Lomudal

Lomudal® (Natriumcromoglicat) øjendråber, opløsning 20 mg/ml, i flerdosisbeholder Lomudal® (Natriumcromoglicat) øjendråber, opløsning 20 mg/ml, i enkeltdosisbeholder Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen/på pakningen inden brug. Virkning: Allergisk øjenbetændelse, betændelse i øjets bindehinde og hornhinde, betændelse i øjet med små sår i øjets hornhinde. Dosering: Voksne og børn over 7 år: 1 dråbe i hvert øje 4 gange daglig. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 7 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Flerdosisbeholder: Åbnet flaske skal bruges indenfor 4 uger. Øjendråberne indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid, der kan give irritation af øjnene og misfarve bløde kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Tag kontaktlinserne ud, inden du bruger Lomudal® øjendråber, og vent mindst 15 min., før du sætter kontaktlinserne i igen. Enkeltdosisbeholder: Lomudal® øjendråber er sterile og indeholder ikke konserveringsmiddel. Opløsningen skal anvendes straks efter åbning af enkeltdosisbeholderen, og det resterende indhold skal kasseres efter brug. Interaktioner: Hvis der anvendes mere end ét øjenpræparat, skal der være mindst 5 min. mellem drypning med Lomudal® og det andet præparat. Bivirkninger: Almindelige til meget almindelige: Forbigående svien, lokal irritation i øjet. Meget sjældne: Overfølsomhedsreaktioner. Ukendt hyppighed: Brændende eller stikkende følelse efter drypning i øjet. Graviditet og amning: Kan anvendes ved graviditet og amning. Trafikfarlighed: Lomudal® øjendråber kan medføre sløret syn efter drypning, hvilket kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Pakningsstørrelser: Flerdosisbeholder: Flasker af 5 ml, 10 ml eller 13,5 ml opløsning. Enkeltdosisbeholder: 20 x 0,30 ml (2 poser med hver 2 strips). 100 x 0,30 ml (10 poser med hver 2 strips). Priser: Aktuel dagspris kan oplyses på apoteket. Produktresume: Lomudal, øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder er senest opdateret oktober 2023. Lomudal, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder er senest opdateret september 2023. Indehaver af markedsføringstilladelsen: STADA Arzneimittel AG. Dansk repræsentant: STADA Nordic ApS, Marielundvej 46 A, 2730 Herlev, Danmark.

Lomudal

Lomudal øjendråber indeholder det aktive lægemiddelstof Natriumcromoglicat, som anvendes forebyggende ved f.eks. høfeber og allergi.

Ved en allergisk reaktion frigiver kroppen histamin, hvilket fortæller kroppen, at den udsættes for et allergen. Dette allergen kunne f.eks. være birkepollen. Lomudal øjendråber hæmmer frigørelsen af histamin, og herved undgås en allergisk reaktion med kløende, røde og irriterende øjne.

Vær opmærksom på at Lomudal virker forebyggende, og derfor har lægemidlet ikke effekt på øjne, der allerede er irriterede. Er dine øjne allerede allergiramte, anbefaler vi øjendråber, som virker akut - f.eks. Benaliv.