Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose er betændelse i skeden. Tilstanden er også kaldet skedekatar, og mange kvinder oplever at få det mindst én gang i løbet af livet. Infektionen kan godt gå over af sig selv, i andre tilfælde skal den behandles. Lær symptomerne at kende her og læs mere om, hvordan det behandles.
Hvad er bakteriel vaginose/betændelse i skeden?
Betændelse i skeden kaldes på fagsprog for bakteriel vaginose eller skedekatar. Betændelsen skyldes en overvækst af bakterier, som ellers normalt kun findes i mindre mængder. Hvis der sker ubalance i den normale flora i skeden, kan det give bedre vækstbetingelser for bakterier, der lever på slimhinderne. Årsager til ændringer kan være hormonelle og en lav surhedsgrad i skeden.
Hvad er symptomerne?
Det mest udtalte symptom er det udflåd, der kommer, når man har betændelse i skeden. Ofte vil der blive en større mængde end normalt med en mere grålig farve, og så har det en meget genkendelig fiske-agtig lugt, som kan være rigtig generende. Lugten kan forstærkes ved samleje, når sæd og udflåd bliver blandet, da den pH-værdi der er i sæd, er meget basisk, hvor sekret fra skeden er surt. Udover lugtgener kan man opleve ubehag ved skedeåbningen, der kan føles som svie eller kløe. Måden man kan adskille disse symptomer fra svamp, er ved den kraftige lugt, som kun kommer når der er tale om en betændelsestilstand, og altså ikke en svampeinfektion.
- Mere udflåd end vanligt og med en mere grålig farve
- Udflåddet vil have en generende fiske-agtig lugt
- Ubehag ved skedeåbningen, f.eks. svie og kløe
Hvorfor får man betændelse i skeden?
Der kan være mange faktorer, der spiller ind i forhold til bakteriefloraen i skeden. Det kan f.eks. være stress, hormoner, menstruation, overgangsalder, brug af medicin og sukkerholdig kost. Betændelse i skeden er ikke en seksuelt overført sygdom, men der kan være sammenhæng mellem at have mange forskellige partnere på en gang og at være plaget af betændelse i skeden. Der er større risiko for betændelse i skeden, hvis man ofte skifter sexpartner, har sex ofte hvor manden ejakulerer i skeden eller hvis man er begyndt at have sex i en tidlig alder.
Smitte
Betændelse i skeden smitter ikke og anses ikke som en kønssygdom. Dog kan man se en øget risiko hos kvinder, der har sex med andre kvinder.
Hvordan behandler man bakteriel vaginose?
I nogle tilfælde kan infektionen gå over af sig selv, hvorved behandling ikke er nødvendigt. Har man gener, anbefales det dog, at man tilses af sin læge, så der kan laves en behandlingsplan.
Man behandler med et middel der hedder metronidazol, som fås på recept. Det kan enten fås som vaginalcreme, stikpiller eller almindelige tabletter.
Du kan bestille receptmedicin på Webapoteket her >>
- Behandling med vaginalcreme: her får man nogle små indføringsrør, man suger cremen op i, og placerer herefter dybt i skeden 1 gang daglig ved sengetid i 3-7 dage efter lægens anvisning.
- Behandling med stikpiller: 1 vagitorie placeres dybt i skeden 1 gang daglig ved sengetid i 6 dage.
- Behandling med tabletter: Enten 1 tabletter 2 gange om dagen i 7 dage/ eller 4 tabletter dag 1 og dag 3.
OBS: Man skal undgå alkohol under behandling med metronidazol, og indtil 3 dage efter kuren er slut, da midlet har antabus-lignende virkning.
Metronidazol er en type antibiotika, og antibiotika hæmmer de bakterier, der normalvis lever på huden sammen med små mængder svampe. Derfor øges risikoen for skedesvamp efter en antibiotikakur. Det kan derfor være fint at anvende mælkesyrebakterier til lokal brug i skeden efterfølgende - f.eks. I say: Vaginal Infektion. Ligeledes kan Vivag Plus Vaginakapsler anvendes efterfølgende eller forebyggende, hvis man kender sine symptomer godt eller har prøvet at have bakteriel vaginose før.
Hvordan undgår man betændelse i skeden?
Det kan hjælpe at have en fast sexpartner, samt at sørge for at de partnere man har, ikke ejakulerer inde i skeden. Det kan også afhjælpes ved brug af kondom. For nogle vil det kunne hjælpe at bruge mælkesyrebakterier, som kan bidrage til den normale flora i skeden. Dog er der ikke direkte evidens for dette, men man kan forsøge sig.
Af farmakonom Nana Steensen, november 2022