Gode råd til valg af præventionsform 

Forandringer i dit liv kan give anledning til at finde en ny måde at undgå uønsket graviditet. Her kan du få et overblik over hvilke præventionsmetoder, der findes i dag, og hvilke fordele og ulemper de forskellige metoder har.

 

Valg af prævention

Der findes mange forskellige former for prævention. Det er vigtigt, at præventionen matcher dig og din situation. Alle former for prævention har fordele og ulemper, så der er meget at overveje, inden du vælger. Jo mere du ved om de forskellige præventionsmuligheder, desto bedre kan du træffe beslutningen om den løsning, der lige præcis passer til dig.

De fleste metoder har en stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang. Her på siden kan du orientere dig om de forskellige former. Snak med din partner om det og spørg evt. hos lægen, hvis I er i tvivl om noget. Du er også velkommen til at kontakte os på Webapoteket, hvis du har spørgsmål til de enkelte produkter.
Synes du, at metoden I bruger, er dårlig eller har for mange ulemper, så vælg en anden metode. Gå i gang med at bruge den nye metode, så snart du holder op med den gamle.

 

Prævention - hvad skal du tage højde for?

Når du skal finde den bedst egnede metode, kan du evt. stille dig selv disse spørgsmål:

  • Er det vigtigt, at metoden er meget sikker, dvs. beskytter godt mod uønsket graviditet?
  • Er det vigtigt, at metoden beskytter godt mod kønssygdomme, fx klamydia?
  • Har du svært ved at huske at tage medicin?
  • Foretrækker du et middel med hormoner, eller vil du hellere bruge kondom, pessar eller kobberspiral?
  • Er du generet af menstruationssmerter, kraftige eller uregelmæssige blødninger?

Der er også andre ting, der har betydning for dit valg af præventionsmetode. Fx om du er ung, har født, ammer, ryger, nærmer dig overgangsalderen eller måske har risiko for blodpropper.

 

Prævention til kvinder, der ikke har født

Er det første gang du skal vælge prævention, er det en god ide at vælge en metode, der sikrer dig mod både kønssygdomme og uønsket graviditet. Det kan fx være en kombination af p-piller og kondom.

P-piller er en sikker metode, som tåles af de fleste unge kvinder. Der er flere grunde til, at p-piller for det meste er et godt præventionsvalg til unge kvinder. For det første er sikkerheden høj, og for det andet har p-piller andre positive virkninger hos de unge kvinder, f.eks. nedsat blødningsmængde under menstruation og færre eller ingen menstruationssmerter.

Minipiller og spiral er mindre egnet til helt unge piger. Minipiller kan give uregelmæssige blødninger og det kan skabe tvivl om hvorvidt man er gravid eller ej. Spiral kan være svær at sætte op hos kvinder der ikke har født. Der findes dog i dag spiraler på markedet, fx Flexi-T, der er mindre og derfor mere velegnet til kvinder, der endnu ikke har født.

 

Kondomer er et must

Kondomer bør være et must lige fra starten og hver gang man har sex for at beskytte mod kønssygdomme. For at blive fortrolig bruger af kondom, kræver det ofte, at man har brugt det fra starten af sit seksuelt aktive liv. Derfor er det også vigtigt, at du fra starten netop bliver fortrolig med at bruge kondom og dermed forbinder det med en helt naturlig del af et sundt sexliv.

Læs mere om brug af kondomer her.

 

Fortrydelsespiller er ikke prævention

Det kan ske, at et kondom ikke bliver brugt, som det skal, og derfor er der behov for en supplerende metode, så uønsket graviditet undgås. Hvis kondomet mod forventning falder af, går i stykker eller helt glemmes i den ophidsede stund, er der risiko for, at du kan være blevet blevet gravid. I så fald bør du overveje at tage en såkaldt fortrydelsespille. Den skal tages hurtigst muligt og senest inden for 72 timer (3 dage) efter det ubeskyttede samleje og kan fås i håndkøb på Webapoteket

Fortrydelsespiller er såkaldt nødprævention, og bør aldrig anvendes som præventionsmetode.

 

Prævention til kvinder der lige har født og som evt. ammer

Efter fødslen går der som regel en tid, før menstruationen kommer igen. Du kan godt blive gravid lige efter, at du har født. Du kan også blive gravid, hvis du ammer, også selvom du ikke menstruerer. Derfor er det vigtigt, at du beskytter dig allerede lige efter fødslen.

I første omgang er kondom det oplagte valg, da man efter en fødsel ofte er mere sårbar i skeden. Kondomet har også den fordel at det beskytter kvinden mod evt. underlivsinfektioner. Det kan være en rigtig god ide at bruge glidecreme i denne periode, da det også er med til at beskytte kvindens underliv.

P-piller og minipiller kan anvendes ca. 4 uger efter fødslen, når amningen er godt i gang. Hvis du foretrækker spiral, kan den lægges op ca. 8 uger efter fødslen.

Har du tidligere brugt pessar og ønsker at fortsætte med denne metode efter fødslen, skal du have taget nye mål.

 

Prævention til kvinder over 35 år

Selvom man med alderen får sværere ved at blive gravid (fertiliteten falder), er der stadig behov for prævention. Stort set alle metoder kan anvendes. Dog er man lidt tilbageholdende med p-piller af kombinationstypen, dvs. tabletter med både østrogen og gestagen, til kvinder over 35 år. Det skyldes, at de giver en let øget risiko for blodpropper hos kvinder, der i forvejen har risiko herfor. Det har du f.eks., hvis du ryger mere end 15 cigaretter dagligt, har forhøjet blodtryk, sukkersyge eller forhøjet kolesterol.

Selvom man ved overgangsalderen vil opleve, at menstruationerne bliver mere uregelmæssige og måske med flere måneders interval mellem blødningerne, kan man stadig blive gravid.

 

Prævention til mænd

Kondomet er (udover sterilisation) den eneste tilgængelige præventionsform for mænd. Kondom er en nem præventionsmetode, som du kan læse mere om her. Kondom er desuden den eneste præventionsform, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.

 

Sterilisation

For at blive steriliseret skal man i Danmark være over 25 år. Dette gælder både for kvinder og mænd. Beslutningen skal tages i samråd med egen læge, der derefter henviser til operation.

Indgrebet foregår under lokalbedøvelse hos mænd, hvorimod det hos kvinder foregår under fuld narkose. Man skal selv betale for at blive steriliseret. Prisen er for kvinder cirka 10.500 kroner og for mænd ca. 7.400 kroner. Metoden er egnet til personer, der med sikkerhed ved, at de ikke vil have (flere) børn.

Sterilisation er en meget sikker præventionsmetode. Hvis du bliver steriliseret, kan du nemlig ikke længere regne med muligheden for at kunne få børn. Det er derfor klogt at overveje, om du kan bruge andre præventionsmetoder, før du vælger at blive steriliseret.

Hvis du er i tvivl, skal du ikke vælge sterilisation. Tal hellere med en læge eller en anden rådgiver en gang til.



Mere om prævention:
Pessar - en hormonfri præventionsform
Kondom -  beskytter både mod seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet


   

  

Webapoteket, august 2019