Emla

Emla (lidokain + prilokain) Creme 25 mg/g + 25 mg/g og medicineret plaster 25 mg/25 mg: Receptfrit lægemiddel. Bruges i samråd med læge eller sundhedsplejerske som lokalbedøvende middel på huden, f.eks. før nålestik og mindre hudoperationer. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes på for tidligt fødte spædbørn. Må ikke bruges på hudområder med udslæt, snitsår, hudafskrabninger eller andre åbne sår, i eller nær øjnene, næsen, ørerne eller munden, i endetarmsåbningen eller på kønsorganer. Ved atopisk dermatitis må virkningstiden højst være 30 minutter. For yderligere information, kontakt læge eller apotek. Læs indlægssedlen grundigt før brug. (Baseret på indlægsseddel opdateret 10.02.2021 (creme) og 25.11.2021 (plaster)).