Natcreme

Natcreme

En natcreme er en ansigtscreme, der indeholder aktive ingredienser, som giver ekstra næringsrig pleje til huden. Med en god natcreme kan du således give din hud fugt og pleje, der kan hjælpe med at genopbygge og forbedre huden om natten.

Vores natcremer er særligt udvalgt af vores faglige apotekspersonale med henblik på at give din hud den bedste pleje om natten. Når du køber din natcreme hos os, kan du derfor forvente et godt kvalitetsprodukt til gavn for din hud.
Her på siden finder du blandt andet natcreme til tør hud, natcreme med anti-age ingredienser og natcreme uden parfume.


Plej huden om natten med en god natcreme


En natcreme er typisk en creme med en rigere og tungere konsistens end en dagcreme. Fordelen ved natcremer er, at du ikke behøver at tage hensyn til konsistens i forhold til eventuel makeup.

Desuden er kendetegnet ved en natcreme, at den ikke indeholder solfaktor (SPF), som mange dagcremer gør i dag. Det er en god idé at vælge en creme med SPF for at beskytte sig mod solen, hvis ikke man bruger solcreme, men det er selvfølgelig ikke nødvendigt om natten. Om natten bør du i stedet vælge en god natcreme med nærende ingredienser, som kan pleje din hud, imens du sover.

Klassiske ingredienser i en natcreme er A-vitamin og retinol (som omdannes til A-vitamin i huden). Disse virker cellefornyende og reducerer fine linjer. Ligeledes er hyaluronsyre en populær fugtgivende ingrediens i natcreme til tør hud.


Natcreme til alle hudtyper


Når du skal vælge natcreme, er det en god idé at gå efter en creme, der passer til din hudtype og din huds behov. På Webapoteket finder du natcreme til følgende hudtyper:

  • Tør hud

  • Fedtet og uren hud

  • Sensitiv hud

  • Normal hud


Vi har derudover et udvalg af dermatologiske natcremer, som er velegnet til personer med rosacea eller tendens til rødme samt natcreme med anti-age ingredienser.


Natcreme til tør hud


Har du tør hud, er det vigtigt, at du går efter en natcreme til tør hud, som kan give huden masser af fugt. Vælg gerne en natcreme til tør hud, som indeholder hyaluronsyre, der er med til at binde fugten i huden. Natcremer med glycerin er ligeledes gode til at give fugt til huden uden at fedte den.


Natcreme til uren hud og fedtet hud


Er din hud fedtet, og har du tendens til uren hud, er det vigtigt, at du vælger en natcreme beregnet til denne hudtype. En natcreme til uren og fedtet hud skal gerne indeholde fugtigvende ingredienser, men som ikke stopper huden til. På den måde får din hud den nødvendige fugt, og overproducerer ikke fedt, der kan give uren hud. Hos Webapoteket har vi udvalg en lang række gode natcremer med ingredienser, der er gode til uren hud, som for eksempel salicylsyre og mandelsyre.


Natcreme med anti-age


Med tiden mister vores hud den fylde og elasticitet, som er kendetegnet ved den yngre hud. Mængden af kollagen mindskes gradvist fra omkring 30-årsalderen, og med tiden vil det kunne ses på huden i form af slap hud og rynker/linjer. Det er en helt naturlig proces - men vi kan også selv have indflydelse på den. Undgå rygning, beskyt dig mod solen og sørg for i øvrigt at have en sund livsstil.

Vil du gerne mindske dybden og synligheden af dine rynker i ansigtet, og samtidig bibeholde fylden i kinderne, skal du vælge en natcreme med anti-age egenskaber. En natcreme med A-vitamin kan være et godt bud på en natcreme, der har en god effekt på rynker. Hos Webapoteket finder du et stort udvalg af anti-age natcreme, både med og uden parfume. Her kan blandt andet nævnes Beaute Pacifique natcreme eller Avene natcreme.


Natcreme til sensitiv hud


Sensitiv hud er ekstra sart og følsom over for skrappe ingredienser. Derfor bør du være opmærksom på, hvad din natcreme indeholder, hvis din hud er sensitiv. Vi anbefaler, at du vælger en natcreme uden parfume og gerne med mange fugtigvende ingredienser. De franske apotekermærker Avene og La Roche Posay har begge natcreme til sensitiv hud, som du finder her på Webapoteket.


Natcreme til normal hud


Er du udstyret med normal hud, vil din hudtype hverken være udpræget tør eller fedtet, men i stedet velbalanceret og fugtet uden tydelige porer. Denne hudtype må betegnes som den nemmeste af alle hudtyper, men på trods af dette, kræver denne hudtype også den rette pleje. Gå efter en natcreme der fugter huden godt.


Natcreme til rødme/rosacea


Rosacea er en betændelsestilstand i huden, som forårsager rødme i ansigtet. Har du rosacea, har du i mange tilfælde også sart hud. Når du skal se efter en natcreme til rødme/rosacea, skal du gå efter natcreme uden parfume og gerne nogle, der beroliger huden.