Klamydiatest

Klamydiatest

På Webapoteket kan du finde klamydiatest til både mænd og kvinder, som kan bestilles online og leveres direkte til din dør i en diskret pakning. På den måde kan du nemt og bekvemt at få svar på, om du er smittet og tale med din læge om behandling efterfølgende.

Klamydia smitter ved ubeskyttet seksuel kontakt og er i mange tilfælde en kønssygdom, der kan være uden symptomer. Det betyder, at mange ikke er klar over, at de er smittet, hvilket øger risikoen for at smitte andre. Det er derfor vigtigt at opdage og behandle klamydia i tide for at stoppe smittespredningen og undgå alvorlige komplikationer som nedsat fertilitet og underlivsbetændelse. Klamydia er en af de mest udbredte kønssygdomme i Danmark og kan ramme både mænd og kvinder.



Hvad er klamydia?

Klamydia er en infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen, som er forårsaget af bakterien chlamydia trachomatis. Både mænd og kvinder kan blive smittet med bakterien.

Klamydia er den mest hyppigst overførte infektion og en af de mest hyppigt forekommende kønssygdomme i Danmark. Der opdages omkring 30.000 nye tilfælde af klamydia hvert år, og det er oftest hos kvinder og mænd under 30 år. Derudover er det kun en tredjedel af dem, der lader sig teste, der er mænd. Det antages derfor, at der er en del mænd, der har klamydia uden at være opmærksom på det.

Op mod halvdelen af de mænd, der bliver smittet med klamydia, oplever symptomer. Mænd kan opleve ubehag ved vandladning. For kvinder er det kun ca. 25% af de smittede, der oplever symptomer. Kvinder kan opleve svie og/eller kløe ved vandladning og udflåd efter vandladning.



Symptomer på klamydia

De typiske klamydia symptomer for begge køn er svie og kløe, når man lader vandet, og udflåd. Derudover kan kvinder også opleve pletblødning.

Man kan godt være smittet med klamydia, selvom man ikke har symptomer. Derudover kan klamydia ligge i dvale over en længere periode uden at give symptomer. Hvis man har mistanke om, at man har klamydia, men ingen symptomer har, bør man lade sig teste.

Hos kvinder kan klamydia forårsage livmoderhalsbetændelse, som kan medføre, at der opstår sammenvoksninger i æggelederne, hvilket kan medføre sterilitet. Det kan også forårsage underlivssmerter samt øge risikoen for graviditet uden for livmoderen.

Hos mænd kan klamydia i sjældne tilfælde medføre en smertefuld betændelse i bitestiklen. Dette påvirker dog ikke mænds frugtbarhed.

I sjældne tilfælde kan klamydia medføre en betændelsestilstand i øjne og led.



Hvordan smitter klamydia?

Smitte med klamydia overføres ved ubeskyttet seksuel kontakt med anden person. Klamydia kan også overføres fra mor til barn under fødsel, hvor klamydia kan medføre øjenbetændelse eller lungebetændelse hos spædbarnet. Overførsel af smitte med klamydia ved fødsel giver dog ikke skader hos barnet.

Klamydia har en inkubationstid på 5 til 21 dage. Det vil sige, at fra man er blevet smittet, kan der gå mellem 5 og 21 dage, før man eventuelt begynder at udvise symptomer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man kan godt smitte andre, selvom man ikke selv udviser symptomer på kønssygdommen. Man kan også være uvidende om, at man er smittet, hvis man er uden symptomer.



Test for klamydia

  • Hos mænd er det muligt at påvise smitte med klamydia ved brug af en urinprøve. En urinprøve bliver sendt til mikrobiologisk afdeling. For at få et retvisende resultat, skal der være gået mindst 2 timer, siden man sidst har ladet vandet.

  • Hos kvinder er en urinprøve ikke nok til at kunne påvise smitte. Kvinder skal i stedet have foretaget en vaginalpodning fra livmoderhalsen, hvor man i nogle tilfælde foretager podningen selv med en selvtest.

Der findes også mulighed for hjemmetest for både mænd og kvinder:

Mænd skal foretage en urinprøve hjemme, som så sendes til et laboratorie, hvor prøven testes for klamydiasmitte. Kvinder skal lave en vaginalpodning hjemme, som enten giver et resultat med det samme, eller som også skal sendes til et laboratorium.

Ved brug af hjemmetests er det vigtigt at læse og følge indlægssedlen nøje for at sikre, at man anvender hjemmetesten korrekt og opnår et retvisende resultat.

Hvis hjemmetestsen påviser smitte, skal man kontakte egen læge for at påbegynde behandling. Egen læge vil typisk gentage testen for at bekræfte, at man er smittet.



Klamydiatest i håndkøb på Webapoteket.dk

ABBLO Klamydiatest til kvinder
ABBLO Klamydia Test er en selvtest, der kan påvise smitte af klamydia hos kvinder. Selvtesten indeholder en vatpind til prøvetagning, en prøveflaske med en lille mængde opløsning samt en bufferopløsning.

  • Undlad at tisse mindst 1 time forud for testen.

  • Testen foregår ved, at man udtager en celleprøve fra livmoderhalsen med vatpinden, som dyppes i prøveflasken efterfølgende.

  • Efter 5 minutter påføres 2 dråber på prøvefeltet S.

  • Testresultatet kan aflæses efter 15 minutter.

  • OBS: Der kan være usikkerhed forbundet med resultatet på denne type test.

Læs brugsvejledningen grundigt inden anvendelse.


Dynamic Code Klamydiatest til mænd
Denne er en selvtest, der har til formål at påvise smitte af klamydia hos mænd. Selvtesten består af en testpind, et rør, hvorpå prøvedato noteres, samt en indlægsseddel. Testen er en urinprøve, som skal sendes ind til analyse på et laboratorie.

  • Undlad at tisse mindst 2 timer før testen.

  • Urinér på testpinden (undgå at røre den bløde del af testpinden) og læg testpinden i røret og skru låget godt på.

  • OBS: Æsken anvendes som returemballage og portoen er betalt.

  • Gem koden nederst på indlægssedlen, da den anvendes til at få svar på testen.

Læs brugsvejledningen grundigt inden anvendelse.


Dynamic Code Klamydiatest til kvinder
Denne er en selvtest, der har til formål at påvise klamydia hos kvinder. Selvtesten består af en testpind, et rør, hvorpå prøvedatoen noteres, samt en indlægsseddel. Testen sendes ind til analyse på et laboratorium.

  • Undgå at røre ved den bløde del af testpinden.

  • Testpinden føres 5 cm ind i vagina, trykkes let mod skedevæggen og drejes rundt 4-6 gange.

  • Lad testpinden tørre i mindst 3 minutter.

  • Læg herefter testpinden tilbage i røret og skru låget godt på.

  • OBS: Æsken anvendes som returemballage og portoen er betalt.

  • Gem koden nederst på indlægssedlen, da den anvendes til at få svar på testen.

Læs brugsvejledningen grundigt inden anvendelse.


Dynamic Code test for klamydia og mykoplasma til kvinder
Denne selvtest påviser både klamydia og/eller mykoplasma hos kvinder. Mykoplasma er en gruppe bakterier, som bl.a. kan inficere urinveje og kønsorganer. Mykoplasma kan også overføres via seksuel kontakt og giver ikke nødvendigvis symptomer - ligesom klamydia. Selvtesten indeholder en testpind, et rør og en indlægsseddel. Testen sendes ind til analyse på et laboratorium.

  • Undgå at røre ved den bløde del på testpinden.

  • Testpinden føres 5 cm ind i vagina, trykkes let mod skedevæggen og drejes rundt 4-6 gange.

  • Lad testpinden tørre i mindst 3 minutter inden den lægges i røret med låget skruet godt på.

  • OBS: Æsken anvendes som returemballage og portoen er betalt.

  • Gem koden nederst på indlægssedlen, da den anvendes til at få svar på testen.

Læs brugsvejledningen grundigt inden anvendelse.


Dynamic Code test for klamydia og mykoplasma til mænd
Denne selvtest påviser både klamydia og/eller mykoplasma hos mænd. Mykoplasma er en gruppe bakterier, som bl.a. kan inficere urinveje og kønsorganer. Mykoplasma kan også overføres via seksuel kontakt og giver ikke nødvendigvis symptomer - ligesom klamydia. Selvtesten indeholder en testpind i et rør samt en indlægsseddel. Testen sendes ind til analyse på et laboratorium.

  • Urinér på testpinden (undgå at røre den bløde del af testpinden), læg testpinden i røret og skru låget godt på.

  • OBS: Æsken anvendes som returemballage, og portoen er betalt.

  • Gem koden nederst på indlægssedlen, da den anvendes til at få svar på testen.

Læs brugsvejledningen grundigt inden anvendelse.



Behandling af klamydia

Klamydia behandles med antibiotika. Som regel anvendes det aktive stof doxycylin som behandling. Man skal være opmærksom på, at man bør undgå solbadning ved behandling med doxycylin, da man vil opleve en øget lysfølsomhed. Derudover skal doxycyclin tages forskudt for mælkeprodukter. Det er vigtigt at følge behandlingsplanen fra lægen, da man ellers risikerer fortsat at være smittet samt at smitte andre, hvis man ikke tager hele kuren færdigt.

Ved behandling af klamydia anbefales det at undgå samleje og at undgå samleje de første to uger efter behandlingen er overstået.

Det er vigtigt at informere sin(e) partner(e) om, at man er i behandling for klamydia, så de også kan blive testet og komme i behandling om nødvendigt.



Få rådgivning på Webapoteket

Vi sidder klar til at hjælpe. Du kan kontakte vores apotekspersonale via chat, mail eller telefon for at få diskret og professionel rådgivning om klamydiatest.