Sådan bestiller du receptmedicin til dit barn

Du kan godt bestille receptmedicin til dit barn, men det foregår halv-manuelt lidt endnu. 

Er dit barn fyldt 15 skal han/hun blot logge ind med NemID og bestille. 

Børn under 15 har ikke har eget NemID og vi afventer pt myndighedernes adgang til at lukke op for en løsning med login med fuldmagt via forældrenes CPR-nummer.

Recepter til børn kan derfor ikke tilgås direkte online men du kan bestille hos os på nedenstående måde, når du alligevel lægger en ordre hos os.

Sådan gør du:

  1. Læg en bestilling på de varer du mangler på hjemmesiden. På den måde får vi dannet en korrekt pakkeseddel med adresse og ønske om leveringstid.
  2. I bemærkningsfeltet ved bestillingen skriver du, at du også skal have receptmedicin til dit barn. Herefter ringer vi dig op og får dit barns CPR-nummer. 
  3. Vi ekspederer recepten og sender en ekstra opkrævning på mail, hvis der skal betales yderligere.

Webapoteket april 2021