Modermælkserstatning ved allergi

Modermælkserstatning ved allergi

På denne side finder du et udvalg af modermælkserstatninger, der er velegnet til spædbørn med allergi eller risiko for at udvikle allergi. Du kan bl.a. finde produkter baseret på højt hydrolyseret protein og aminosyrer, som anbefales ved komælksproteinallergi.

Er du i tvivl om, hvilken modermælkserstatning du bør vælge, er du altid velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig rådgivning.

Spædbørn med øget risiko for at udvikle allergi bør i udgangspunktet ammes. Hvis amning ikke er mulig, anbefaler Sundhedsstyrelsen:

  • at spædbørn i første leveuge gives en modermælkserstatning baseret på højt hydrolyseret protein,

  • også selvom barnet ikke har allergidisposition, hvis der er forventning om, at amningen fortsætter.

Denne anbefaling gælder ikke for præmature børn.



Almindelig modermælkserstatning fra første eller anden leveuge

  • Børn, der ikke skal ammes, kan få almindelig modermælkserstatning fra første leveuge.

  • Fra anden leveuge kan almindelig modermælkserstatning gives som:
    • fuld ernæring,
    • eller som supplement til modermælk.

Ønsker du som forælder at fortsætte med højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge, kan det gøres. Tilskud ydes dog kun ved dokumenteret komælksproteinallergi.



Ved konstateret komælksproteinallergi

Ved påvist komælksproteinallergi anvendes modermælkserstatninger baseret på højt hydrolyseret protein. Omkring 90 % af børn med IgE-medieret komælksproteinallergi tåler denne type.

I sjældne tilfælde, hvor barnet ikke tåler disse produkter, anbefales i stedet modermælkserstatning baseret på frie aminosyrer, f.eks.:


Om laktose og særlige hensyn

  • Althéra og Pepticate 1 indeholder laktose.

  • Øvrige hydrolyserede produkter er laktosefri.

  • Ved komælksproteinallergi er det ikke nødvendigt at undgå laktose.

  • Nutramigen 1 og Nutramigen 2 er laktosefri og kan anvendes ved laktoseintolerans, f.eks. galactosæmi.


Hvad bør undgås?

  • Sojabaserede produkter frarådes til børn med komælksproteinallergi, da de kan øge risikoen for sojaallergi.

  • Gedemælksbaseret modermælkserstatning anbefales ikke som alternativ, da proteinerne ligner dem i komælk.


Tilberedning og holdbarhed

  • Tilsæt pulveret, når det kogte vand er afkølet til ca. 40 °C – det bevarer de aktive mælkesyrebakterier.

  • Pulver modermælkserstatning bør ikke fryses.

  • Holdbarhed efter åbning: 3 uger.