
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Lopper dør på hunde indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger.
Produktet har en dræbende og afskrækkende virkning på flåter, som varer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus). Da flåter, som allerede er på hunden, ikke med sikkerhed dræbes inden for 2 dage efter behandlingen, men kan forblive fæstnede og synlige, anbefales det, at fjerne de flåter der måtte være på hunden på behandlingstidspunktet inden påføring foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod.
Én behandling virker afskrækkende (anti-blodsugende) på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger.
Virksomme stoffer:
Imidacloprid og Permethrin
Fuld tilfredshed eller pengene tilbage:
Hvis du mod forventning ikke skulle være tilfreds med Bayvantic, refunderer firmaet udgifterne. Du skal blot gøre følgende:
- Senest 4 måneer efter købsdatoen på din kvittering, skal du besøge webadressen: www.bayvantic.dk/garanti
- Her skal du udfylde kontaktformularen
- Du vil blive kontaktet af en Bayvantic-specialist inden for 24 timer (mandag-fredag)
Drægtighed og diegivning
Kan anvendes
Bivirkninger
I sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom tiltagende kløe, hårtab og rødmen på påføringsstedet) og sløvhed.
Særlige advarsler / forsigtighedsregler
- Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brugen.
- Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. Behandlede dyr bør af specielt børn omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt. Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. I så tilfælde bør nyligt behandlede dyr ikke få lov til at sove sammen med deres ejer, specielt børn. Opløsningsmidlet i Bayvantic® Vet. spot-on, kan forårsage pletter på visse materialer såsom læder, tekstiler, plast og behandlede overflader.
- Bør ikke anvendes til hvalpe under 7 uger og under 1,5 kg legemsvægt.
- Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer.
- Dette produkt er ekstremt giftigt for katte og kan være dræbende på grund af kattes særlige fysiologi og manglende evne til at omsætte visse stoffer inkluderet permethrin. For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat for produktet, holdes behandlede hunde væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt. Det er vigtigt at sikre sig, at katte ikke slikker på den behandlede hunds påføringssted. Søg straks dyrlæge hvis dette sker.
Før brug bør man læse brugsvejledningen, som er i pakningen.
OBS!
Lægemiddelstyrrelsen fraråder gravide at håndtere
Aktive indholdsstoffer: Imidacloprid og Permethrin.
Hjælpestoffer: Butylhydroxytoluen (E321).