Nutridrink - Ernæringsdrikke til enhver smag og ethvert behov

 

Mere end 100.000 danskere over 65 år er underernærede, og der kan være mange grunde til dette. Hvis du lider af manglende appetit eller har behov for at genvinde kræfterne efter operation eller sygdom, kan kroppen have brug for, at dine daglige måltider suppleres med ernæringstilskud. Det kan være en hjælp til at opfylde kroppens ernæringsmæssige behov.

Kosten kan suppleres med en ernæringsdrik som Nutridrink Compact, der findes i mange smagsvarianter, og som er så komprimeret, at du ikke skal indtage meget mere end en deciliter ad gangen for at få et godt energiindtag. Nutridrink er også velegnet til patienter, der oplever appetitløshed og smagsforandringer på grund af medicin og behandling, ubehag og kvalme eller besvær med at fordøje og optage maden.

 

Kniber det med appetitten?

Har du problemer med manglende appetit, kan du have glæde af at supplere din kost med Nutridrink Compact. Det er en kompakt milkshakelignende tilskudsdrik og findes i en startpakke, som indeholder 8 flasker af 125 ml i 7 smagsvarianter (Vanilje, Jordbær, Banan, Mokka, Skovbær, Abrikos, Kakao). På den måde kan du afprøve forskellige varianter.

Nutridrink Compact kan anvendes som supplement til kosten og du kan drikke 1-3 flasker dagligt. Anvendes Nutridrink Compact som eneste kilde til ernæring, skal du drikke 5-7 flasker dagligt.

Produktet indeholder essentielle vitaminer, mineraler og sporstoffer. Nutridrink Compact er glutenfri.

 

Kniber det med kræfterne?

Hvis udfordringen er, at kræfterne ikke slår til, men at du godt kan spise, skal du istedet vælge Nutridrink Compact Protein. Denne ernæringsdrik er en milkshakelignende tilskudsdrik med et højt energi- og proteinindhold. Den kan kun anvendes som supplement til almindelig mad og du kan indtage 1-2 flasker dagligt. Nutridrink Compact Protein indeholder essentielle vitaminer, mineraler og sporstoffer. Nutridrink Compact Protein er desuden glutenfri.

 

Nutridrink Startpakker Small

 

Er du i tvivl, så spørg endelig Webapoteket til råds

Det kan være svært at vurdere, hvornår, hvad og hvor meget ernæringsdrik du skal indtage. Har du ikke fået råd og vejledning af en fagperson, anbefaler vi, at du rådfører dig med din læge, sygeplejerske eller os på Webapoteket, inden du køber produkterne.

 

Du kan se alle Nutridrink-produkterne her ≫

 

Webapoteket, juli 2019