Fresubin er en serie af ernæringsprodukter til personer, der ikke får nok næring gennem den normale kost. Fresubin er især velegnet til personer, der i forbindelse med sygdom, nedsat appetit eller konstateret underernæring har behov for et ernæringstilskud.
Fresubin ernæringsprodukter har et højt indhold af energi og protein, og findes i flere forskellige varianter og smage. Produkterne kan anvendes som fuldgyldig ernæring eller som et supplement til den almindelige kost, og det er derfor muligt at finde et produkt, der passer til dig og dine behov.
Har du spørgsmål til ernæringsprodukterne fra Fresubin, eller er du i tvivl om ernæringsprodukter er det rette for dig, er du velkommen til at kontakte vores apoteksteam. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål via telefon, chat eller mail.
Fresubin som en del af Fresenius Kabi
Ernæringsprodukterne fra Fresubin er udviklet af virksomheden Fresenius Kabi, der har en stærk faglighed. Virksomheden har over 40 års erfaring inden for klinisk ernæring og arbejder ud fra mottoet Caring for life, der sætter mennesket i centrum.
Fresenius Kabi har et særligt fokus på ernæring og behandling af personer med alvorlig sygdom, og ønsker at tilbyde produkter, der kan hjælpe sårbare personer med at få den rette ernæring.
Hvem kan have gavn af Fresubin?
Produkterne fra Fresubin kan anvendes af de personer, der har svært ved at få nok næring gennem almindelig kost. Det kan eksempelvis være personer med nedsat appetit, småtspisende ældre eller i forbindelse med sygdom, ufrivilligt vægttab eller efter operation.
Ernæringsprodukterne fra Fresubin kan anvendes både i og uden for hospitalsregi samt som fuldgyldig ernæring eller som supplement til den almindelige kost.
Produktformer og anvendelsesmuligheder
Fresubin tilbyder en række ernæringsprodukter i forskellige varianter og smage. Der findes blandt andet ernæringsdrikke, ernæringscreme og sondeernæring. Læs mere om korrekt anvendelse under det enkelte produkt - herunder om det kan anvendes som et supplement til den almindelige kost eller som fuldgyldig ernæring.
Hos Webapoteket finder du følgende serier:
- Fresubin Plant-Based Drink: En plantebaseret, fuldgyldig ernæringsdrik baseret på sojaprotein. Velegnet til fleksitarer, vegetarer eller veganere.
- Fresubin Thickened Level 2: Protein- og energirig ernæringsdrik med en tykkere konsistens. Velegnet som supplement til en normal kost.
- Fresubin Thickened Level 3: Protein- og energirig ernæringsdrik med en konsistens som flydende honning. Kan med fordel anvendes af patienter med synkebesvær og/eller øget protein- og energibehov.
- Fresubin 2 Kcal Creme: Et fuldgyldigt, halvfast ernæringssupplement med et højt indhold af energi og protein. Ernæringscremen kan anvendes som et alternativ til ernæringsdrikke. Skal spises med en ske.
- Fresubin YOcreme: En syrlig, yoghurtlignende protein- og energirig dessertcreme. Cremen er ernæringsmæssigt komplet og kan anvendes som eneste ernæringskilde eller som et supplement til kosten. Skal spises med ske.
- Fresubin YOdrink: En fuldgyldig protein- og energirig ernæringsdrik. Drikken er ernæringsmæssigt komplet og kan anvendes som eneste ernæringskilde eller som et supplement til kosten.
- Fresubin 2 kcal Drink: En fuldgyldig ernæringsdrik med et højt energi- og proteinindhold. Kan anvendes som et supplement til kosten eller som fuldgyldig ernæring.
- Fresubin 2 kcal Fibre Drink: En fuldgyldig ernæringsdrik med fiber og et højt energi- og proteinindhold. Kan anvendes som et supplement til almindelig kost eller som fuldgyldig ernæring.
- Fresubin Protein Energy Drink: En ernæringsdrik med et højt indhold af protein og energi. Velegnet som et supplement til en normal kost.
Sondeernæring fra Fresubin
Fresubin tilbyder også sondeernæring, som er ernæringsprodukter udviklet til personer med behov for ernæring via sonde. Produkterne er velegnede til både enteral ernæring i hjemmet og på institution, og de findes i flere ernæringsprofiler afhængigt af patientens behov.
Hos Webapoteket kan du få sondeernæring fra Fresubin hjemskaffet efter ønske. Ønsker du at bestille et af disse produkter, skal du kontakte vores kundeservice. Vi hjælper dig gerne videre og sørger for at bestille produktet hjem til dig.
Kvalitet og videnskabeligt grundlag
Fresubin er udviklet på baggrund af dokumenteret viden og lang erfaring inden for klinisk ernæring. Der stilles høje krav til produktionen, hvilket sikrer et pålideligt produkt af høj kvalitet. Du kan derfor trygt vælge ernæringsprodukter fra Fresubin.