Øjenrens kan anvendes til skånsomt at rense og pleje øjenomgivelser og øjenlåg. Desuden kan man anvende øjenrens til forebyggelse og lindring af irritation og infektion i og omkring øjnene.
Øjnene og øjenlågene sørger selv for at beskytte, fugte og rense sig. Øjnene renses af dine tårer, som består af saltvand, olier og et slimlag, der danner en beskyttende tårefilm. Hvis tårefilmen ikke er intakt, risikerer man, at øjet udsættes for udefrakommende partikler samt mister evnen til at holde sig fugtet. I sådan et tilfælde kan man anvende øjenrens.
Har du spørgsmål til valg og anvendelse af øjenrensprodukter? Kontakt vores apotekspersonale for rådgivning.
Hvornår anvender man øjenrens?
Du kan anvende øjenrens som en del af sin daglige rutine, hvis man lider af eksempelvis tørre øjne.
Du kan også anvende øjenrens, hvis du har skorper i øjenomgivelserne, eller hvis du oplever, at der kommer sekret fra øjet. Ordentlig øjenhygiejne – og rens af øjenomgivelserne – er et vigtigt trin, hvis du lider af øjenlågsbetændelse (blefaritis).
Typer af øjenrensprodukter
Hos Webapoteket finder du flere typer af øjenrensprodukter:
- Sterile servietter, som er velegnet til at fjerne sekret fra øjenområdet, f.eks. EYZ Clean eller Desoclean Renseservietter.
- Sterile øjengels, der renser irriterede og betændte øjenlåg, f.eks. Puralid Lipogel.
- Blepha Derm er en lindrende creme til øjenlågene, som lindrer tør og irriteret hud.
- Desosept Salve er en salve til øjenlågene, som lindrer symptomer på kløe og hævelse.
Sådan anvender du øjenrens korrekt
Det er vigtigt at vaske sine hænder grundigt. Hvis du anvender servietter til at rense øjenomgivelserne, bør du bruge én serviet per øje for at undgå kontaminering. Det anbefales at rense øjnene og øjenomgivelserne morgen og aften.
Supplerende pleje
Som et supplement til øjenrens kan du anvende øjenmasker. Hos Webapoteket finder du genanvendelige øjenmasker, der kan anvendes både varme og kolde til at lindre blandt andet bygkorn, hævelse eller hovedpine.
Af farmakonom Pia V.
Maj 2025