. Det er derfor vigtigt, at beskytte sig mod solens UV-stråler.

Du bliver udsat for UV-stråling året rundt, uanset om det er varmt eller koldt. Så længe solen er fremme, rammes vi af solens stråler. UV-indekset er dog højere om sommeren end om vinteren. Visse faktorer som vand- og snerefleksion kan dog forstærke UV-strålingen i vintermånederne.

Ud over UV-stråling indeholder solens lys også såkaldt blåt lys i form af synligt lys, hvilket også kendes som synligt højenergilys (HEV). Undersøgelser peger i retning af, at blåt lys er kraftigt nok til at trænge igennem huden og forårsage skade - ligesom UV-strålerne. Herunder kan du læse mere om de enkelte typer af stråler fra solen.

 

UVA-stråler

  • 320-400 nm UV-spektrum, udgør 95% af UV-lyset
  • Absorberes i ringe grad af ozonlaget
  • Trænger igennem vinduer og glas
  • Blokeres i ringe grad af skyer
  • Giver hurtig pigmentering af huden
  • Trænger dybt ind i huden
  • Nedbryder bindevævsfibre i huden og kan dermed forårsage rynket og slap hud
  • Kan forårsage DNA-skade og medvirke til hudkræft
  • Kan forårsage fotoaldring: en forandring i elastin- og kollagenfibrenes retning, hvilket får huden til at blive slap og miste dens spændstighed og rynker opstår
  • Kan forårsage soleksem, rødme, kløe og soleksem
  • Kan forårsage pigmentforandringer (mørke plamager på huden)


UVB-stråler

  • 290-320 nm UV-spektrum, udgør 5% af UV-lyset
  • Absorberes i høj grad af ozonlaget
  • Absorberes i de ydre lag af huden
  • Kan forårsage solforbrænding og rødme
  • Er hovedårsagen til hudkræft
  • Kan medvirke til den tidlige aldring af huden


UVC-stråler

  • Under 290 nm UV-spektrum, udgør under 1% af UV-lyset
  • Stoppes effektivt af ozonlaget; under 1% trænger igennem


HEV (High-Energy Visible lys)

  • Bølgelængde på 400-700 nm, 35% af solens elektromagnetiske spektrum
  • Kan potentielt nedbryde hudens collagen
  • Kan potentielt forværre inflammationstilstande i huden
  • Kan potentielt forværre hyperpigmentering

 

Typer af solfiltre i solcreme

To ting er meget vigtige i forhold til solcremers evne til at beskytte:

  • Bredspektrede solfiltre der beskytter både mod UVA og UVB-stråler
  • Høj solbeskyttelse, høj SPF

Hvis solcreme anvendes korrekt, beskytter det effektivt mod solens stråler. Solcreme kan sikre os mod at UV-strålerne går igennem huden og forårsager skade. Sørg dog altid for at følge de almindelig solråd også, som f.eks. at undgå solen midt på dagen, når den er kraftigst.

Der anvendes i dag en lang række forskellige solfiltre i solbeskyttelsesprodukter. Overordnet set kan disse solfiltre inddeles i to typer: De fysiske/mineralske, som virker ved dels at de rent fysisk absorberer UVA og UVB stråling samt ved, at reflektere solens synlige lys ved UV > ca. 385 nm og de kemiske/organiske, som virker ved at absorbere solens UVA og UVB stråler.

En solcreme kan enten indeholde udelukkende fysiske solfiltre, udelukkende kemiske solfiltre eller en kombination af begge. Solcremer, der udelukkende består af mineralske filtre, vil føles ”seje” at smøre ud og giver et hvidligt look efter indsmøring. Solcremer med udelukkende organiske solfiltre er lette at smøre ud og virker kosmetisk mere behageligt på huden. Andre producenter blander både mineralske og organiske filtre og opnår derved meget høj solbeskyttelsesevne.

Solfiltre i solbeskyttelse kan kombineres til at dække hele UV-spekteret, så de beskytter effektivt mod både UVA og UVB-stråler. Det står ofte beskrevet på de enkelte solcremer hvilke stråler, de beskytter imod.

 

Solcreme med fysisk solfilter

Fysiske solfiltre er også kaldet mineralske solfiltre. Disse virker ved at absorbere UVA og UVB strålingens energi og omdanne den til bla. varme, den ”hvide hinde” der ses ved påsmøring reflekterer kun det synlige sollys. Der findes i øjeblikket kun to slags fysiske solfiltre. På solcremens ingrediensliste vil disse hedde:

  • Titanium dioxide
  • Zinc oxide


Solcreme med kemisk solfilter

Kemiske solfiltre er også kaldet organiske solfiltre. Disse optages i huden og absorberer dermed UV-stråling. Der findes rigtig mange forskellige kemiske filtre. Nogle producenter har patent på solfiltre og navngiver dem med et handelsnavn, f.eks. Mexoryl og Mexoryl XL.

 

Find hele vores udvalg af solcreme her >>

 

Pas på dig selv og miljøet, når du vælger solcreme

Under solcremens ingrediensliste kan man se hvilke solfiltre, der er anvendtSolcremer i Danmark må kun indeholde UV-filtre, der er på EU's liste over godkendte UV-filtre. Der findes i omegnen af 30 godkendte UV-filtre, som må bruges i solcremer. Nogle af disse godkendte UV-filtre er dog samtidig på EU's liste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Det vil sige, at de er påvist hormonforstyrrende i dyreforsøg. At et stof er hormonforstyrrende betyder, at det muligvis kan gøre mænd mindre fertile og få piger til at gå tidligere i puberteten end ellers.

Undersøgelser har skabt mistanke om, at udover at UV-filtre kan være problematiske for mennesker og vores miljø, kan de også have en skadelig effekt på korallerne og havets økosystemer. Det drejer sig om følgende:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate eller octinoxate
  • Benzophenone-3 eller oxybenzone
  • 4-methylbenzylidene camphor
  • Octocrylene

Du kan finde EU's liste over godkendte solfiltre her.

 

Hvad er UV-index?

UV-indeks er et mål for intensiteten af den (hud-) skadelige UV-stråling. I Danmark bliver indekset højst omkring 7 i sommermånederne. I middagssolen ved ækvator kan indekset komme op på omkring 15. 

Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. I Danmark er det typisk aktuelt i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 fra april til september, når der er skyfrit eller kun få skyer på himlen. 

I lande tæt på ækvator kan UV-indexet blive meget højt. Derfor er det særligt vigtigt, at du beskytter dig, hvis du tager på ferie sydpå. Her anbefales det at bruge solcreme med højere faktor, f.eks. faktor 30.

 

Hvad betyder solbeskyttelsesfaktoren (SPF)?

Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktoren er et forholdstal, man finder frem til ved at måle, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i hud med solcreme på, i forhold til hud uden solcreme. Udover faktortal kan nogle solprodukter være forsynet med en kategori. Sammenhængen mellem faktortal og kategori fremgår af nedenstående.

  • Lav beskyttelse: Faktor 6-10
  • Mellem beskyttelse: Faktor 15-25
  • Høj beskyttelse: Faktor 30-50
  • Meget høj beskyttelse: Faktor 50+

Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe du vil være om at få en solskoldning, afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække samt din hudtype. Desuden har det betydning, hvor meget solcreme du smører dig med, samt om huden er i kontakt med vand, sand, sved eller tøj.

Har man i et produkt en UVA-beskyttelse, der svarer til mindst en tredjedel af UVB beskyttelsen, må man påføre produktet et stort A med en ring omkring. Finder du dette symbol på et solprodukt, der eksempelvis angives at have en solfaktor 50, betyder det, at ”UVA-faktoren” skal være minimum 17.

 

Hvilken faktor solcreme skal jeg bruge?

For at nedsætte risikoen for at få kræft i huden og ældning af huden, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVB-stråling. På særligt udsatte steder, som næse, læbe, øreflipper og skuldre, er det en god idé at bruge en solstift med et højere faktortal. Får du tit forkølelsessår, kan en læbepomade med højt faktortal desuden forhindre solen i at fremkalde et udbrud. 

Vælg faktor efter hudtype og solens intensitet. Normal hud kan nøjes med mellem-beskyttelse (faktor 20) i den danske sommer. Den sarte og lysfølsomme hud kræver mere beskyttelse.

Både børn og voksne kan have behov for solcreme med meget høje faktortal. Det gælder hvis du:

  • let får soleksem
  • har en hudsygdom
  • har operationsar
  • tager lægemidler, der øger hudens følsomhed for solens stråler

 

Gode råd om solbeskyttelse

  • Anvend solbeskyttelse med bredspekterede solfiltre, så du både er beskyttet mod UVA- og UVB-stråler.
  • Anvend solcreme med høj beskyttelse.
  • Undgå solen mellem kl. 12 og 15.
  • Brug rigelige mængder af solcreme, gerne 35-40 ml. Det svarer til ca. tre store spiseskeer til hele kroppen. Sørg for at smøre dig ind ofte, ingen solcremer er 100% sand- eller vandfaste hele dagen.
  • Pas på miljøet og dig selv, når du vælger solcreme.

Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om sol her.

 

 

Kilder:

PubMed.gov
Siller, et al. (2019)
Ecolabel
Forbrugerrådet Tænk Kemi
Miljøstyrelsen
Sundhed.dk

 

Mere om sol:

 Efter solbadning og i tilfælde af solskader

 

Webapoteket, januar 2022