I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Frontline Pour-On Vet til katte mod flåter, lopper og lus
100 mg/ml - 6 x 0,5 ml
Frontline Pour-On Vet anvendes til forebyggelse og behandling af loppe- og luseangreb hos katte samt behandling af flåtangreb hos katte.
- Præparatet kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb.
- En enkelt behandling giver beskyttelse mod lopper i op til 5 uger hos katte.
Virksomt stof i Frontline Pour-On Vet
Fipronil (virksom mod lopper, lus og flåter).
Sådan anvendes Frontline Pour-On Vet til katte
Til udvortes brug - på huden.
- 1 pipette á 0,5 ml til én kat.
- Undgå overdosering.
- Da der ikke foreligger sikkerhedsundersøgelser bør der gå mindst 4 uger før genbehandling.
Drægtighed og diegivning
Præparatet kan anvendes under drægtighed og diegivning.
Bivirkninger ved Frontline Pour-On Vet
Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er:
- Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe og rødmen) samt generel kløe og hårtab.
- Undtagelsesvis er savlen, forbigående nervøse symptomer og opkastning samt symptomer fra luftvejene observeret.
- Risikoen for bivirkninger kan stige med overdosering.
Forsigtighedsregler ved Frontline Pour-On Vet
- Da der ikke foreligger data herom, bør Frontline Pour-On Vet ikke anvendes til katte under 8 uger.
- Undgå overdosering, da det kan medføre bivirkninger.
- Præparatet må IKKE anvendes til andre dyrearter end det anførte på pakningen og må heller ikke anvendes sammen med andre midler til loppe- eller flåtangreb.
- Bør ikke anvendes til syge og afkræftede dyr.
- Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås, da det nedsætter virkningsvarigheden.
- Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling.
- Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt.
- Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænder efter brug.
- Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet.
Før brug bør man læse brugsvejledningen, som er i pakningen.
Pakningsstørrelser
Frontline Pour-On Vet til katte 100 mg/ml findes i pakning med 4 x 0,5 ml og 6 x 0,5 ml. Ikke alle pakninger er nødvendigvis markedsført.
Frontline Pour-On Vet. Kat indeholder:
- Aktivt indholdsstof: Fipronil 100 mg/ml.
- Øvrige indholdsstoffer: Butylhydroxyanisol (E320), Butylhydroxytoluen BHT (E321).