I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Emla® lokalbedøvende creme
30 g
Emla® er et lokalbedøvende håndkøbslægemiddel. Det anvendes til bedøvelse af huden, fx forud for blodprøvetagning eller mindre indgreb.
Midlet virker ved, at de to lokalbedøvende indholdsstoffer trænger ned i huden og bedøver de smerteførende nerver. Den smertestillende virkning indtræder efter ca. 1 time.
Virksomme stoffer i Emla®
- Lidocain
- Prilocain.
Sådan skal du anvende Emla®
Cremen smøres på huden i et tykt lag og dækkes med en forbinding mindst 1 time før fx- blodprøvetagning.
- Børn 0-3 mdr. Der må højst anvendes 1 g creme. Findes som plaster og creme.
- Børn 3-11 mdr. Der må højst anvendes 2 g creme.
- Børn 1-5 år. Der må højst anvendes 10 g creme.
- Børn 6-11 år. Der må højst anvendes 20 g creme.
- Emla bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Råd og tips til Emla®
Graviditet og amning
Kan anvendes.
Mulige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Ubehag på det behandlede hudområde.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Kan umiddelbart anvendes
OBS
Bør ikke anvendes på åbne sår.
Før brug bør du læse brugsvejledningen, som er i pakningen. Alternativt kan du finde den på indlægsseddel.dk. Er du i tvivl, kontakt egen læge.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
- Må ikke nedfryses.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Emla® creme findes i pakning med 30 g.
Emla® indeholder
Aktivt stof
Lidocain 25 mg/g og prilocain 25mg/g.
Øvrige indholdsstoffer
- Carboxypolymethylen
- Ricinusolie hydrogeneret polyoxyleret
- Natriumhydroxid
- Renset vand.