Rød numse – forebyggelse og behandling

Det kan være svært helt at undgå, at barnet får hudproblemer i bleområdet, hvor huden er ekstra udsat, når den er lukket inde bag en tæt ble det meste af tiden. Tænk forebyggelse - hver gang barnet pusles. Læs med herunder og bliv klogere på forebyggelse og behandling af rød numse hos de små.

 

Hvorfor bliver babynumsen rød?

Urin og afføring samt varme og friktion er faktorer, der tilsammen giver anledning til hudproblemer under bleen. Det er nemlig hårde betingelser for den tynde, fine babyhud. Samtidig har huden svært ved at opretholde sin naturlige fugtbalance under bleen. Selvom bleer i dag er effektive og gode, er det stadig unaturligt for huden at være lukket inde i en ble.

Huden under bleen får en højere PH-værdi end på resten af kroppen, og huden bliver lettere nedbrudt med resultatet, at huden bliver rød og irriteret - i værste tilfælde opstår der bleeksem eller svamp. Korrekt og kontinuerlig rens og pleje af huden under bleen er helt afgørende for at undgå en rød babynumse igen og igen.

 

Undgå rød numse

Nogle børn har en mere sart hud end andre og får dermed lettere rød numse. Det kan være børn med tør hud, børneeksem, samt andre former for eksem. Uanset hvad er det bedste, man kan gøre for at undgå rød numse at forsøge at holde barnets hud ren og tør for urin og afføring.

Et sundt, mildt og skånsomt alternativ til de traditionelle puslemetoder er en gammel metode med oprindelse fra Frankrig. Her har man i genrerationer forebygget røde babynumser ved brug af olivenolie og kalk. Olívy - diaper change er et produkt, som netop bygger på denne gamle franske bleskiftemetode. Olívy renser, plejer og beskytter barnets sarte hud i bleområdet. Produktet forebygger effektivt rød numse og andre hudirritationer. Brug en mængde, der svarer til ca. en femkrone på en stor vatrondel eller et Mesoft kompres og rens hele bleområdet med Olívy. Tør ikke produktet af, men lad det trænge ind i huden, så huden får den nødvendige pleje og beskyttelse mod syre og affaldsstoffer fra den næste fyldte ble.

Er der meget afføring i bleen og på barnet, kan det være en god idé først at tørre det af med lunkent vand eller en mild vaskeserviet. Bruger du vand, anbefaler vi, at du anvender en blød vaskeklud som f.eks. Apotekets Baby haleklud. Er huden allerede rød, bør du undgå skumvaskeklude, da de føles ru mod irriteret hud. Anvend i så fald en stor vatrondel i stedet for.

Vask altid bleområdet i retningen forfra og bagud for at undgå, at bakterier fra afføring bliver gnedet mod urinrørets åbning. Der kan i nogle tilfælde være behov for lidt mild uparfumeret sæbe som f.eks. Bamse Brusebad. Skyl grundigt med rent vand efterfølgende. Det er vigtigt, at der ikke er sæberester, der kan irritere huden yderligere.

 

Vælg en god creme til rød numse

Efter bleskift kan du med fordel anvende en god creme eller salve for at beskytte huden mod irriterende stoffer fra urin og afføring. Således forebygger du rød numse, eller støtter hudens heling, hvis huden allerede er rød. Vi anbefaler gerne følgende produkter:

  • Apotekets Baby Salve er en fed salve, der forebygger rød numse og hudirritation.
  •  Faaborg Panthenol Salve er en  reparerende SOS-salve, som øger den naturlige heling af huden. Samtidig virker salven som en vandskyende barriere, der beskytter huden ved bleudslæt og fugtforårsaget hudirritation hos spædbørn og børn.
  •  MDerma MD52 Barrier Cream er  en allergivenlig barrierecreme, der beroliger irriteret hud og beskytter mod udefrakommende fugt. Barrierecremen indeholder 6% zink, som virker beroligende og beskyttende på irriteret, slidt, opløst og rød hud.

 

En baby med rød numse kan på grund af udslettet og det varme fugtige miljø under bleen få en infektion i huden. Det kan være gærsvamp (Candida) eller bakterier (ofte stafylokokker). Hvis du har mistanke om gærsvamp eller bakterier, skal du konsultere lægen, der kan undersøge for svamp og bakterier. Derefter kan lægen sætte en relevant behandling i gang.

 

 

Webapoteket, april 2022