Ernæringsprodukter er fødevarer, som har et højt indhold af protein og kulhydrater. Nogle ernæringsprodukter er også tilsat vitaminer og mineraler. Ernæringsprodukter kan anvendes når kroppen har brug for ekstra støtte, og er velegnet som supplement til almindelig kost eller som eneste ernæring. Det gælder både ved sygdom, nedsat appetit eller øget ernæringsbehov.
Vores udvalg består af både fuldgyldige og ikke-fuldgyldige ernæringsprodukter, og fås i forskellige varianter og med forskellige smage. Her kan du læse mere om, hvad ernæringstilskud er.
Hvornår kan du have behov for ernæringstilskud?
Det er muligt at supplere med ernæringstilskud, hvis du ikke får nok næringsstoffer, som fedt, kulhydrater og protein, igennem den almindelige kost. Ernæringstilskud kan også anvendes i forskellige situationer i livet, herunder ved ufrivilligt vægttab eller efter sygdom eller operation.
Vores behov for ernæring ændres gennem hele livet. Nogle ældre mennesker oplever tygge- eller synkebesvær, som følge af at appetitten eller muskelmassen mindskes. I tilfælde af dette, kan ernæringstilskud anvendes som supplement til den almindelige kost.
Ernæringstilskud er også velegnet ved kroniske sygdomme som kræft, KOL eller neurologiske lidelser.
Forskellige former for ernæringsprodukter
Hos Webapoteket finder du et stort udvalg af ernæringsprodukter. Du kan læse mere om de forskellige produkter herunder.
- Ernæringsdrikke er særligt udviklet til personer med eksempelvis nedsat appetit, og fås både som fuldgyldige og supplerende drikke.
- Sondeernæring er særligt udviklet til personer, hvor almindelig indtagelse af mad og drikke ikke er muligt.
- Fortykningsmiddel tykner mad- og drikkevarer, som gør det lettere at synke.
- Ernæringsdrikke med tykkere konsistens er produkter med en mere fast konsistens, som gør dem lettere at synke.
- Ernæringsdrikke til børn er specielt udviklet til børn.
- Plantebaseret ernæringsdrikke til børn er fremstillet uden animalske ingredienser.
Få rådgivning om ernæring
Har du spørgsmål til valg og anvendelse af ernæringsprodukter? Vores farmaceuter og farmakonomer sidder klar til at vejlede dig om hvilke ernæringsprodukter, der passer bedst til dig.
Af farmakonom Pia V.
Oktober 2025