I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Du kan se den dagsaktuelle pris ved at søge på dette produkt på medicinpriser.dk.
Moviprep® pulver til tarmtømning
4 stk
Moviprep® er et håndkøbslægemiddel der anvendes til tømning af mave og tarm før undersøgelse eller operation.
Det virker ved at binde vand lokalt i tarmen. Herved bliver afføringsmængden større, og tarmen udspiles. Dette fremmer tarmsammentrækningerne og derved tarmtømningen.Virkningen indtræder efter 1-2 timer.
Virksomme stoffer i Moviprep® pulver
- C-vitamin (ascorbinsyre)
- Kaliumchlorid
- Macrogol 3350
- Natriumascorbat
- Natriumchlorid
- Natriumsulfat
Sådan skal du anvende Moviprep® pulver
Voksne- Pose A og pose B opløses tilsammen i 1 liter vand.
- Den færdigblandede opløsning bør drikkes over 1-2 timer.
- Der bør indtages i alt 2 liter opløsning, idet indtagelsen kan fordeles med 1 liter aftenen før og 1 liter tidligt om morgenen på undersøgelsesdagen eller 2 liter aftenen før undersøgelse.
Råd og tips til Moviprep® pulver
Moviprep® findes også i en variant med appelsinsmag.Graviditet og anvendes
Kan om nødvendigt anvendes.
Bør ikke anvendes
- Ved tarmslyng, ved perforation i mave-tarmkanalen eller ved svære betændelsestilstande i tyktarmen bør midlet ikke anvendes.
- Indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (over 10%): Tørst, utilpashed, kvalme, mavesmerter, oppustethed, irritation omkring endetarmen.
Almindelige (1-10%): Øget appetit.opkastning, fordøjelsesbesvær, muskelstivhed. svimmelhed, søvnforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%): Synkebesvær, hovedpine.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
- Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Moviprep® kan nedsætte virkningen af anden medicin, der tages gennem munden, fx p-piller.
- Anden medicin bør derfor tages mindst 1 time før eller 1 time efter Moviprep®.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Opbevares i original emballage.
- Breve: må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Brugsfærdig opløsning: Skal opbevares under 25 °C. Opløsningen kan opbevares i køleskab. Hold opløsningen tildækket. Tilberedt opløsning må ikke opbevares mere end 6 timer.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Bemærk venligst, at udløbsdatoen kan være forskellig på de forskellige breve.
Pakningsstørrelser
Moviprep pulver findes i pakning med 4 stk (2 sæt).
Indholdsstoffer Moviprep® pulver
Pose A indeholder
- 1,015 g kaliumchlorid
- 100 g macrogol 3350
- 2,691 g natriumchlorid
- 7,500 g natriumsulfat.
Pose B indeholder
- 4,7 g ascorbinsyre
- 5,9 g natriumascorbat.
Hjælpestoffer
Smagsstoffer:
- Aspartam
- acesulfamkalium
- citron.