Paraghurt er udgået – her er dine muligheder

Lægemidlet Paraghurt er udgået fra markedet og kan derfor ikke længere købes. Mange har haft glæde af Paraghurt, og vi forstår, at det kan være frustrerende, når et velkendt produkt forsvinder. Der findes dog gode alternativer med lignende indhold.

 

Idoform – et naturlægemiddel med samme bakteriestamme

Du kan med fordel vælge Idoform som alternativ til Paraghurt. Idoform er et naturlægemiddel, som indeholder Enterococcus faecium  – dog i en højere mængde på 100 millioner bakterier pr. kapsel. Derudover indeholder Idoform også Bifidobacterium longum, som er en anden probiotisk bakterie. Denne bakterie er en naturlig del af tarmfloraen og er kendt for sine gavnlige egenskaber i forhold til både fordøjelse og immunforsvar.

Idoform er godkendt som naturlægemiddel og må anvendes til forebyggelse og behandling af mild diarré. Det gør det til et velegnet valg for mange, der tidligere har anvendt Paraghurt.

 

Hvis du ønsker flere bakteriestammer

Ønsker du et tilskud med flere forskellige mælkesyrebakterier, kan følgende produkter være relevante:

Disse produkter indeholder ikke Enterococcus faecium, men Streptococcus thermophilus, som tilhører samme slægt af bakterier og har lignende egenskaber. De kan derfor være relevante, hvis du søger en bredere sammensætning af bakteriestammer.

 

Hvad indeholdt Paraghurt?

Paraghurt indeholdt frysetørrede mælkesyrebakterier af typen Streptococcus faecium. Tidligere blev Streptococcus faecium betragtet som en del af slægten Streptococcus, men denne bakterie blev senere omklassificeret og flyttet til slægten Enterococcus, da den havde genetiske og fysiologiske træk, der bedre matchede denne gruppe. Derfor har den i dag navnet Enterococcus faecium. Hver tablet indeholdt minimum én million bakterier. Mælkesyrebakterier som disse er med til at understøtte en sund tarmflora.

Hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der er bedst egnet til dig, er du altid velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale for personlig rådgivning. Vi står klar til at hjælpe.

 

 

Af farmakonom Pia V.
April 2025