Smertefulde fingerrevner udløses af vinterkulde

Hver vinter plages omkring hver tredje dansker af fingerrevner. De gør ondt, de er irriterende, og de kommer igen og igen. 2-3 tilfælde af fingerrevner i løbet af sæsonen er ikke ualmindeligt.1 Fingerrevner kan godt behandles, læs her hvordan.

 

Du kender dem helt sikkert – enten fra dig selv eller fra din familie, kollegaer og venner. De smertefulde fingerrevner, som melder sig hvert år, når vinteren sætter ind, er nemlig helt almindelige. Fingerrevner er revner i huden, der kan være så dybe, at de ligner et snitsår fra en kniv. De sidder på de yderste fingerled og kan være enormt generende i hverdagen, fordi de gør ondt.

 

Hvorfor opstår fingerrevner?

Fingerrevner er mest almindelige hos mennesker mellem 25-54 år. 60% af tilfældene ses hos kvinder, men også mænd bliver ramt.De såkaldte ”vinterhænder” skyldes formentlig ganske enkelt, at hænderne følger ejermanden rundt i vinteren, hvor de skiftevis bliver varme og dermed fugtige – og skiftevis bliver afkølede og dermed udtørrede.2

 

Behandling af fingerrevner

Nogle går til lægen med fingerrevnerne, og i sjældne tilfælde kan revnerne være så udtalte, at det er nødvendigt at ty til en receptpligtig løsning. Men der findes et alternativ, som også fås på apoteket. Compeed® Fingerevneplaster er et plaster, der er specielt formet til at beskytte og behandle revner på fingerspidserne. plastret fungerer som et andet lag hud, der lindrer smerte og tryk. Samtidig fremmer den naturlige fugtbalance helingsprocessen, så fingerspidserne hurtigt kan genvinde deres normale tilstand og udseende. (Det gælder i øvrigt også, hvis du lider af flossede neglebånd).

Sæt plastret på fingerspidsen, hvor det er formgivet til at blive siddende sikkert på sin plads. Fingerrevneplastret beskytter det ramte område mod infektion, samtidig med at såret/revnen heles. Under helingen kan du bruge hænderne, som du plejer. Lad plastret sidde, til det løsner sig af sig selv, og sæt et nyt på, indtil fingerspidsen er helet. Køb Compeed plaster til fingerrevner her.

  • Sæt plastret på den berørte fingerspids
  • Lad plastret sidde, til det løsner sig af sig selv
  • Fortsæt med at sætte et nyt plaster på, indtil revnen er helet

 

Hvordan virker Compeed plaster til fingerrevner?

Så snart Compeed® Fingerrevner er sat på, vil du opleve øjeblikkelig smertelindring. Som alle Compeed-plastrene er dette også baseret på hydrokolloid-teknologi, som sikrer en optimal heling. Hydrokolloid-teknologien sikrer et fugtigt helingsmiljø – og netop det fugtige miljø er optimalt, når døde hudceller skal nedbrydes og nye celler dannes.

Resultatet er en hurtigere heling end ved traditionelle plastre.

Se hele udvalget af specialplastre fra Compeed her >>

 

Forebyg fingerrevner

Revner i huden på fingerspidserne opstår, fordi hudens barriere bliver skadet, og huden udtørrer. Fingerrevner kommer som tidligere nævnt oftest om vinteren, hvor den kolde luft tørrer vores hud ud. Men den tørre, skadede hud kan også komme af hyppig håndvask, eller hvis dine hænder er udsatte i dit daglige arbejde. Det kan være sundhedspersonale, der ofte desinficerer hænder, eller tømrere, gartnere eller malere, som ligeledes udsætter huden på hænderne for slid.

Det kan selvfølgelig også være, at du går meget i haven i din fritid, eller at du blot har hud med tendens til let at tørre ud. Uanset hvad, er det en god idé at pleje huden forebyggende med en fugtgivende og beskyttende håndcreme.

Se hele vores udvalg af fugtgivende håndcreme her >>

 

 

Kilder:
1 Intern forbrugerundersøgelse med 2041 respondenter foretaget af Rainmakers UK i 2016, Danmark 2016
2 Netdoktor.dk (28/11 2016)

 

 

Webapoteket, juli 2019