Sådan forebygger og behandler du bid fra skovflåt

 

Tæger eller flåter

Kært barn har mange navne, men det er sikkert de færreste, der vil betegne disse småkryb som ”kære”. Der findes næppe en hundeejer eller katteejer, der ikke har stiftet bekendtskab med disse små snyltere, som de fleste nok finder ubehagelige. Hvis du hyppigt besøger skove og andre naturområder, har du nok også selv prøvet at blive bidt af flåter. Både dyr og mennesker angribes jævnligt af den almindeligste flåttype nemlig skovflåten, men også husflåten kan genere. Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.

Flåten er en lille blodsugende mide, som i folkemunde ofte fejlagtigt kaldes en tæge. En tæge er et harmløst insekt. Du kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har seks ben, mens en flåt har otte og mere ligner eller er en meget lille edderkop. Flåten lever af at suge blod fra større dyr som rådyr og ræve, men den kan også sætte sig på mennesker.


Det har de seneste år været en stigende frygt for disse blodsugende småkravl på grund af faren for infektion med mikroorganismen Borrhelia. Sygdommen kan af og til medføre bl.a. delvist forbigående lammelser hos mennesker. Tilsvarende har øget risiko for infektion med flåt-overført-hjernebetændelse (TBE) givet øget fokus på netop disse snyltere.

Imidlertid kan du med viden om rigtig og hurtig behandling helt fjerne risikoen for de længerevarende gener og dermed fortsat til fulde nyde vandreturene i naturen.

Flåtens livscyklus

Flåternes udvikling fra æg til voksen/kønsmoden flåt tager oftest ca. 3 år. Når den voksne hunflåt har lagt de fra 500-6000 æg i græsset, dør den. Efter ca. 14 dage klækkes de lagte æg, og de små larver begynder deres liv. I modsætning til den generelle opfattelse dræbes hverken æg eller larver under de kolde vintre, desværre!

Skovflåten sidder i toppen af højt græs og anden beplantning, hvor den venter på, at en potentiel vært skal gå forbi. Snylterne har deres naturlige værter hos bl.a. råvildt, og med stigende råvildtbestand lettes betingelserne for de små bæster. Når mennesket / hunden eller katten vandrer rundt i naturen, er risiko for angreb af flåter eller tæger derfor stor.

Flåtforebyggelse til hund og kat

Kæledyrene kan med fordel beskyttes mod flåtangreb med effektive midler som eksempelvis Frontline eller Bayvantic.
  • Begge disse midler dryppes direkte i nakken på hunden eller katten. Det er vigtigt, at midlet i stor udstrækning kommer på huden og ikke blot sidder i pelsen.
  • Efter påføring optages aktivstofferne gennem huden. De oplagres derefter i blodet, hvorfra de aktive stoffer overføres til snylterne, når disse suger værtsblod.
  • Behandlingen bør gentages jævnligt i henhold til anbefalingerne på pakken.
  • Ved at anvende disse forebyggende produkter undgår kæledyret de gener, der er forbundet med angreb og du slipper for at skulle fjerne småkravlet fra dit kæledyr.
  • Beskyttelsesperioden afhænger af produkt og dyreart, men for begge midler er der den fordel, at kæledyret i tilgift også er beskyttet mod lopper.
  • Bruger du Frontline eller Bayvantic, er det dog fortsat vigtigt at du jævnligt tjekker kæledyrene for eventuelle angreb. 
Læs udførligt informationen om behandling inden behandlingen påbegyndes.

Flåtforebyggelse til mennesker

Du/dit barn bør ikke lade jer skræmme af den lille skovflåt. Ved hjælp af simple forhåndsregler og behandlingsråd, er der ingen grund til at holde sig inden døre. Det er vigtigt at huske, at alvorlige komplikationer kun optræder sjældent. Der er flere måder til at forebygge flåtbid, hvis du / dit barn skal ud i den dejlige natur:

  • Den bedste beskyttelse opnår du ved at påføre dig/dit barn tøj, der tildækker kroppen (tørklæde/hat, støvler, langærmet bluse og bukser), men det kan selvfølgelig være både varmt og ubehageligt.
  • Alternativt kan du anvende Autan som forebyggelse. Autan Protection Plus er et afskrækningsmiddel mod myg og insekter, som kan anvendes af både voksne og børn fra 3 år.
  • Der er endvidere erfaring med, at flåter ikke bryder sig om dufte såsom: Lavendel, pennyroyal (en art mynte), citrongræs, eukalyptus og lime. Biomixtur Spray er sammensat af økologiske æteriske olier og essenser udvundet på bio-alkohol, der gør brugeren uinteressant for flåter.

 

Kontrol for flåtbid 

Uanset hvordan du forebygger flåtbid, er det vigtigt, at du ved hjemkomst altid undersøger din krop, barnet eller kæledyret for eventuelle flåter. Får du eller dit kæledyr en skovflåt på sig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på kroppen ofte i skridtet eller armhulerne, men den kan slå sig ned alle vegne.
  • Kontroller derfor altid hele kroppen/kæledyret for eventuelle flåter, når du, dine børn eller dit kæledyr har opholdt sig i naturen.
  • Vær særlig grundig med at kontrollere ved knæhaser, i armhuler og ved skridtet. 

 

Fjernelse af flåter

Hvis du finder en flåt, skal den fjernes. Dette kan gøres på flere måder: 
  • Du kan benytte en tægetang eller et ”tægekort,” der ved korrekt brug øger sikkerheden for, at du ikke trykker tægen/flåten ”på maven,” hvorved eventuelt giftstof trykkes ind i blodbanen. Særlig nemt er det at udføre opgaven med det nye ”værktøj” Trix, der med en løkke snører sig sammen omkring ”halsen” på tægen, så giftstoffet effektivt hindres i at blive presset ind i værten. Efter at løkken er strammet, skal håndtaget ganske enkelt drejes rundt, hvorved tægen eller flåten drejes med rundt og derved giver slip. Trix findes i 2 udgaver; en til dyr og en til mennesker. 
  • Du kan også prøve at smøre snylteren ind i olie eller fedtstof, hvilket øger chancen for at flåten slipper sit bid i værten. Herefter skal du forsøge at nulre skadedyret, til det slipper sit tag. Det har dog vist sig, at en tægetang eller et tægekort, der er let at tage med i tegnebogen, gør fjernelsen lettere og mere sikker,  hvilket reducerer risikoen for smittespredning.
  • Efter fjernelse kan du lægge tægen/flåten i sprit i et lille glas, så dør den helt, og du kan observere den. 
  • Desinficer også bidstedet og hænder, så du ikke spreder eventuel smitte. 

Hvad enten du anvender det ene eller andet hjælpemiddel til borttagning, kan du være så uheldig, at missionen mislykkes, og dyrets hoved bliver siddende under huden. Hvis dette sker, skal du:

  • Forsigtigt forsøge at få flåthovedet ud med en pincet og
  • Holde øje med om flåthovedet falder af af sig selv i løbet af de næste par dage. 
  • Straks kontakte en praktiserende læge, hvis området i løbet af de næste uger bliver rødt og hævet eller hvidt med en rød ring rundt om.

 

Flåtoverført Borrheliose

Denne sygdom, der rammer menneskets centralnervesystem, kan overføres med flåtbid. Lidelsen har været velkendt i mange år og optræder jævnligt i hele landet. Borrheliaorganismen er en bakterie, der findes i flåternes maveindhold. Derfor er sikker fjernelse af snylterne meget vigtig.
De første og mest hyppige symptomer på borrheliose er: 
  • Kløe, rødmen og hævelse omkring et flåtbid, der udvikler sig til et hvidt område med rød ring omkring (ca. 5 kr. størrelse). Vær opmærksom på, at reaktionen ikke altid viser sig med det samme. Der kan forekomme reaktion op til flere uger efter angrebet. Mange gange så sent, at man måske helt har glemt, at man fik fjernet tægen.
  • Hvis du observerer ovenstående på dig selv eller dit barn, skal du altid straks kontakte en praktiserende læge.
  • Hvis du observerer ovenstående på dit kæledyr, bør du straks kontakte en dyrlæge.

 

Flåtoverført hjernebetændelse (TBE encephalitis) 

Skovflåtoverført hjernebetændelse (TBE) er en alvorlig sygdom, som også kan overføres til mennesker ved flåtbid. TBE skyldes et virus, der tilhører familien af Flavvirus. Tidligere var ”TBE” i Danmark begrænset til Bornholm. Men på det seneste er denne alvorlige komplikation ved flåtbid udbredt til flere dele af landet. Den er dog stadig sjælden med ca. et årligt tilfælde per 30.000 indbyggere i de berørte områder.

Symptomer på TBE er oftest karakteriseret ved et 2-faset forløb.

  • Symptomerne starter med en influenzalignende sygdom (”sommerinfluenza”), der varer nogle dage.
  • Herefter følger en symptomfri periode på få dage til få uger. 
  • Ca. en tredjedel udvikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser. Enkelte patienter kan få varige mentale eller neurologiske skader.
  • Ved mistanke om TBE bør du straks kontakte en praktiserende læge.

 

Kom ud i naturen

  1. Forebyg flåtangreb.
  2. Kontroller kroppen for flåter, når du kommer hjem fra din naturoplevelse.
  3. Fjern eventuelle flåter fra kroppen. 
  4. Anvend efterfølgende et hånddesinfektionsmiddel for at mindske risiko for yderligere infektionsfare.
  5. Søg læge, hvis området bliver rødt og hævet eller hvidt med en rød ring udenom, eller hvis du oplever en usædvanlig "sommerinfluenza".
Har du spørgsmål til valg af produkter til flåtfjernelse eller -forebyggelse, er du altid velkommen til at kontakte Webapoteket.