
Johnson & Johnson
På lager - sendes inden for 1-2 hverdage
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Benaliv Øjendråber
0,5 mg/ml - 4 ml
Benaliv er et håndkøbslægemiddel, som indeholder et antihistamin, der lindrer symptomer på overfølsomhed (allergi) i øjnene.
Du kan bruge Benaliv øjendråber:
- Til behandling af allergisk øjenbetændelse, der kommer på bestemte tidspunkter af året, og som viser sig ved at øjnene løber, klør og er røde og øjenlågene hævede.
- Når øjnene løber på grund af anden form for overfølsomhed (allergi).
Virksomt stof i Benaliv 0,5 mg/ml øjendråber
- Levocabastin
Sådan anvender du Benaliv øjendråber
- Voksne og børn over 2 år: 1 dråbe i hvert øje 2 gange daglig. Hvis denne dosis ikke hjælper, kan din læge øge doseringen til 3-4 gange daglig. Tal med lægen.
- Børn under 2 år: Du må kun bruge Benaliv til børn under 2 år efter aftale med en læge.
Sådan anvender du Benaliv
1. Ryst beholderen godt og fjern beskyttelseshætten.2. Bøj hovedet bagover og træk forsigtigt det nederste øjenlåg lidt nedad.
3. Dryp én dråbe i den inderste øjenkrog, så dråben bliver fordelt mellem øjet og øjenlåget. Du kommer automatisk til at blinke, så øjendråben bliver fordelt over hele øjet.
4. Dryp det andet øje på samme måde.
Råd og tips til Benaliv
- Pas på ikke at røre øjet med øjendråbeflasken, da du ellers kan risikere, at resten af øjendråberne bliver forurenede og senere kan give infektion i øjet.
- Hvis der er gået mere end en måned, efter du har åbnet en flaske Benaliv øjendråber, må du ikke bruge eventuelle rester.
- Ved høje pollental: Kombinér Benaliv med Benadryl for en endnu bedre effekt.
Graviditet og Benaliv
Hvis du er gravid skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Benaliv.Amning og Benaliv
Hvis du ammer, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger Benaliv.
Trafik- og arbejdssikkerhed
- Benaliv kan give sløret syn lige efter drypning.
- Vær også opmærksom på at nogle bivirkninger i øjet kan forringe synet (se pkt. 4).Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart.
Mulige bivirkninger og Benaliv
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Øjensmerter, sløret syn, irritation i øjet, brændende/sviende følelse i øjet.
OBS før du bruger Benaliv
- Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne
- Benaliv øjendråber indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid samt propylenglycol, der kan give irritation af øjnene og misfarve bløde kontaktlinser.
- Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Tag kontaktlinserne ud, inden du bruger Benaliv øjendråber, og vent mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Efter åbning af flasken må øjendråberne kun bruges i 1 måned.
Pakningsstørrelser
Benaliv øjendråber findes i pakning med 4 mlIndholdsstoffer i Benaliv
- Levocabastin
- Propylenglycol
- Vandfrit dinatriumphosphat (E339)
- Natriumdihydrogenphosphatmonohydrat (E339)
- Hypromellose (E464)
- Polysorbat 80 (E433)
- Benzalkoniumchlorid opløsning 50 %
- Dinatriumedetat
- Sterilt vand