IBS - irritabel tyktarm

Mange danskere generes dagligt af IBS, også kaldet irritabel tyktarm på dansk. Generne kan være smerter og ubehag i maven samt forstoppelse og diarré. Her i artiklen kan du blive klogere på diagnosticeringen og behandling af IBS.

Hvad er IBS?

IBS står for Irritabel Bowl Syndrome, som er det vi på dansk kalder irritabel tyktarm. Syndromet er defineret som tilbagevendende ubehag eller smerter i maven ledsaget af ændret afførringsmønster, som skyldes forstyrrelser af tarmens bevægelser og følesystem. Definitionen er hele tiden under udvikling, og noget tyder på, at lidelsen er på vej til at blive anerkendt som en reel sygdom, defineret ved helt særlige kendetegn.

Symptomer på IBS

Der findes en række typiske symptomer på IBS:

• Smerter og ubehag i maven: Alle, der lider af IBS, oplever smerter eller ubehag i maven. Det behøver ikke at være konstant, men kan opleves i perioder. Der kan være stor variation i smerterne, eftersom de kan sidde alle steder i maven og både være milde, moderater og kraftige.
• Vekslende afføringsmønster: Afføringen kan være normal i perioder for i andre perioder at være tynd i form af diarré eller hård i form af forstoppelse. 
• Oppustethed: Hos dem, der oplever oppustethed som et symptom, vil følelsen ofte være mest udtalt om aftenen og mindst om morgenen. Maven vil altså blive mere oppustet i løbet af dagen. 

Hvor mange har IBS i Danmark?

Det er en relativt udbredt lidelse. Forekomsten af IBS er på verdensplan på 10-15%, mens den er lidt i højere i Danmark på ca. 16%. Irritationen er det, man indtil videre kalder en funktionel lidelse, altså en slags ”paraplylidelse” over mange forskellige lidelser eller symptomer, der kan gøre det svært at have en normal hverdag.

Lidelsen forekommer lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd og oftere hos yngre end hos ældre.

Hvordan stilles diagnosen IBS?

Diagnosen stilles ved, at man udelukker en række andre sygdomme med lignende symptomer, og på den måde vil man i ca. 98% af tilfældene have ramt rigtigt med diagnosen IBS.

For at kunne sige, at der er tale om irritabel tyktarm, skal man opfylde en række kriterier, de såkaldte ROM IV kriterier:

• Tilbagevendende smerter i maven, som gennemsnitligt er til stede mindst én gang hver uge gennem de sidste 3 måneder. Har man ingen smerter, kan man ikke få konstateret IBS. 
• Smerterne er ledsaget af to eller flere af følgende symptomer:
  • Tarmgener, pludselig afføringstrang, samt følelsen af ikke at været kommet af med det hele.
  • Ændret afføringshyppighed (mere end 3 gange dagligt eller mindre end 3 gange ugentligt).
  • Ændret afføringsform, diarré eller forstoppelse.
• Symptomerne skal være startet mindst 6 måneder før diagnosen stilles.

Udover at se på hvorvidt ovenstående kriterier opfyldes, vil lægen mærke på din mave og spørge ind til din afførings udseende. Lægen vil også tage en blodprøve for at udelukke andre sygdomme som f.eks. glutenallergi (cøliaki) og laktoseintolerans. En kikkertundersøgelse kan også komme på tale for at undersøge tarmen. Når lægen på den måde udelukker alle andre sygdomme, kan der til sidst være tale om IBS.

Hvordan lever man bedst med IBS?

Lægen vil forsikre dig om, at sygdommen kan være generende, men ikke farlig. Lider du af irritabel tyktarm, kan det være rart at vide, at du kan gøre meget selv for at leve et godt liv med din irritable tyktarm.

• Kost: Sørg for at spise groft, fiberrigt, varieret og fedtfattigt. Du kan prøve at undgå madvarer, der er fint forarbejdet som f.eks. hvidt brød og kager. Prøv om du i en kortere periode på 2-6 uger kan begrænse eller helt udelukke nogle bestemte fødevarer fra din daglige kost. Du kan evt. kontakte en diætist, der vil kunne hjælpe dig med at få overblik over hvilke madvarer, der er gode ved en irritabel tyktarm.
• IBS og træning: Motioner minimum 30 minutter hver dag. Det vil også have en gavnlig virkning på din tarm.
• Endelig er det et godt råd at lytte til sin tarm og gå på toilettet, når trangen melder sig.

Behandling af IBS

Din læge kan sætte dig i behandling med lægemidler, der kan fås i håndkøb. Lægemidlerne vil enten modvirke diarré eller være noget, som modvirker forstoppelse. Lægen kan også udskrive receptpligtig medicin til dig.

Endelig er der også en række forskellige midler, som virker ved at beskytte tarmslimhinden. Disse vil kunne lindre på symptomerne på IBS. Gelsectan er kapsler der overfladebeskyttende og kan anvendes til IBS. Se flere midler og lægemidler mod mavegener som følge af IBS her.

Hvis du følger ovenstående anbefalinger konsekvent og evt. supplerer din kost med tilskud af fibre, kan dit liv med IBS blive lidt mere normalt. Din afføring vil få en mere normal konsistens, smerterne vil aftage, og følelsen af at være konstant oppustet vil blive mindre.

Yderligere råd og vejledning kan du finde hos patientforeningen for IBS - Colitis-Crohn Foreningen.

Af farmaceut Gunvor B, marts 2022