Tandex

Tandex

En sund mund begynder med de rette tandplejeprodukter. Tandex’ produktsortiment indeholder et stort udvalg af tandbørster, mellemrumsbørster og tandtråd, som sikrer optimal mundhygiejne.

Tandex er en dansk virksomhed, som siden 1931 har produceret kvalitetsprodukter til mundhygiejne og tandpleje.

Har du behov for vejledning til, hvordan du holder din mund sund? Kontakt vores apotekspersonale via chat, mail eller telefon for at få vejledning til, hvordan du holder din mund sund og forebygger tandkødsbetændelse og huller i tænderne.



Tandex’ produkter

Tandex har et stort udvalg af produkter inden for tandtråd, tand- og mellemrumsbørster, og er designet og udviklet i samarbejde med tandlæger og tandplejere for at sikre effektiv og optimal tandpleje.

Døjer du med ømt og blødende tandkød? Tandtråd fra Tandex er ideelt at anvende til at forebygge tandkødsbetændelse. Anvend tandtråd som et supplement til din daglige mundhygiejne for at undgå, at betændelsestilstanden udvikler sig til paradentose, hvilket er et bakterieangreb i den knogle, som tænderne sidder fast i.

Mellemrumsbørster er effektive til at fjerne plak og madrester mellem tænderne. Tandex Flexi mellemrumsbørster fås i forskellige størrelser, og det er derfor muligt at finde en børste, som passer præcis til dine tandmellemrum. Anvend mellemrumsbørsterne efter et måltid eller som et supplement til tandbørstningen. Hvis du ikke bryder dig om eller synes det er besværligt at anvende tandtråd, kan mellemrumsbørster også anvendes til at forebygge tandkødsbetændelse.

Tandex’ udvalg af tandbørster indeholder tandbørster i forskellige størrelser og hårdheder, så du kan finde den tandbørste, der passer til dine individuelle behov.



Fordele ved Tandex

Tandex er et velkendt mærke inden for dentalbranchen, som producerer holdbare tandplejeprodukter af høj kvalitet til hele familien. Desuden anbefaler tandlæger og tandplejere Tandex, da udvalget indeholder et stort udvalg af tandplejeprodukter.

Tandex tager hensyn til klima og miljø alvorlig. Derfor anvender Tandex sporbare materialer i deres emballage, som sikrer at emballagen kan genanvendes, og har investeret i solcelleanlæg på deres fabrik i Danmark for at reducere CO2-fodaftrykket. Desuden er Tandex’ produkter fremstillet af fødevaregodkendte materialer og indeholder ikke ftalater.

Tandplejeprodukterne fra Tandex har et ergonomisk design, hvilket sikrer nem anvendelse, og bidrager til at tænderne og tandkødet rengøres ordentligt.



Sådan anvender du Tandex

I din daglige rutine bør du børste dine tænder 2 gange dagligt med en fluorholdig tandpasta for at forebygge forekomsten af karies (huller i tænderne).

Du kan med fordel kombinere tandbørstningen med mellemrumsbørster eller tandtråd for at sikre komplet rengøring af munden. Hvis du anvender en mellemrumsbørste, bør du anvende den rette størrelse for at undgå at irritere tandkødet unødvendigt. Tandex Flexi mellemrumsbørster fås i mange forskellige størrelser.



Resultater og effekter

Der er flere fordele ved at holde en god og regelmæssig mundhygiejne.

Daglig tandbørstning og brug af mellemrumsbørste og/eller tandtråd reducerer risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse og karies. Når du 2 gange dagligt børster tænder og renser tandmellemrummene, vil du også opleve at dit tandkød er sundere, og at du får en friskere ånde. Desuden har din munds sundhed stor betydning for hele dit helbred.