
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Canesten Vaginaltablet mod svamp
500 mg - 1 stk.
Canesten er et svampedræbende håndkøbslægemiddel. Det anvendes mod hudinfektioner med svampe, som kan påvirkes af clotrimazol.
Canesten vaginaltabletter kan anvendes mod betændelse i skeden, der skyldes svampe, som Canesten virker på. Midlet virker ved at ødelægge svampenes cellevæg, hvorved de går til grunde.
Virksomme stoffer i Canesten Vaginaltablet
- Clotrimazol.
Sådan skal du anvende Canesten Vaginaltablet
- 1 dags behandling: 1 vaginaltablet (500 mg) indføres dybt i skeden ved sengetid som engangsdosis.
- Ved samtidig betændelse af området omkring skeden, kan man supplere med Canesten 1% vaginalcreme. Smør cremen på det angrebne område 2-3 gange dagligt i 1-2 uger og i 3 dage efter symptomerne er væk.
- Af praktiske hensyn bør man ikke bruge Canesten under menstruation.
- Canesten bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Graviditet og amning
- Kan anvendes under graviditet.
- Der må ikke bruges applikator (indføringshylster) under graviditet. Før vaginaltabletten op i skeden med fingeren.
- Kan om nødvendigt anvendes under amning.
Mulige bivirkninger
- Bivirkninger er sjældne.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Kan umiddelbart anvendes.
- Før brug bør du læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Er du i tvivl, kontakt egen læge.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
- Canesten 500 mg vaginaltabletter findes i pakning med 1 stk.
Canesten Vaginaltabletter indeholder:
- Clotrimazol
- Calciumlactat pentahydrat
- Crospovidon
- Vandfri kolloid silica
- Lactosemonohydrat
- Magnesiumstearat
- Majsstivelse
- Hypromellose
- Mikrokrystallinsk cellulose
- Mælkesyre