
Apotekets test for Cannabis
1 stk.Apotekets test for Cannabis kan påvise, hvorvidt cannabis er til stede i kroppen.
Cannabis er betegnelsen for en plantegruppe, hvor arterne Cannabis sativa og Cannabis indica anvendes som rusmiddel. Planten indeholder flere aktive stoffer kaldet cannabinoider, hvoraf det mest kendte og psykoaktive er tetrahydrocannabinol (THC).
Apotekets test for Cannabis påviser, om der er THC tilstede i urinen. THC kan spores i urinen fra ca. 2. timer efter brug og helt op til 30 dage. Testen er nem at anvende og giver et svar inden for fem minutter. En positiv test bør altid følges op af en professionel vurdering.
Vær opmærksom på at et positivt resultat kun angiver tilstedeværelsen af THC i prøven. Den angiver ikke graden af påvirkningen eller rustilstanden og angiver ikke hyppigheden af anvendelsen.
- Selvtest der kan påvise THC i urin.
- Giver svar inden for 5 minutter.
- Et positivt resultat bør bekræftes af et laboratorium eller en læge.
- Angiver ikke graden af påvirkning eller hyppighed af anvendelse.
Sådan anvender du Apotekets test for Cannabis
Læs brugsanvisningen grundigt inden anvendelse.
- Opsaml urin i en ren og tør beholder.
- Åbn folieposen og tag testkasette og pipette ud.
- Placer testkassetten på en ren overflade
- Sug urin op i pipetten. Hold pipetten lodret og påfør 3 dråber urin til prøvebrønden ved siden af bogstavet ”S” på testkassetten.
- Efter 5 minutter kan testresultatet aflæses. Resultatet er ikke pålideligt ved aflæsning efter 10 minutter.
Sådan aflæses resultatet:
- Testen viser en kontrollinje (C), som bekræfter at testen er udført korrekt.
- Er der ikke en streg ved (C), er testen ugyldig.
- En synlig testlinje (T) er et negativt resultat - intet stof er registreret i prøven.
- Ingen testlinje (T) er et positivt resultat – der er registreret teststof i prøven.