
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Advantage Vet. Opløsning til Hunde over 25 kg
100 mg/ml - 4 x 4 ml
Til forebyggelse og bekæmpelse af loppeangreb, samt behandling af pelslus på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling, og en behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger.
Virksomme stoffer i Advantage Vet
Imidacloprid
Sådan anvendes Advantage Vet
- Tag en pipette ud af pakningen. Til hunde på 40 kg eller derover bruges 2 x 4,0 ml pipetter.Hold pipetten opret, drej og træk hætten af. Vend hætten og sæt den på pipetten. Drej rundt og træk hætten af igen for derved at bryde forseglingen.
- Hunden skal stå op under påføringen. Pipettens indhold påføres 3 eller 4 steder på ryggen fra skulderblad til halerod. På hvert påføringssted deles pelsen indtil huden er synlig. Placér spidsen af pipetten på huden og tryk en del af indholdet ud direkte på huden.
- Anvend kun præparatet på uskadet hud. Lad ikke dyr, der lige er behandlet, slikke på hinanden.
Gode råd og tips til Advantage Vet
Nye loppeangreb fra omgivelserne kan sætte ind i 6 uger eller længere efter startbehandlingen. Mere end én behandling kan derfor være nødvendig, hvis antallet af lopper i omgivelserne er stort.
Ethvert halsbånd skal fjernes inden påføring af produktet. Inden halsbåndet sættes på igen, skal det behandlede område vurderes visuelt for at sikre, at det er tørt.
Effekt af produktet holder også selvom dyret bliver vådt, f.eks. efter svømning eller regn. Genbehandling kan dog blive nødvendig ved hyppig svømning eller vask. Der må dog ikke genbehandles oftere end 1 gang om ugen.
Drægtighed & diegivning
Diende hvalpe under 8 uger behandles ikke.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist ses, hvis hunden slikker på påføringsstedet lige efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling.
I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Uro har også været rapporteret. Savlen og nervøse tegn så som manglende koordination af bevægelser, rysten og nedtrykthed har været observeret hos hunde.
Forsigtighedsregler
- Dette lægemiddel er kun til udvortes brug, og må ikke indtages via munden.
- Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med dyrets øjne eller mund.
- Ved spild af præparatet på huden afvasket med vand og sæbe.
- Hvis præparatet kommer i øjnene, skal der skylles grundigt med vand.
- Efter påføring, må dyrerne ikke kæles eller børstes før påføringsstedet er tørt.
- Vask hænderne grundigt efter behandling af dyret.
Opbevaring & holdbarhed
- Lægemidlet skal opbevares utilgængeligt for børn
- Opbevar blisterkortet i den ydre karton.
- Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
- Brug ikke dette lægemiddel til dyr efter den udløbsdato, der står på den ydre karton efter EXP.
Pakningsstørrelser
Advantage Vet. Opløsning til hund findes i pakninger med 1, 2, 3, 4 eller 6 enkeltdosis-pipetter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsførst.
Advantage Vet. Opløsning Hund indeholder:
- Imidacloprid
- Butylhydroxytoluen (E321)
- Benzylalkohol