Formoline L112

Formoline L112

Formoline L112 er CE-mærket medicinsk udstyr, der anvendes til vægttab og vægtkontrol hos voksne med et BMI over 25. Formoline L112 er baseret på en naturlig kostfiber, polyglucosamin, der binder fedtstoffer fra maden i tarmen.

Produktet er udviklet og produceret af den tyske producent Certmedica International GmbH, der specialiserer sig i medicinsk udstyr og evidensbaserede sundhedsprodukter.

Siden lanceringen har Formoline L112 opnået en stærk position på det europæiske marked og har i 12 år i træk været Tysklands bedst sælgende receptfrie vægttabsprodukt. I Danmark distribueres Formoline L112 af Pharmovital ApS.

  • Udviklet og produceret i Tyskland af Certmedica International GmbH.

  • Med fokus på dokumenteret effekt og høj sikkerhed.

  • Tysklands bedst sælgende receptfrie vægttabsprodukt i 12 år i træk.

  • Distribueres i Danmark af Pharmovital ApS.


Klinisk dokumenteret virkning

Formoline L112 er CE-mærket medicinsk udstyr, der anvendes til vægttab og vægtkontrol hos voksne med et BMI over 25. Formoline L112 har endvidere virkning på LDL-kolesterol. Produktet har en klinisk dokumenteret effekt, der hverken giver løs afføring eller fedtdiarré.

Formoline L112 virker ved hjælp af den uopløselige kostfiber polyglucosamin, som binder op til 66% af fedtet fra kosten. Polyglucosamin er fremstillet af chitin fra skaller af krebsdyr. Fedtet indkapsles i en geléagtig masse, som ikke kan optages, og dermed reduceres det samlede kalorieoptag fra maden. Dette kan føre til et effektivt og sundt vægttab, hvilket gør Formoline L112 til et aktivt hjælpemiddel i behandlingen af overvægt og fedme hos voksne.

Kostfibre har en lang række positive virkninger på vores krop. Fibrer forbedrer transittiden i tarmen og har god effekt på afføringens tilstand. Fibre er samtidig godt for vores tarm mikrobiom og hermed vores tarmsundhed.

  • Kan anvendes til vægttab og vægtkontrol.

  • Klinisk dokumenteret effekt.

  • Binder op til 66% af fedtet i kosten og reducerer kalorieoptaget.

  • Effekt uden fedtdiarré eller løs afføring.

  • God tolerance – også ved længerevarende anvendelse.

  • Med LDL-kolesterolsænkende virkning.

  • CE-mærket medicinsk udstyr i højeste sikkerhedsklasse (klasse III).


To varianter tilpasset din vægt

Formoline L112 findes i to forskellige styrker, der er tilpasset efter din kropsvægt. Begge varianter indeholder 64 tabletter og har samme virkning, men forskellen ligger i mængden af aktivt stof.


Sådan anvendes Formoline L112

Formoline L112 skal indtages med vand til dagens to mest fedtholdige måltider. Doseringen afhænger af, om du ønsker vægttab eller vægtkontrol.

  • Til vægttab: To tabletter to gange dagligt.

  • Til vægtkontrol: Én tablet to gange dagligt.

Da Formoline L112 er et fiberrigt præparat, skal du tage tabletterne med rigelig væske (mindst 250 ml). Generelt bør du drikke mindst 2 liter vand dagligt.



Veldokumenterede resultater

Effekten af Formoline L112 er veldokumenteret i kliniske undersøgelser. Mere end halvdelen af brugerne oplever et vægttab på mindst 5 kg efter tre måneders behandling. Efter 12 måneder er der i gennemsnit opnået et vægttab på 12 kg og en reduktion af taljemål med over 13 cm.

Samtidig er der observeret en gavnlig effekt på LDL-kolesterol, hvilket gør Formoline L112 særligt relevant for personer med overvægt kombineret med forhøjet kolesterol.

  • Gennemsnitligt vægttab på 5 kg efter 3 måneder.

  • Op til 12 kg vægttab på 12 måneder.

  • Hjælper med at reducere taljemål og kolesterol.


En del af din hverdag

Formoline L112 er udviklet til at kunne integreres i en almindelig hverdag. Din strategi kan fortsat være at spise den mad, du er vant til, men at spise lidt mindre. Tænk over ikke at aftenhygge med en ostemad eller chokolade.

Formoline L112 virker primært på fedt fra en fedtholdig kost, som f.eks. smør, ost, kød, chips, kager eller stegt mad.

Fødevarer med højt sukkerindhold, f.eks. sodavand eller alkohol, bør indtages i små mængder, da kalorierne fra disse stadig vil være tilgængelige for kroppen.

Vi anbefaler derfor en sund og varieret kost samtidig med din behandling.

Motion anbefales som et supplement, der giver et hurtigere og større vægttab, men er ikke en forudsætning for produktets virkning. Find en motionsform der fungerer for dig. Motion vil få dig til at føle dig godt tilpas.

Derudover er det vigtigt at drikke rigeligt med væske, og du bør fokusere på langsigtede rutiner frem for hurtige løsninger.

  • Kan anvendes med din almindelige kost.

  • Sørg for at drikke rigeligt med væske ved anvendelse.

  • Kan med fordel anvendes som en del af langsigtede, sunde vaner.


Gode råd fra apoteket når du tager Formoline L112

  • Husk at dagens ene måltid uden Formoline L112 skal indeholde sunde fedtstoffer. Dette for at sikre, at du får dækket dit behov for essentielle fedtsyrer og de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Du kan eventuelt supplere med en multivitamintablet.

  • Hvis du er i behandling med med lægemidler som blodfortyndende midler, hormonpræparater (f.eks. p-piller), antiepileptika eller fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K, anbefales det, at der bør være mindst 4 timer mellem indtagelse af din medicin og Formoline L112.

  • Formoline L112 anbefales ikke til ældre over 80 år og er udelukkende beregnet til voksne. Produktet må ikke anvendes af gravide eller ammende. Det anbefales ikke til personer, der lider af kronisk forstoppelse eller tarmobstruktion, eller hvis du er fast bruger af medicin, der reducerer tarmaktiviteten, som f.eks. Imodium.

  • Formoline L112 anbefales ikke, hvis du har skaldyrsallergi.


Spørg os om Formoline L112

Har du spørgsmål til virkningen af Formoline L112, den korrekte dosering eller hvilken variant, der passer bedst til dig, er du velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig vejledning. Vi er klar til at rådgive dig – både om vægttab og brug af medicinsk udstyr som Formoline L112.




Af farmakonom Pia V.
Juli 2025