Strefzap er en spray mod ondt i halsen. Sprayen sprayes ind i mundhulen, hvorefter det aktive lægemiddelstof flurbiprofen virker smertelindrene og antiinflammatorisk.Sprayen virker i op til 6 timer og er praktisk og nem at anvende. Vi anbefaler den gerne til om natten, da den er hurtigvirkende. Strefzap fås i to smagsvarianter: honning og citron eller kirsebær og mint.Strefzap fås kun på apoteket, og vi anbefaler, at du læser indlægssedlen inden anvendelse.
Læs mere
Strefzap honning og citron, mundhulespray, opløsning. (flurbiprofen) INDIKATIONER: Lægemiddel til kortvarig symptomatisk lindring af akut ondt i halsen hos voksne. DOSERING: Voksne i alderen 18 år og derover: Én dosis (3 pust) hver 3.-6. time efter behov, højst op til 5 doser inden for 24 timer. Bør højst bruges 3 dage i træk. KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for flurbiprofen eller et eller flere af hjælpestofferne. Kendt overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre eller andre NSAID-præparater. Hvis du har eller har haft mavesår eller blødning i maven eller tarmene, betændelse i tarmen (colitis ulcerosa, Crohns sygdom) relateret til tidligere NSAID-behandling. Sidste tre måneder af graviditet. Alvorlig hjerte-, nyre- eller leversvigt. Børn og unge under 18 år. FORSIGTIGHEDSREGLER: Infektioner: Ved irritation i munden, bør behandlingen seponeres. Hvis du har en bakteriel halsinfektion, kan du have behov for antibiotika. Kontakte læge hvis du har en infektion, og dine infektionssymptomer fortsætter eller forværres. Ældre: Ældre får oftere bivirkninger ved brug af NSAID-præparater, især blødning i mave-tarm-kanalen og mavesår. Luftveje: Åndenød og forværring af astma kan udløses hos patienter, der lider af eller tidligere har lidt af astma eller allergisk sygdom. Andre NSAID-præparater: Anvendelse samtidig med andre NSAID-præparater, herunder selektive cyclooxygenase-2-hæmmere, bør undgås. Lever: Mild til moderat leverdysfunktion. Kardiovaskulære og cerebrovaskulære virkninger: Udvis forsigtighed, forud for behandlingsstart, hvis du har eller har haft forhøjet blodtryk og/eller hjertesvigt. Brugen af visse NSAID-præparater (specielt ved høje doser og i langvarig behandling) kan forbindes med en lille øget risiko for blodpropper. Påvirkning af nervesystemet: Analgetika-induceret hovedpine. Mave-tarm-kanalen: NSAID-præparater bør anvendes med forsigtighed hvis du har eller tidligere har haft mave-tarmsygdomme. Hæmatologisk effekt: NSAID-præparater bør anvendes med forsigtighed af patienter med potentielt anormal blødning. Dermatologi: Alvorlige hudreaktioner, bl.a. exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom (blæreformet udslæt og betændelse i huden) og toksisk epidermal nekrolyse (kraftig afskalning og afstødning af hud). Behandlingen bør stoppes ved den første forekomst af hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Indeholder stoffer der kan medføre allergiske reaktioner. INTERAKTIONER: Flurbiprofen bør undgås i kombination med: Andre NSAID-præparater herunder selektive cyclooxygenase-2-hæmmere, acetylsalicylsyre (ikke over 75 mg). Flurbiprofen bør anvendes med forsigtighed i kombination med: Blodfortyndende lægemidler, vanddrivende midler, blodtryksnedsætende lægemidler, alkohol, hjerteglykosider, ciclosporin, kortikosteroider, lithium, methotrexat, mifeprison, orale antidiabetika, phenytoin, kaliumbesparende diuretika, probenecid sulfinpyrazon, antibakterielle quinoloner, selektive serotoningenoptagshæmmere, tacrolimus og zidovudin. GRAVIDITET OG AMNING: Må ikke bruges under graviditet eller af ammende mødre. Fertilitet: Lægemidler som hæmmer cyclooxygenase/prostaglandinsyntesen, kan medføre nedsat kvindelig fertilitet. Reversibelt ved ophør af behandlingen. BIVIRKNINGER: Bivirkninger er relateret til flurbiprofen i håndkøbsdoser ved kortvarig brug. Almindelige: Svimmelhed, hovedpine, kvalme og diarré, irritation og ondt i halsen. Sår, smerter, følelsesløshed eller ubehag i munden. Prikkende og kløende fornemmelse i huden. Ikke almindelige: Døsighed, tørhed og brændende fornemmelse i munden, ændret smagssans, feber, smerter, søvnighed eller søvnbesvær. Forværring af astma, hvæsende vejrtrækning og åndenød. Blærer i mund eller hals eller følelsesløshed i halsen. Oppustethed, smerter eller luft i maven, forstoppelse, fordøjelsesbesvær og opkastning. Sjælden: Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). PAKNINGSSTØRRELSER: Strefzap honning og citron: 15 ml mundhulespray, opløsning. Oplysninger om dagsaktuel pris kan findes på www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen på pakken og i indlægssedlen. Læs mere på www.strefen.dk. Er der noget, du er i tvivl om, så spørg lægen eller på apoteket. Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S, Tlf. 44 44 97 01.
Strefzap
Strefzap er en spray mod ondt i halsen. Sprayen sprayes ind i mundhulen, hvorefter det aktive lægemiddelstof flurbiprofen virker smertelindrene og antiinflammatorisk.Sprayen virker i op til 6 timer og er praktisk og nem at anvende. Vi anbefaler den gerne til om natten, da den er hurtigvirkende. Strefzap fås i to smagsvarianter: honning og citron eller kirsebær og mint.Strefzap fås kun på apoteket, og vi anbefaler, at du læser indlægssedlen inden anvendelse.