Mælkesyrebakterier til gravide og baby

En god balance i maven og tarmen er vigtig for vores generelle velbefindende. Dette gælder for voksne, men det gælder også for små børn og gravide.

 

Mange spædbørn døjer med maveproblemer i form af luft i maven, forstoppelse og mavekneb. Dette kan være ubehageligt for den lille, som oplever det, men det kan især også som forælder være svært at være vidne til. Man kan føle sig magtesløs og føle, at man ser hjælpeløst til fra sidelinjen, mens den lille græder på grund af mavekneb.

Heldigvis er det et problem, der kan forebygges, hvis man starter tidligt og allerede begynder at forebygge under graviditeten. Samtidig kan der være mange andre gode grunde til at opretholde en god balance i maven, når man er gravid.

 

Mælkesyrebakterier mod oppustet mave hos gravide

Nogle kvinder oplever under graviditeten, at de føler sig oppustede, at de får ondt i maven pga. luft eller får en træg mave. Dette kan ske som følge af ændrede kostvaner eller efter indtagelse af bestemte kosttilskud som f.eks. jerntabletter.

Selvom det er noget, mange kvinder oplever under deres graviditet, gør det ikke følelsen af ubehag mindre. For at undgå oppustethed og træg mave, er det derfor særligt vigtigt at sørge for at opretholde en god balance i mave-tarmregionen under graviditeten.

En måde at opretholde en god balance i maven og tarmene er ved at sørge for at spise sund og varieret kost. En anden er ved at tage mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterier er ”gode” bakterier, der bidrager til en normal bakterieflora, og hjælper med at opretholde en sund balance i mave-tarm-systemet. Mælkesyrebakterier kan derfor være et rigtig godt middel mod en oppustet og træg mave.

 

Læs mere om mælkesyrebakterier her >>

 

God balance i tarmsystemet kommer baby til gavn

En anden grund til at opretholde en god balance i mave-tarmregionen, når man er gravid, er, at det også kommer din baby til gode. Mens man er gravid, får baby al sin næring gennem moderen. Det betyder, at baby får glæde af al den kost som mor indtager. Hvis man tager mælkesyrebakterier under sin graviditet, får baby også gavn af disse gode bakterier.

Børn fødes med et sterilt tarmsystem, der er helt fri for bakterier. Når et barn fødes, er tarmsystemet dermed helt uprøvet. Først efter barnet er født, begynder den lille at opbygge en bakterieflora i tarmsystemet og et immunforsvar.

Opbygningen af tarmsystemet sker ved, at baby bliver udsat for og kommer i kontakt med forskellige bakterier. En af måderne dette sker på, er når baby fødes vaginalt og dermed automatisk kommer i kontakt med nogle af morens bakterier. Morens kost under graviditeten og egen bakteriesammensætning har samtidig også betydning for babys bakteriesammensætning og for opbygningen af bakteriefloraen.

 

Find mælkesyrebakterier til maven her >>

 

Baby og mælkesyrebakterier

For at afhjælpe og forebygge maveonder som luft i maven hos baby, og give de bedste betingelser for at barnet får en optimal bakteriesammensætning i tarmen, kan det derfor være en god idé at tage mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterier virker både forebyggende og behandlende, og har en effekt på maveproblemer som forstoppelse, diarré, oppustethed og luft i maven.

Mælkesyrebakterier findes naturligt i tarmene, men kan også findes i en række mejeriprodukter og købes i håndkøb på apoteket. Ved at tage mælkesyrebakterier som kosttilskud, kan du opretholde en sund balance i mave-tarm-systemet, som både kan komme dg og din baby til gavn – både under graviditeten og efter.

 

Find D-dråber med mælkesyrebakterier til baby her >>

 

Webapoteket, september 2019