Sårheling

Sårhelingen er en meget vigtig del af kroppens genopretning af normale funktioner efter et traume. Sårhelingen beskytter mod infektioner og genopretter væv. Her i artiklen kan du læse mere om, hvad der er godt at vide, når et sår skal hele pænt.

Apoteket har mange kvalitetsprodukter til at fremme sårheling: Alt fra desinfektionsmidler og saltvandsskyl til bandager og plastre.

 

Hvad er sårheling?

Sårhelingen er kroppens helt naturlige akutberedskab, der straks træder til, efter der er sket et traume i huden. Sårhelingen hjælper huden med at genoprette skaderne og hudens barriere.

Helt overordnet består sårhelingen af to vigtige faser: Inflammationsfasen og regenerationsfasen. Inflammationsfasen er karakteriseret ved, at immunforsvaret er aktiveret og standser den akutte skade. Regenerationsfasen er genopretningen af hudens bindevæv, blodforsyning og barriere.

Korrekt sårpleje i form af grundig rens og opretholdelse af et rent miljø er helt afgørende for en god såropheling. Infektioner forsinker ophelingen væsentligt og vanskeliggør ardannelsen. Dette kan resultere i grimmere ar. Også pH-værdien, fugtigheden og temperaturen er vigtige parametre i sårheling.

 

Faser af sårheling

Kigger man nærmere på sårhelingsprocessen, kan den inddeles i fire sårhelingsfaser. I hver fase er forskellige celletyper i vores immunforsvar aktiveret.

  • Koagulationsfasen: Blødningen standses, fordi immunsystemet arbejder på højtryk med at koagulere blodet og sætte en slags "prop" i blødningen. Her er det celletypen trombocytter, der gør deres arbejde, med at "klistre" såret sammen igen.
  • Inflammationsfasen: Dette er den akutte fase, hvor histaminfrigørelse tiltrækker hvide blodlegemer. Immunforsvarets signalstof histamin er årsagen til, at såret bliver varmt, hævet og rødt. Histamin sender besked til de hvide blodlegemer, om at de skal ud til det beskadigede område for at bekæmpe infektion. Signalstoffet kan give kløe i huden i forbindelse med sårheling. Senere ankommer monocytter og makrofager, som foretager en oprensning og fjerner evt. dødt væv. Dette sker de første minutter til timer efter traumet.
  • Regenerationsfasen: Fasen, hvor der dannes ny hud. Fibroblasterne begynder dannelsen af granulationsvæv. Der dannes således nyt væv, som kan erstatte det tabte bindevæv.  I regenerationsfasen sker der også en gendannelse af blodkar (revaskularisering), så det nye væv igen kan blive forsynet med ilt og næringsstoffer. Dette er vigtigt for den langsigtede genopbyggelse af vævet. 
    I regenerationsfasen vil hudcellerne, epithelcellerne, dele sig hurtigt for at dække hudoverfladen og dermed lukke såret.  
    Endothelcellerne arbejder i dybden med at regenere tabte blodkar. Selve helingen sker nedefra eller fra sårkanterne. De første faser i sårhelingen tager 10-14 dage i alt.  
  • Modningsfasen: Modningsfasen - eller remodelleringsfasen - er i gang cirka 2-3 uger efter traumet, hvor den nye hud modnes og gøres stærk. Denne fase kan vare i op til flere måneder, alt efter hvor stor en skade der er sket. Fibroblaster er ansvarlige for produktion af kollagen. Kollagen er med til erstatte det ødelagte væv med arvæv. Arvævet adskiller sig fra normal hud, fordi der mangler sved- og hårfollikler. Der er heller ikke pigmentceller og kun få blodkar.
    Til tider går denne modningsproces lidt for hurtigt, og der kan blive dannet hypertrofiske eller fortykkede ar. Processen kan eksempelvis hjælpes ved at anvende silikoneplastre, som fx Mepiform, der arbejder med hudens fugtighed og lægger en trykforbinding på arrene. Trykforbindingen kan være med til at sløve processen således, at ardannelsen og celledelingen ikke går "amok" og sker for eksplosivt.

Sårhelingen tager derfor tid, og alle helingsprocesser foregår ikke på én gang.

 

Vigtigheden af et fugtigt miljø for sårheling

Det er ofte diskuteret, hvorvidt et sår skal dækkes til med et plaster eller ej. Og hvor længe skal man have plaster på et sår?

Tør opheling kan anvendes til sår, hvor der er stor risiko for infektion, fx ved sårheling efter operationer. Plastre fra Mepore anbefales ved tør sårheling. Er der derimod lav risiko for infektion, er det den våde såropheling med hydrocolloide plastre eller skumbandager, der anbefales. Her foreslår vi skumbandager fra Mepilex.

Et fugtigt sårmiljø holder fugt, varme og pH-værdi konstant og sikrer dermed de bedste betingelser for sårheling. Derudover er så få plasterskift som muligt et vigtigt parameter for at give såret ro. Jo hyppigere et plaster skiftes, jo mere forrykkes fugten, varmen og pH-værdien i såret.

Det fugtige sårmiljø passer også godt på nerveenderne og er dermed med til at reducere smerten i såret.

Apoteket har et bredt sortiment af hydrokolloidplastre eller skumbandager, der kan sikre en fugtig og perfekt sårheling.

 

Anbefalinger til sårpleje

Følgende produkter kan anvendes til sårrens og pleje for at undgå infektion og fremme heling.

  • Sterilt saltvand med et godt tryk er noget af det bedste til at skylle et sår i. Prøv fx Apotekets Sårskyl Steril. Saltvandet svarer til den koncentration vi har i kroppen og svier derfor ikke ved skylning. Sårrens med saltvand er almindelig praksis til mindre sår og rifter, da saltvandet renser og fugter såret og irriterer minimalt.  
  • Til rens kan også Microdacyn skyllevæske med fordel anvendes. Microdacyn desinficerer uden at forsinke sårhelingen.
  • Kompresser, der ikke fnugger kan anvendes til rensning af såret. Mesoft Kompresser efterlader ikke fnug i såret. Kompresser, der derimod fnugger, bringer fremmedlegemer - fnug - ned i såret og sinker dermed sårhelingen.
  • En tommelfingeregel er, at sårplaster skal ikke skiftes for ofte, da det vil sinke sårhelingen. Vigtige faktorer som PH-værdi, fugt og varme i såret vil blive forstyrret ved hvert plasterskift og forsinke sårhelingen. Et plaster skal derimod altid skiftes, hvis der er tegn på gennemsivning af blod eller sårvæske. Et "gennemblødt" plaster kan øge risikoen for indtrængen af bakterier. Det giver mening at anvende et plaster, til såret er lukket og igen er modstandsdygtig overfor infektion og nye traumer. Ved anvendelse af fx hydrokolloid plastre, vil plasteret automatisk blive "skubbet af" når der er dannet ny hud. 
  • Mindre sår og rifter kan behandles med reparationscremer og andre produkter fra A-Derma Dermalibour, såsom A-Derma Dermalibour  Repairing CICA Creme. Dermalibour-serien indeholder zink og kobber. Indholdet af zink og kobber er effektivt til at reducere risikoen for infektioner.
  • Revamil er en honningsalve velegnet til både mindre sår, såsom hudafskrabninger, eller små overfladiske brandsår, der har svært ved at hele. Honningsalver har antibakterielle egenskaber og opretholder fugtigheden i såret. De tåles af de fleste og fremmer sårhelingen.

Hvornår bør du søge læge?

  • Sår med infektionstegn (rødme, varme, hævelse, feber samt en dunkende fornemmelse) bør altid tilses af en læge med henblik på vurdering og evt. igangsættelse af antibiotikabehandling.
  • Gennemsigtig klar gullig væske er ikke infektionstegn, men derimod et tegn på, at immunsystemet er i fuld gang med ophelingen.
  • Er væsken derimod grumset gul (puslignende) og evt. ildelugtende, er det et tegn på, at der er infektion i såret, og det bør tilses af en læge. 
  • Sår, der ikke heler, skal altid ses efter af en læge. Det kan være et tegn på infektion.
  • Dybe sår og kroniske sår er altid en specialistopgave, som uddannede sårsygeplejersker tager sig af.

 

 

Af farmaceut Gunvor B, april 2024

Hjælp din sårheling på vej