Apotekets & Cana

Apotekets & Cana


Apotekets & Cana er et eksklusivt samarbejde mellem Apotekets og Cana Buttenschøn. Cana Buttenschøn er jordemoder, forfatter og mor til tre.

I dette samarbejde mødes Apotekets faglighed og Cana Buttenschøns ekspertviden om den bedste pleje til mor og baby. Produkterne i serien er både til de mindste, men også til ammende mødre.

Med flere års erfaring som jordemoder har Cana Buttenschøn stor viden inden for babys første tid, amning og pleje. Her på siden kan du læse nogle af de bedste tips fra Cana og finde produkterne.



Amning


Amning kan for nogle være svært at komme i gang med, og dette kan lægge en ekstra belastning på bryster og brystvorter.

I begyndelsen af perioden hvor du ammer, anbefaler Cana hyppigere amninger, da dette sætter gang i mælkeproduktionen. Lægger du barnet til bryst, hver gang barnet ønsker, udsætter du samtidig brysterne for mindre belastning, fordi barnet er mindre sultent og derfor sutter mindre hårdt.

Cana anbefaler, at man bruger Apotekets & Cana Brystvorteolie Lacto+ i stedet for at tørre brystet af eller vaske brystet med sæbe efter amning. Brystvorteolien er en nærende olie med probiotika, der sørger for at give den pleje og beskyttelse, som brysterne har brug for. Oliens indhold af gode mælkesyrebakterier styrker hudens eget mikrobiom.



Pleje til babys hud


Det er vigtigt at passe særligt godt på huden i de små hudfolder, der er rundt på babys krop. Der kan opstå et fugtigt miljø, og her er huden ekstra udsat over for bakterier.

Cana anbefaler, at man dupper og tørrer den nyfødte ekstra grundigt efter bad. Hvis der alligevel opstår fugt og rødme i hudfolderne, kan du med fordel smøre et tyndt lag Apotekets & Cana Babysalve Lacto+ på barnets hud. Salven er vandafvisende og blødgør den sarte hud.