Ovestin

Ovestin® (estriol) vaginalcreme 1 mg/g og vagitorier 0,5 mg. Kan købes uden recept. Virkning og anvendelse: Vaginal hormonsubstitutionsbehandling anvendes til at lindre symptomer i skeden, som er forbundet med overgangsalderen, såsom tørhed eller irritation. Det virker ved at erstatte det østrogen, der normalt dannes i kvindens æggestokke. Dosering: For gener i skeden er den almindelige dosis: 0,5 mg (1 applikatordosis) eller 1 vagitorie dybt i skeden 1 gang dgl. helst ved sengetid i de første uger (højst 4 uger), senere nedsættes dosis gradvist til 1 applikatordosis creme/vagitorie 2 gange om ugen. Det kan tage flere dage eller uger for dig at føle en forbedring. Kontakt din læge, hvis du får det værre, eller hvis du ikke oplever en bedring. Forholdsregler: Brug ikke Ovestin, hvis du: har eller har haft brystkræft eller har mistanke herom, har østrogenfølsom kræft (fx livmoderkræft) eller har mistanke herom, har blødning fra skeden uden kendt årsag, har ubehandlet fortykkelse af livmoderslimhinden, har eller har haft blodpropper i en vene (trombose) eller i lungerne (lungeemboli), har en blodprop-lidelse, har eller har haft hjertekrampe (angina), slagtilfælde eller hjerteanfald, har eller har haft leversygdom, har en sjælden arvelig stofskiftesygdom (porfyri), er allergisk over for estriol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ovestin. Hvis du oplever noget af dette under behandlingen, skal du stoppe med at tage Ovestin og tage til lægen omgående. Når du begynder at bruge Ovestin, skal du regelmæssigt til undersøgelse hos din læge (mindst en gang om året). Fortæl det til lægen, før du begynder behandlingen (eller begynder behandlingen igen), hvis du har: godartede knuder i livmoderen, vækst af livmoderslimhinden uden for livmoderen eller fortykkelse af livmoderslimhinden, øget risiko for blodpropper, øget risiko for østrogenfølsom kræft (fx hvis din mor, søster eller bedstemor har haft brystkræft), forhøjet blodtryk, leversygdom, sukkersyge, galdesten, migræne eller kraftig hovedpine, en sygdom i immunsystemet (SLE), epilepsi, astma, en sygdom som påvirker trommehinden og hørelsen (otosklerose), meget højt fedtindhold i blodet, væskeophobning pga. hjerte- eller nyreproblemer, leverbetændelse (hepatitis C). Hvis du tager lægemidler mod epilepsi, tuberkulose, hiv-infektion, leverbetændelse (hepatitis C) eller naturlægemidler, der indeholder St. Johns urt, kan det have indflydelse på virkningen af Ovestin. Tal med lægen. Stop med at tage Ovestin og tag omgående til lægen, hvis du oplever gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene, kraftig stigning i blodtrykket (hovedpine, træthed eller svimmelhed), migrænelignende hovedpine der opstår for første gang, bliver gravid, tegn på blodpropper (smertefulde hævelser og rødme på benene, pludselige smerter i brystet, problemer med at trække vejret). Se indlægssedlen for yderligere oplysninger. Graviditet og amning: Ovestin må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: hævelse og tiltagende ømhed i brysterne, lokal irritation (varmefølelse/kløe) af slimhinden i skeden. Ikke almindelige: kvalme, mindre blødning fra skeden, udflåd. Sjældne: væskeophobning i vævene, ses oftest som hævede ankler og fødder. Ikke kendt: Influenzalignende symptomer. Øvrige bivirkninger: Se indlægssedlen. Overdosering: Kontakt lægen, hvis du eller en anden indtager Ovestin gennem munden. Symptomer på overdosering er kvalme, opkastning og blødning fra skeden få dage efter. Pakningsstørrelser: Vaginalcreme: 15, 30 eller 50 gram. Vagitorier: 15 stk. Læs omhyggeligt indlægssedlen og oplysningerne på emballagen inden brug. Brug altid Ovestin nøjagtigt som beskrevet i indlægssedlen eller følg instruktionerne fra lægen eller apotekspersonalet.

Ovestin

Gener som tørhed og irritation i skeden opstår naturligt efter overgangsalderen. Ovestin creme eller vagitorier kan være en hjælp til lindring af disse gener.

Ovestin indeholder det kvindelige hormon estriol, som virker lokalt i skeden og herved lindrer ubehaget. Ovestin er et håndkøbslægemiddel, og det findes som creme eller vagitorier (stikpiller til indføring i skeden). Ovestin skal anvendes over en længere periode, før du vil mærke en forbedring.

Hvad sker der i kroppen? Læs mere om overgangsalderen og mulige gener her.