Solcreme spray

Solcreme spray

Solcreme fås både på tube og som spray. En solcreme på spray er ofte lidt lettere i konsistensen og kan anvendes som et alternativ til solcreme på tube. Den er nem at anvende, idet solcremen kan sprøjtes direkte på huden.

Fordi en solcreme på spray påføres direkte på huden, kan det være svært at vurdere mængden. Det er vigtigt at anvende en tilstrækkelig mængde, da for lidt solcreme kan nedsætte beskyttelsen betydeligt. Solbeskyttelsen afhænger ikke af produktets formulering, men af den korrekte anvendelse.

Ønsker du at anvende en solcreme på spray til dit barn, kan du finde dette i vores udvalg af solcreme til børn.



Hvad er solcreme på spray?

Solcreme på spray har ofte en lettere konsistens end solcreme på tube og kan sprøjtes direkte på huden. Der findes både pumpespray og aerosol. Begge varianter beskytter mod solens stråler ved korrekt anvendelse, og valget afhænger af dine behov.

Pumpespray

  • Plastbeholder, hvor du pumper mekanisk.

  • Ingen risiko for indånding af produkt.

Aerosol

  • Metalbeholder, hvor solcremen kommer ud med drivgas.

  • Risiko for indånding – bør ikke anvendes for tæt på ansigtet.


Beskytter solcreme på spray lige så godt?

Solcreme på spray beskytter lige så godt som solcreme på tube – forudsat at du anvender den korrekte mængde. Solfaktoren er den samme, uanset formulering.

Det kan være vanskeligt at vurdere mængden ved påføring. Ofte kræves der mange pump eller tryk, før der er påført nok. Husk derfor altid at sikre dig, at du anvender nok solcreme.

Undgå aerosol tæt på ansigtet på grund af indåndingsrisiko. Til børn og sensitiv hud anbefales pumpespray eller solcreme på tube.



Dosering og anvendelse – særligt vigtigt med spray

Når du anvender solcreme på spray, er det vigtigt at dosere korrekt for at opnå den ønskede solbeskyttelse. Voksne skal anvende ca. 40 ml solcreme til hele kroppen – hvilket kan kræve mange pump eller tryk.

Følgende anbefalinger kan hjælpe dig med at sikre en tilstrækkelig mængde:

  • Spray i hånden først – især til ansigt og børn.

  • Smør dig ind af to omgange for at undgå helligdage.

  • Gentag påføringen flere gange dagligt – især efter bad, håndklædetørring eller sved.


Solcreme på spray til børn – med omtanke

Ved valg af solcreme på spray til børn bør du gå efter svanemærkede og allergivenlige produkter. Aerosol anbefales ikke til børn på grund af risikoen for indånding.

Dit barn bør have solcreme på, hver gang det skal ud i solen. En let påføring kan være en nemmere løsning, hvis barnet ikke bryder sig om at få solcreme på. Husk dog, at for lidt solcreme kan nedsætte beskyttelsen markant.



Miljø og bortskaffelse

Når din solcreme på spray er tom, skal den affaldssorteres korrekt. Aerosolbeholdere skal afleveres som farligt affald.



Hvornår kan solcreme på spray være en fordel?

Solcreme på spray kan være en praktisk løsning, når du hurtigt skal påføre solcreme, f.eks. på arme og ben. Den er også velegnet til skilningen i hovedbunden og områder, der kan være svære at nå – f.eks. ryggen.

Den er desuden nyttig, når solbeskyttelsen skal genopfriskes i løbet af dagen. Sørg dog altid for at påføre tilstrækkelig mængde for at sikre den ønskede beskyttelse.



Webapotekets udvalg af solcreme på spray

Hos Webapoteket finder du et bredt udvalg af solcreme på spray, så du kan vælge netop den variant, der passer til dig. Vi tilbyder produkter fra blandt andre Avéne, La Roche-Posay, Derma og Apotekets.

Udvalget rummer dermatologisk testede solcremer i høj kvalitet med og uden parfume – alle med fokus på høj solbeskyttelse.



Brug for hjælp til at vælge solcreme på spray?

Er du i tvivl om, hvilken solcreme på spray, der passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale. Vi tilbyder rådgivning via mail, telefon og chat.




Af farmakonom Line C.
April 2025